Efter en broget karriere troede en 62-årig bankmedarbejder, at hans pension var endeligt fastlagt.
Så pegede en rådgiver ham mod et næsten ukendt hul i systemet. Ved at kombinere fortsat arbejde efter pensioneringen med en ny, separat ydelse lykkedes det ham at løfte sin månedlige indkomst med cirka 400 euro – lovligt, varigt og uden komplicerede konstruktioner.
Fra fastlåst pension til uventet gevinst
Marc, 62 år, havde allerede resigneret og accepteret en månedlig udbetaling på lidt over 1.400 euro. Det var konsekvensen af midlertidige kontrakter, perioder uden arbejde og et par uheldige karrierevalg i banksektoren. For ham føltes det som en blindgyde – tælleren stod stille, mente han.
Under et møde med en pensionsrådgiver dukkede en mulighed op, han aldrig havde hørt om: at arbejde fuld tid ved siden af pensionen og samtidig opbygge en anden ydelse. Ingen lyssky manøvre, men en ordning, der simpelthen fremgår af sociallovgivningen – den bliver bare sjældent forklaret tydeligt.
Ved målrettet at arbejde efter sin pensionering opbyggede Marc en ekstra livsvarig ydelse oven i sin eksisterende pension.
Den anden ydelse fungerer som et ekstra lag ovenpå grundlaget: den første pension forbliver uændret, og dertil kommer en separat, mindre pensionsstrøm. For Marc betød det – kombineret med hans supplerende pensionsrettigheder – et løft på omkring 300 til 400 euro netto om måneden. For én med en relativt beskeden grundindkomst er det en markant forskel i hverdagen.
Hvordan fungerer det at arbejde ved siden af pensionen i praksis?
Kernen i ordningen er enkel: den, der går på fuld pension og derefter vender tilbage til arbejdsmarkedet, kan i visse tilfælde kombinere lønnen ubegrænset med pensionen. Samtidig kan det nye arbejde give ret til en anden ydelse, som udbetales livslangt.
Betingelser for at måtte arbejde uden begrænsninger
Ikke alle pensionister kan bare falde ind under denne ordning. Der gælder strenge betingelser:
- Den lovpligtige pension skal være tildelt på fuldt niveau, normalt mellem 62 og 67 år, med alle påkrævede arbejdsår opfyldt.
- Eller man skal være 67 år eller derover, uanset antal arbejdsår.
- Alle grund- og supplerende pensioner fra ind- og udland skal være ansøgt.
- Den, der vender tilbage til sin tidligere arbejdsgiver, skal vente mindst seks måneder efter pensionens startdato.
Opfylder man disse betingelser, kan pensionen kombineres fuldt ud med nye indtægter. Intet loft, ingen reduktion: pensionen løber videre, og lønnen kommer oveni.
Marc opfyldte alle disse regler. Han havde fuld pension, havde ladet alle sine rettigheder udbetale og valgte derefter en deltidsstilling som konsulent hos en anden arbejdsgiver – to dage om ugen, cirka 2.500 euro brutto om måneden, i halvandet år.
Et vigtigt detalje: han meldte sin genstart til pensionsmyndigheden inden for én måned. Uden den anmeldelse kan ordningen løbe af sporet.
Den anden ydelse: hvad giver det konkret?
Siden den 1. januar 2023 registreres arbejde efter pensionsdatoen på en separat tæller i grundordningen. Den eksisterende udbetaling forbliver uændret, men en anden optjening løber parallelt.
Den anden ydelse har et par klare spilleregler:
- Den beregnes til fuld procentsats uden fradrag.
- Der gælder et maksimum på 5 procent af den årlige løngrænse (PASS).
- Det svarer de seneste år til cirka 2.300 til 2.400 euro brutto om året.
- Omregnet er det omkring 200 euro brutto om måneden.
- Per pensionskasse kan denne anden ydelse kun tildeles én gang.
Oveni det supplerende aspekt: de præmier, der indbetales af den nye løn, giver ekstra point i den supplerende pensionsordning. Disse point omsættes senere til en forhøjelse af den supplerende ydelse uden særskilt loft.
Med en profil som Marcs – 2.500 euro brutto om måneden i ca. 18 måneder – kan kombinationen af den maksimale anden grundydelse og ekstra supplerende rettigheder tilsammen resultere i en strukturel forhøjelse på groft regnet 300 til 400 euro om måneden. Den, der arbejder færre timer eller har en lavere løn, opbygger naturligvis mindre – sommetider blot et par titusinder.
Hvornår virker ordningen ikke til din fordel?
Den, der vender tilbage til arbejde efter pensionering uden fuldt rettigheds grundlag, falder ind under et mere begrænset system. Her gælder lofter for kombinationen af løn og pension, og de indbetalte præmier giver ingen ekstra rettigheder. Indkomstrummet er begrænset, mens arbejdet giver lidt ekstra pension.
Hertil kommer, at lovgiverne har varslet nye ændringer fra 2027. Tidspunktet for at stoppe og starte forfra bliver dermed et strategisk valg. Fejlplanlægning kan koste hundredvis af euro om måneden – særligt ved en lang levetid.
Trin-for-trin: sådan henter du maksimal fordel af at arbejde efter pensionering
Den, der vil følge Marcs eksempel, skal gå metodisk til værks. Et overordnet vejkort ser således ud:
- Tjek om den lovpligtige pensionsalder er nået med alle nødvendige arbejdsår, eller om man er 67 år eller derover.
- Lad alle grund- og supplerende pensioner træde i kraft, inden man vender tilbage til arbejde.
- Vælg en ny stilling – lønmodtager eller selvstændig – og overhold seks måneders pause ved tilbagevenden til tidligere arbejdsgiver.
- Anmeld opstarten af den nye aktivitet til pensionsmyndigheden inden for én måned.
- Bliv længe nok i arbejde – ofte minimum tolv til fireogtyve måneder – for at fylde den anden tæller meningsfyldt op.
- Ansøg efterfølgende eksplicit om den anden ydelse via den digitale pensionsportal.
- Følg med i egne pensionskassers opdateringer om ændringer efter 2027.
Ordningen virker kun rigtigt, når man planlægger bevidst: alder, arbejdets varighed, arbejdsgiver og ansøgningstidspunkter hænger alle tæt sammen.
Hvad danske læsere kan lære af dette
Selvom det beskrevne forløb udspiller sig i et udenlandsk system, berører det tendenser, der også gør sig gældende i Danmark. Stadig flere mennesker stopper formelt med at arbejde, men fortsætter bagefter som freelancere, fleksjobansatte eller deltidsmedarbejdere. Mulighederne for optjening og de gældende grænser varierer fra land til land, men logikken er ofte den samme: den, der arbejder længere under de rette betingelser, kan forbedre sin alderdom strukturelt.
For danske pensionister og kommende pensionister kan det betale sig at undersøge:
- Konsekvenserne af fortsat arbejde for folkepension og supplerende pension.
- Samspillet med indtægtsgrænser ved ydelser eller sociale tillæg.
- Den skattemæssige behandling af ekstra indkomster.
- Mulighederne for at indbetale ekstra til pension via resterende årsrum.
Yderligere overvejelser og praktiske eksempler
Den, der er tæt på grænsen for fuldt rettigheds grundlag, kan sommetider med fordel arbejde lidt længere inden pensionsdatoen frem for bagefter at forsøge at reparere skaden. Nogle ekstra kvartaler eller år kan gøre forskellen mellem en begrænset og en ubegrænset kombination af løn og pension. Det er særligt relevant for personer med uregelmæssige karriereforløb, deltidsansatte og tidligere selvstændige.
Helbredet spiller også en rolle. En anden karriere efter pensionering lyder tillokkende, men kræver energi og en stabil situation. En let funktion to dage om ugen, som Marcs, er overkommelig for mange. Tunge fysiske erhverv kræver en anden afvejning – her passer en overgang til rådgivningsarbejde, coaching eller administrative opgaver måske bedre til de sidste arbejdsaktive år.
Endelig kan ægtefæller koordinere deres strategi. Hvis én partner fortsætter med at arbejde fuld tid efter pensionsdatoen og dermed opbygger ekstra rettigheder, kan den anden trappe ned eller stoppe tidligere. Den samlede husholdningsindkomst forbliver stabil, mens det endelige pensionsniveau ender højere, end det ville gøre ved en samtidig, brat stop.
Marcs historie viser, at pensionering ikke altid behøver at være en hård slutstreg. Med kendskab til reglerne, den rette timing og et gennemtænkt deltidsforløb kan en tilsyneladende beskeden udbetaling vokse til en langt mere komfortabel basisindkomst for resten af livet.
