På et vildt halvø i det nordlige Sardinien former lyserød granit bizarre skulpturer, omgivet af klarblåt hav og stille klippepøle.
De fleste turister forbinder Sardinien med hvide sandstrande og luksuriøse resorts – men alleryderst mod nord finder man et helt andet landskab. Capo Testa, et stenkast fra Santa Teresa Gallura, er blevet udvalgt af Time Out til listen over verdens mest betagende steder. Et råt granitnæs med fortid som romersk stenbrud er i dag paradis for vandrere, snorklere og en håndfuld hippier, der slog sig ned her i 1970'erne og aldrig rigtig forlod stedet igen.
Derfor vinder Capo Testa verdensanerkendelse
Ifølge Time Out hører Capo Testa til de absolut mest storslåede steder på kloden. Det handler ikke bare om en smuk strand – det er et komplet landskab, der nærmest ser ud til at tilhøre en anden verden. Kombinationen af forrevne klipper, turkisblå bugter og udsigten mod øerne mellem Sardinien og Korsika gør dette hjørne af Italien unikt.
Capo Testa minder om et månelandskab, der tilfældigvis er landet midt i Middelhavet.
Årtiers vind og saltvand har udhulet granittens overflade til surrealistiske former. Nogle klipper ligner dyr, andre ligner frosne bølger i sten. Imellem disse blokke ligger små, beskyttede bugter med krystalklart vand, hvor fisk glider mellem klipperne, og havet ofte ligger blankt som et spejl.
Månelandskab, krat og hippier i Valle della Luna
Capo Testa er en del af Natura 2000-netværket og er officielt anerkendt som et område med særlige naturværdier. På bakkerne vokser tæt middelhavskrat med lave egetræer, enebær, rosmarin og duftende urter, der afgiver deres aroma i den varme sol. Det højeste punkt, La Turri, giver et panoramaudsyn over næsset og det omgivende hav.
I en beskyttet dal ligger Cala Grande, som lokale og rejsende siden hen kærligt har kaldt "Valle della Luna" – Månedalen. I 1970'erne strømmede hippier hertil og bosatte sig i grotter og under fremspringende klippeafsatser. Meget af den stemning hænger stadig ved: lejrbål, enkle telte og mennesker med guitar eller hængekøje spændt mellem klipperne.
Går man ned i dalen en sommeraften i højsæsonen, støder man ofte på spontane sammenkomster med musik eller meditation. Området er ingen festivalplads, men snarere et slags frirum, hvor den alternative stemning falder bemærkelsesværdigt godt i hak med det vilde landskab.
Hemmelige bugter og naturlige svømmebassiner
Mellem granitklodserne skyller havet dybt ind i landet og skaber små, naturlige bassiner med roligt og lavvandet vand. Det er ideelt for familier med lidt større børn og for snorklere. Der er ingen redningsvagter eller strandkiosker – Capo Testa forbliver i store træk urørt og uberørt.
Tre bugter der er besøget værd
- Cala Spinosa – Lille, fotogen vig med klipper, der skyder lodret op af vandet. Nås via stejle stier.
- Cala Francese – Roligere kystparti med lune kroge, hvor man selv på travle dage kan finde et fredeligt hjørne.
- Cala dell'Indiano – Mere afsides beliggende bugt, populær blandt snorklere takket være det klare vand og klippevæggene fyldt med havliv.
Under vandoverfladen bevæger havaborre, havbrasen og sars sig mellem anemoner og klippesten. Et simpelt snorkelsæt er nok til at holde én beskæftiget i timevis. Mange besøgende tager vandrestøvlerne på om morgenen for at nå bugternes og sætter sig ikke i bilen igen før sidst på eftermiddagen – med salt i håret og sand mellem tæerne.
Fyrtårn med udsigt til Korsika
Yderst på næsset rejser sig fyrtårnet fra Capo Testa, bygget i 1845. Herfra kigger man ud over Bonifacio-strædet og ved klart vejr helt hen til øerne ved Lavezzi og de hvide kalkstensklipper på Korsika. Det er et af de mest populære steder at se solnedgangen: når solen synker, farves klipperne i varme guld- og kobbertoner.
Afstanden mellem Sardinien og Korsika er her godt ti kilometer. Fra Santa Teresa afgår der regelmæssige færger til Bonifacio. Mange feriegæster planlægger en dagstur, men vender alligevel tilbage om aftenen til roen ved Capo Testa og omegnen af Gallura.
Det smalle stykke land, der forbinder Capo Testa med Sardinien, danner en naturlig bro med en strand på hver side. På den ene side ligger Rena di Ponente, på den anden Rena di Levante. Alt efter vindretningen kan man næsten altid finde en læsido. Blæser det hårdt mod vest, ligger vandet mod øst ofte roligt og klart – og omvendt.
Det romerske stenbrud til Pantheon
De spektakulære klippeformationer er ikke udelukkende naturens værk. Allerede i oldtiden brugte romerne Capo Testa som stenbrud. Fra det første århundrede før Kristus til det fjerde århundrede efter Kristus huggede arbejdere enorme granitblokke ud af klifferne direkte ved havet – en bevidst placering, der betød, at blokkene ikke behøvede at transporteres langt, da skibe kunne losse næsten under klippen.
Ifølge historikere stammer granittsøjlerne i Pantheon i Rom fra klipperne ved Capo Testa.
Den der i dag går langs klinterne, kan stadig se sporene efter dette arbejde: rette, trappeformede indhak i klippevæggen og halvt løsrevne blokke, der aldrig blev sejlet afsted. Kombinationen af naturlige former og skarpe, menneskeskabte linjer gør området ekstra fotogent.
| Aspekt | Capo Testa i dag | Capo Testa i romertiden |
|---|---|---|
| Hovedrolle | Natur, friluftsliv, vandring og snorkling | Stenbrud til monumentale bygværker |
| Besøgende | Turister, vandrere, hippier, fotografer | Arbejdere, handelsfolk, sømænd |
| Landskab | Beskyttet Natura 2000-område | Funktionelt råstoflandskab |
Mad og drikke: køkkenet fra Gallura
Efter en dag i solen sætter man sig til bords i Santa Teresa Gallura og nyder solide, lokale retter. Køkkenet fra denne egn har sine rødder i de traditionelle granitstensgårde kaldet stazzi. Bønderne bagte selv brød, lavede ost og tilberedte kødmad – med minimal spild.
En klassiker er Zuppa Gallurese: lag af gammelt brød, kødboullion og komælksost bagt i et ildfast fad, til der dannes en fast, gyldenbrun skorpe. Retten minder om en slags salt brødlasagne og mætter garanteret efter en dag med vandring eller svømning.
Et andet typisk måltid er pulicioni: fyldt pasta med en let, sødlig fyldning af ricotta og citronskal, serveret med en kraftig tomatsauce. Kombinationen af sødt og salt overrasker mange besøgende, men har stået på lokales bord i generationer.
På vinkortet dukker der næsten altid Vermentino di Gallura op. Denne hvidvin er den eneste sardinske vin med DOCG-stempel og må kun produceres i denne nordlige del af øen. De friske syrer og aromaer af citrus og hvide blomster passer perfekt til grillet fisk og lette pastaretter.
Praktiske råd til et besøg
Vil man opleve Capo Testa på den måde, Time Out beskriver det, er det klogt at forberede sig en smule. Området er ikke et strandresort – faciliteterne er begrænsede, og det er netop det, der bevarer dets særlige karakter.
- Tag af sted tidligt for at undgå menneskemængder og hede, særligt i juli og august.
- Brug solide sko – stierne ned til bugtterne er stedvis stejle og klippefyldte.
- Medbring rigeligt vand, let snacks og en solhat: skygge er en mangelvare.
- Brug en drybag, hvis du klatrer rundt med kamera eller telefon mellem klipperne.
- Respekter naturområdet: efterlad ingen affald, og camp kun de steder, det er tilladt.
Ønsker man at få mere ud af besøget, kan det betale sig at booke en lokal guide. Vedkommende viser mindre kendte udsigtspunkter frem, forklarer den geologiske historie og kender sikre ruter langs klifferne – særligt nyttigt hvis vinden tiltager eller havet bliver uroligt.
Capo Testa passer fint ind i en rundtur i det nordlige Sardinien. Man kan sagtens kombinere en dag med en bådtur til øerne ved La Maddalena, en eftermiddag i gaderne i Santa Teresa eller en udflugt til Bonifacio på den anden side af strædet. Foretrækker man stilhed, kan man blive i flere dage og i sin egen takt udforske vandreruter, bugter og udsigtspunkter.
For naturelskere og fotografer byder området på noget forskelligt i enhver årstid. Om foråret blomstrer krattet og temperaturen er behagelig. Om sommeren giver de lange aftener endeløse solnedgange. Om efteråret er trængslen væk, og man kan have stierne næsten for sig selv – omend havet kan være mere uroligt. Sådan vokser dette lille, vilde halvø støt frem som et af de mest omtalte steder ved Middelhavet.
