Sådan høj er pollenrisikoen i dag i dit område

Pollensæsonen strækker sig nu over næsten ti måneder

Stadig flere danskere oplever løbende næse og irriterede øjne, selv når træerne tilsyneladende stadig ser bare ud. Usynlige pollenkorn er allerede i fuld gang med at dominere vejrudsigterne.

Den årlige pollenbølge starter langt fra kun i april. Fra de første milde januardage og helt frem til efter sommerens afslutning svæver støvkorn gennem luften og udløser høfeber. Følsomme personer mærker det med det samme: en løbende næse, irriterende hoste eller brændende øjne — selvom der tilsyneladende ikke er noget galt. Den faktiske risiko afhænger meget af, hvor du bor, hvilken type pollen der er aktiv, og hvad vejret gør netop i dag.

Hvor folk tidligere talte om "et par ugers høfeber", drejer det sig nu om en sæson, der i nogle år strækker sig over næsten ti måneder. Det skyldes flere faktorer:

• mildere vintre, som får planter til at springe ud tidligere
• længere og varmere forårs- og sommersæsoner
• mere bynær beplantning med ofte identiske træ- og buskarter
• luftforurening, som kan gøre pollen mere aggressiv

I et typisk år kan man groft sagt skelne mellem tre store faser:

1. Vinter og tidligt forår: trærpollen

Allerede fra januar løsnes de første triggere. Hassel og el åbner sæsonen — ofte mens der stadig er nattefrost. Herefter følger blandt andet:

• birk
• elm
• ask
• pil

For mange mennesker er birkepollen særligt berygtet. Toppen falder typisk i april, men kan nemt rykke frem ved tidligt forårsvejr.

2. Sent forår og tidlig sommer: græspollen

Fra maj overtager græsserne. Og det mærker rigtig mange, for græs findes næsten overalt: langs veje, i rabatter, på sportspladser, i parker og haver. Græspollentoppen løber normalt fra slutningen af maj til og med juli.

3. Sommer og sensommer: urter og ukrudt

I august og september træder urter og ukrudt mere markant frem. Det drejer sig bl.a. om:

• bynke
• skræppe
• ambrosie (særligt i vækst i grænseområderne)

Den, der er allergisk over for flere typer pollen, kan have symptomer i månedsvis. Nogle patienter oplever kun en kort, intens top, mens andre kæmper fra januar til langt inde i september.

Derfor bestemmer vejret dine symptomer

Risikoen for symptomer afhænger ikke kun af, hvilke planter der blomstrer — det handler i mindst lige så høj grad om dagens vejr. Den "pollenmétéo", som mange lande overvåger, fungerer i princippet på præcis samme måde som en almindelig vejrudsigt.

Varme, tørre og blæsende dage giver typisk den kraftigste pollenbelastning. Kolde, regnfulde og vindstille dage bringer som regel lettelse.

Vigtige faktorer dag for dag:

• Temperatur: jo varmere det er, desto mere støvmel frigives
• Vind: transporterer pollen over store afstande og øger koncentrationen markant
• Regn: skyller pollen ud af luften, men kan kortvarigt give flere symptomer lige inden et byge på grund af turbulens
• Luftfugtighed: tør luft holder pollen svævende længere

Derfor kan risikoen i én by være høj i dag, mens den ved kysten er betydeligt lavere på grund af regn — eller omvendt.

Sådan aflæser du den daglige pollenrisiko

Mange lande, herunder Danmark, benytter en pollenindeks. Det angiver mængden af pollen i luften pr. type, typisk på en skala med fem trin — fra "ingen" til "meget høj". Indekset beregnes regionalt og opdateres dagligt.

I praksis ser det sådan ud:

For mennesker med astma eller åndedrætsbesvær fungerer indekset som et vigtigt signal: ved et højt niveau er en ekstra inhalator eller en roligere dagplanlægning langt fra en overdrivelse.

Næsten én ud af tre voksne er generet af pollen

I Europa lider omkring tredive procent af alle voksne af en eller anden form for pollenallergi. I Danmark ligger tallene i samme størrelsesorden. Praktiserende læger ser hvert forår en bølge af patienter med:

• vandige, løbende næser
• nyseanfald i serier
• kløende eller brændende øjne
• træthed og koncentrationsbesvær
• hvæsende vejrtrækning eller åndenød hos astmatikere

Konsekvenserne rækker langt ud over lidt snøften. Folk sover dårligere, præsterer ringere på arbejde eller i skolen, og undgår til tider udendørs aktiviteter. For børn kan en travl pollensæson have mærkbare følger for skoleresultater eller sportspræstationer.

Hvad du selv kan gøre mod pollen i dag

Den, der kender den daglige risiko, kan foretage nogle enkle justeringer og spare sig for mange symptomer.

Konkrete råd til dage med høj pollenindeks:

• Følg pollens daglige rytme: koncentrationerne er ofte højest om morgenen og tidlig aften — planlæg sport og lange gåture til middag eller umiddelbart efter et kraftigt regnbyge.
• Hold vinduer lukket i myldretiden: luft hellere tidligt om morgenen eller efter regn.
• Brus af inden sengetid: vask hår og hud, så pollen ikke følger med i sengen.
• Tør ikke tøj udenfor: håndklæder og sengetøj opsamler pollen som en svamp.
• Bær solbriller: de holder en del pollen væk fra øjnene.
• Brug medicin forebyggende: start i god tid med antihistaminer eller næsespray i samråd med din læge, når sæsonen nærmer sig.

For dem, der ofte kører bil, kan et godt pollenfilter i ventilationssystemet gøre en stor forskel. Mange moderne biler har et specifikt filtertype, der fjerner støvkorn fra luften, inden de trænger ind i kabinen.

Byen er ikke altid sikrere end landet

Mange tror, at man på landet er mere udsat for pollen. I virkeligheden er billedet mere nuanceret. I byen samvirker udstødningsgasser og partikler med pollen, hvilket kan forstærke den allergifremkaldende effekt.

Samtidig er mange byer beplantet med store mængder af de samme træarter — som birk eller platan — langs hele gader og torve. På en varm, tør dag kan der opstå en lokal "pollenboble" i bymiljøet, hvor koncentrationen stiger markant.

På landet er det derimod eng- og markarealer, der sætter dagsordenen. Omkring slåning af græs eller høbjergning i tørvejr kan luften på kort tid blive fyldt med pollen og skabe en tydelig topp for allergikere.

Hvornår du bør kontakte en læge

En løbende næse fra pollen lader sig ofte behandle fint med standardpræparater. Alligevel er det fornuftigt at søge lægehjælp, hvis:

• symptomerne varer mere end seks uger om året og er udtalte
• du ligger vågen om natten med åndenød eller hoste
• næsesprays og tabletter næsten ikke hjælper
• du er usikker på, om det er allergi eller noget andet

En læge kan rekvirere en allergitest, f.eks. via blodprøve eller en hudtest. Ved alvorlige eller langvarige symptomer kan immunterapi komme på tale: en behandling, hvor immunsystemet gradvist vænnes til pollen via dråber, tabletter eller injektioner.

Særlig opmærksomhed på børn og sårbare grupper

Børn kan ofte ikke sætte ord på, hvad de føler. Forældre bemærker typisk en snøftende næse "der bare ikke vil stoppe", røde øjne eller træthed. Lærere oplever ind imellem, at et barn om foråret er mere søvnigt eller irritabelt end normalt.

For mennesker med astma, KOL eller anden lungesygdom kan en dag med høj pollenbelastning være det, der udløser et anfald eller en forværring. For dem er det at følge pollenvarslet lige så naturligt som at tjekke regnradaren.

Den, der ikke selv er allergisk, undervurderer til tider, hvor hård en intensiv pollendag kan være. Sammenlign det med en kraftig influenzastimulus, der varer uger eller måneder. Når familier, sportsklubber og skoler ser på den daglige pollenindeks og tilpasser aktiviteter derefter, gør de hverdagen betydeligt mere overkommelig for de følsomme iblandt os.