En ny undersøgelse giver et overraskende tydeligt svar
I forbindelse med præsentationen af Michelinguiden 2026 bad analyseinstituttet Ipsos franske borgere om at svare på ét enkelt spørgsmål: Hvilket ret repræsenterer jeres køkken bedst over for omverdenen? Svaret var langt mere entydigt, end mange måske ville forvente.
Stolthed over det nationale køkken er på sit højeste
Undersøgelsen blev gennemført online i perioden 27. februar til 2. marts 2026 blandt tusind franskmænd i alderen 18 til 75 år. Resultatet er slående: hele 97 procent siger, at de har en positiv holdning til den franske gastronomiske tradition. Det er en markant stigning fra de 92 procent, der sagde det samme blot et år tidligere.
Undersøgelsen kiggede ikke kun på enkeltretternes popularitet, men også på madvaner i hverdagen. Syv ud af ti adspurgte spiser mindst én traditionel ret om ugen — og det handler i høj grad om madlavning derhjemme, ikke om restaurantbesøg.
Mere end tre kvart af deltagerne laver selv jævnligt retter fra den klassiske franske tradition. Den kulinariske arv er dermed ikke blot noget, man beundrer fra afstand — den lever og ånder i familiens køkken.
Det nationale køkken bliver ikke kun beundret, det bruges aktivt i hverdagen.
En gryderet fra Bourgogne kåres som nationalt kulinarisk symbol
Det centrale spørgsmål i undersøgelsen var: Hvilken ret repræsenterer Frankrig bedst i resten af verden? Deltagerne kunne vælge fra en liste over store klassikere — heriblandt raclette, crêpes, cassoulet og choucroute. Men ét navn skilte sig markant ud fra mængden.
Den klare vinder er bœuf bourguignon — den langtidsbraiserede ret med oksekød og rødvin fra Bourgogne-regionen. Hele 46 procent af de adspurgte peger på denne gryderet som den ret, der bedst symboliserer Frankrig over for verden. Det er en betragtelig stigning fra 39 procent blot et år tidligere.
Hvorfor netop denne ret? Den rammer præcis det billede, mange udenfor Frankrig har af det franske køkken:
- Lang tilberedningstid med rolig simring
- Rig sauce på basis af rødvin
- Brug af regionale råvarer fra vingård og landside
- En fælles ret, der sættes midt på bordet til alle
Retten stammer oprindeligt fra Bourgogne, men er for længst ophørt med at være en ren regionalret. I undersøgelsen beskrives den som et slags kulinarisk flag — velegnet til en bistro i storbyen, men lige så naturlig på en udenlandsk restaurant, der vil præsentere autentisk fransk køkken.
Bœuf bourguignon er vokset fra regional klassiker til et symbol på vin, terroir og fællesskab ved bordet.
Hvad ranglisten ellers afslører om franske madvaner
Selvom kun toppen af ranglisten beskrives i detaljer, tegner undersøgelsen ifølge forskerne et tydeligt billede. Franskmændene foretrækker konsekvent kraftige, mættende retter serveret i store fade — ikke fine smagsprøver på hvide tallerkener, men comfort food med en tydelig regional fortælling.
Regional stolthed samlet i én gryde
Retter som cassoulet og confit de canard peger direkte mod landets sydvestlige hjørne. Halvdelen af de adspurgte nævner netop den region som den mest gastronomisk interessante. Derefter følger Auvergne-Rhône-Alpes med 36 procent og Alsace med 33 procent.
Gryderet fra Bourgogne overskrider denne regionale logik. Den kommer ganske vist fra et bestemt vindistrikt, men føles i dag nærmest som en national ret. Den dukker op på familiens middagsbord, i caféer og på turistrestauranter fra nord til syd — og binder dermed regioner, smagsretninger og generationer sammen.
Undersøgelsen viser desuden, at disse klassikere ikke lever udelukkende i restauranter. Omkring syv ud af ti spiser ugentligt en traditionel ret, og næsten otte ud af ti laver selv sådanne retter hjemme. Kilden til opskrifterne er dog under forandring:
- 62 procent siger, at de primært henter opskrifter fra specialiserede madhjemmesider
- 48 procent angiver, at familieovertradition stadig spiller en afgørende rolle
Køkkentraditionen er altså delvist rykket fra håndskrevne opskriftsbøger til digitale platforme — men resultatet i gryden forbliver genkendeligt klassisk.
Derfor fungerer en gryderet så godt som nationalt symbol
Det er ikke tilfældigt, at netop en simreret vinder kåringen. En sådan gryde symboliserer tålmodighed i en tid, hvor alt skal gå hurtigt. Kød, der i timevis simrer i vin, bouillon og krydderurter, fortæller en historie om nærvær, opmærksomhed og hjemlig hygge.
Kombinationen af oksekød og rødvin forener to centrale søjler i den franske identitet: kvægavl og vindyrkning. En ret som denne forbinder bonde, vinbonde, slagter og kok i én og samme skål. Den passer til hjørnecaféen, men lige så godt til det dækkede middagsbord en rå søndag eftermiddag.
Dertil er retten skabt til at dele. Man sætter én stor gryde på bordet, alle øser op, en flaske vin åbnes, brødet brydes. Præcis dette billede dukker op i rejsebrochurer, film og serier. Undersøgelsen bekræfter, at franskmændene også gerne ser sig selv i netop dette lys.
Den der sætter en gryde på ilden en søndag, tilbereder samtidig et stykke national identitet.
Sådan lever klassikeren i moderne køkkener
Ikke alle laver retten præcis som bedstemor gjorde. Alligevel er kernen i retten stadig genkendelig. Mange tilpasser den til deres hverdag: mindre kød, flere grøntsager, hurtigere varianter i trykkoger eller slowcooker, eller en version tilberedt dagen i forvejen til en travl arbejdsuge.
For den, der selv vil i gang, er der nogle tommelfingerregler, der holder smagen tæt på originalen:
| Element | Traditionelt valg | Moderne version |
|---|---|---|
| Kød | Oksekød med bindevæv (skank, tykkam) | Kombineret med svampe eller mere grønt for at reducere kødmængden |
| Vin | Rødvin fra Bourgogne eller lignende let stil | God, men prisvenlig bordvin; af og til alkoholfri med ekstra bouillon |
| Tilberedning | Langsom simring i stegegryde, ofte en hel eftermiddag | Hurtigere tilberedning i trykkoger eller elektrisk slowcooker |
| Servering | Med kartoffelmos, brød eller pasta ved stort fællesbord | I skåle som énretsmåltid, nogle gange med en frisk salat ved siden af |
Det klassiske fundament bevares på den måde, mens retten tilpasses moderne kostvaner og travle hverdage.
Hvad valget afslører om mad og national identitet
At en simreret vinder kåringen som kulinarisk visitkort siger noget vigtigt om forholdet mellem mad og identitet. Folk genkender sig selv mindre i et raffineret stjernekøkkensmåltid, man spiser én gang om året, og mere i noget, der også kan stå på familiens bord. En ret, der kræver tid, men ikke nødvendigvis er kompliceret.
For andre lande er undersøgelsen et interessant spejlbillede. Mens Italien typisk forbindes med pizza og pasta, og Japan med sushi, vælger Frankrig gennem sine egne borgere en gryde fuld af oksekød og rødvin. En ret, der dufter af søndag, vinter, familie og lange samtaler ved bordet.
Den der elsker at lave mad, kan med en enkelt gryde fremkalde netop den stemning — selv i en lille bylejlighed. En god stegegryde, en overkommelig flaske rødvin og lidt tid på lavt blus er alt, hvad der skal til. Resten skabes ved selve bordet: de mennesker man sidder med, brødet der går rundt, og den sidste rest sauce, der hurtigt opsamles med et stykke skorpe.
