Ny undersøgelse: Kaffedrikkere med 2 til 3 kopper om dagen har det bedst mentalt

Vis pastaparty.dk oftere i Googles søgeresultater.

Tilføj pastaparty.dk til Google

Kæmpe studie afslører et overraskende kaffemønster

Forskere fulgte næsten en halv million mennesker i over ti år og opdagede noget bemærkelsesværdigt: De der drikker to til tre kopper kaffe dagligt ser ud til at have den laveste risiko for depressive symptomer og andre stemningsproblemer.

Analysen bygger på data fra 461.586 voksne briter mellem 40 og 69 år. Ved studiets start havde ingen af deltagerne en diagnosticeret stemningsforstyrrelse. De oplyste deres mad- og drikkevaner, herunder hvor mange kopper kaffe de gennemsnitligt drak om dagen.

Derefter fulgte forskerne gruppen i mere end tretten år. Via nationale sygehusregistreringer holdt de øje med, hvem der med tiden fik stillet en diagnose med stemningsforstyrrelser som depression eller stressrelaterede lidelser.

I alt opstod der over 18.000 nye tilfælde af stemningsproblemer og et tilsvarende antal stresslidelser. Forskerne korrigerede derefter for en række faktorer, der kan påvirke resultatet:

  • Alder og køn
  • Uddannelsesniveau og socioøkonomisk status
  • Rygning og alkoholforbrug
  • Fysisk aktivitetsniveau
  • Søvnmønster
  • Eksisterende kroniske sygdomme

Efter alle korrektioner stod ét fund fast: Personer der gennemsnitligt drikker to til tre kopper kaffe om dagen har i dette studie den laveste risiko for stemningsforstyrrelser.

Sammenlignet med dem der slet ikke drikker kaffe, klarede denne gruppe sig tydeligt bedre. Det peger på en mulig beskyttende effekt ved moderat kaffeindtag.

Mere kaffe er ikke bedre for dit mentale helbred

Undersøgelsen viser langt fra, at "jo mere, jo bedre" gælder her. Tværtimod: Fra fem kopper om dagen vender kurven. Folk der drikker så store mængder, havner igen i risikogruppen.

Forholdet mellem kaffe og mental sundhed følger det, forskerne kalder en J-formet kurve. Risikoen falder først, når man drikker mere, når et lavpunkt omkring to til tre kopper, og stiger derefter igen ved højere indtag.

Det stemmer godt overens med det, vi ved om koffein. I små mængder kan det støtte årvågenhed og koncentration. I høje doser sættes nervesystemet i en slags permanent alarmberedskab med hjertebanken, uro og dårligere søvn som mulige følger. Over tid kan den vedvarende spænding presse stemningen i den forkerte retning.

Forskel mellem mænd og kvinder

Forskerne undersøgte også, om effekten var ens for alle. Her kom en nuance frem: Sammenhængen mellem moderat kaffeindtag og færre stemningsklager var tydeligere hos mænd end hos kvinder.

Det kan skyldes flere ting. Hormonelle udsving, forskelle i kropssammensætning eller simpelthen forskellige drikkemønstre spiller muligvis ind. Studiet giver endnu ikke et endeligt svar på det. Men det gør klart, at generelle anbefalinger altid kræver en vis individuel tilpasning i praksis.

Interessant nok spillede det i denne undersøgelse ikke den store rolle, om en person genetisk set nedbryder koffein hurtigt eller langsomt. Både hurtige og langsomme "behandlere" af koffein syntes at nå det gunstige punkt ved omtrent samme kaffemængde.

Hvad sker der inde i en kaffedrikkers krop?

For bedre at forstå sammenhængen så forskerne også på deltagernes blodværdier. De fandt, at personer der drikker to til tre kopper om dagen gennemsnitligt havde lavere niveauer af bestemte betændelsesmarkører.

Langvarig, let betændelse i kroppen er i tidligere studier ofte forbundet med depression og andre mentale lidelser. Mindre betændelsesaktivitet kan derfor forklare en del af billedet.

Kaffe er ikke et simpelt drikkevare med ét virksomt stof. En enkelt kop indeholder over tusind forskellige forbindelser, herunder antioxidanter og stoffer der kan dæmpe betændelsesprocesser. Koffeinen spiller tilsyneladende en central rolle, men er langt fra den eneste aktør.

Kaffe virker sandsynligvis gennem en kombination af koffein, antioxidanter og subtile effekter på hormoner, blodkar og hjernen.

Ikke al kaffe virker på samme måde

Forskerne skelede også mellem forskellige typer kaffe. Her trådte tydelige forskelle frem:

  • Malet kaffe eller filterkaffe / espresso: J-formet kurve, lavest risiko ved 2–3 kopper, højere risiko over 5 kopper
  • Instant kaffe: Tilsvarende mønster som ved almindelig kaffe, med et gunstigt vindue omkring 2–3 kopper
  • Koffeinfri kaffe: Ingen tydelig sammenhæng med hverken færre eller flere stemningsklager

At koffeinfri kaffe ikke viste nogen tydelig effekt tyder på, at det netop er koffeinen, der spiller en nøglerolle i forbindelsen med mental sundhed. Ved højt forbrug af malet kaffe, mere end fem kopper om dagen, var risikoen for stemningsforstyrrelser endda højere end hos dem der slet ikke drikker kaffe.

Hvad siger dette egentlig om depression – og hvad siger det ikke?

Forskerne understreger selv, at deres arbejde ikke beviser, at kaffe forebygger depression. Det drejer sig om et observationsstudie: De fulgte folk i hverdagen uden aktivt at ændre deres vaner.

Det betyder, at andre faktorer muligvis spiller en rolle. Måske lever moderate kaffedrikkere generelt sundere, eller er de mere socialt aktive. På trods af omfattende korrektioner kan det aldrig fuldstændigt udelukkes.

Alligevel gør den enorme deltagergruppe og den lange opfølgningsperiode fundene solide. I dataene vender det samme mønster konstant tilbage: De der slet ikke drikker kaffe, og de der drikker meget, klarer sig dårligere end gruppen i midten.

Hvad kan du bruge det til i praksis?

For dem der dagligt drikker kaffe og i øvrigt er raske, er der ingen umiddelbar grund til at sætte koppen til side. Tværtimod — omkring to til tre kopper om dagen ser i dette studie ud til at udgøre et rimeligt sikkert og muligvis endda gunstigt område for stemningen.

Et par praktiske tommelfingerregler:

  • Hold dig til to til tre normale kopper om dagen, hvis du har det godt med det.
  • Lider du af uro, søvnproblemer eller hjertebanken, så prøv at skære ned og se om det hjælper.
  • Vær opmærksom på "skjult" koffein i energidrikke, stærk cold brew og store krus, der kan lægge oven i.
  • Drik kaffe tidligere på dagen — om aftenen kan det forstyrre din søvn og dermed også din stemning.

Folk der er følsomme over for angst eller panik reagerer ofte hurtigere negativt på høje koffeindoser. For dem kan en enkelt stærk espresso være nok til at skabe ubehag, mens andre uden problemer drikker fire kopper. Det er derfor klogere at lytte til kroppens signaler end blindt at følge et gennemsnit fra et studie.

Kaffe er ikke terapi

På trods af det positive billede ved moderat kaffeindtag er ét punkt fortsat klart: Kaffe erstatter ingen behandling ved alvorlige mentale problemer. Depression, angstlidelser og stressrelaterede tilstande kræver en bred tilgang med fokus på søvn, bevægelse, social støtte og om nødvendigt professionel hjælp.

Hvor kaffe kan spille en rolle, er som en lille del af en daglig rutine, der skaber struktur og glæde. Et fast kaffepause på arbejdet eller hjemme giver hvile, kontakt og en fornemmelse af rytme. Sådanne vaner tæller ofte mindst ligeså meget for, hvordan man har det, som selve drikken.

For dem der drikker lidt kaffe og er nysgerrige på, om et par kopper om dagen gør en forskel, kan det være interessant forsigtigt at afprøve det: Start med én kop, byg gradvist op om nødvendigt, og vær de næste par uger bevidst opmærksom på søvn, energi og humør. Kroppen fortæller som regel tydeligt, hvor den personlige balance ligger.

Scroll to Top