Hvorfor hænger den ‘omvendte’ fugl pludselig i din have i april

En lille havefugl med et iøjnefaldende maske

Dagene bliver længere, haverne summer af liv – og så dukker der pludselig en lille blågrå fugl op, der opfører sig helt anderledes end alle de andre. Hvis du i april holder godt øje med gamle træer, er du heldig at få besøg af en særlig gæst: spætmejsen.

Spætmejsen er ingen almindelig havefugl, du bare overser. Den er kompakt bygget med et skarpt næb, en blågrå ryg og en varm orange mave. Hen over øjet løber en markant sort stribe – næsten som et lille masker.

Det masker kombineret med farvesammensætningen gør den let at genkende, særligt når du først har set den. Den ligner lidt en mejse, men er mere buttet og bevæger sig på en helt anden måde.

Spætmejsen er den eneste havefugl, der ubesværet kan løbe ned ad en træstamme med hovedet nedad.

Mens mejser og spurve klamrer sig til grene, løber spætmejsen langs stammer og tykke grene – til tider vandret, til tider lodret og sommetider direkte på hovedet. Dens ben er kraftige og kløerne stærkt krogede, så den bogstaveligt talt klæber sig fast til barken.

Et kort, skarpt kald som kendetegn

Spætmejsens tilstedeværelse hører du ofte, før du ser den. Den udsender jævnligt korte, skarpe kald gentaget i serier, der signalerer, at dette er dens territorium, og at indtrængende ikke er velkomne.

Går du tidligt om morgenen langs en park, en allé med gamle træer eller en skovkant, hører du dette kald tydeligt over trafikstøjen. I haver med store, gamle træer lyder det samme signal – særligt om foråret.

Hvorfor spætmejsen netop dukker op i april

Omkring april stiger sandsynligheden for at se spætmejsen markant. Det hænger direkte sammen med dens yngletid. I denne periode søger den en fast redeplads og bliver mere aktiv og vokal.

Det betyder ikke, at spætmejsen pludselig dukker op i enhver have. Den har klare præferencer og springer haverne over, der mangler egnede træer.

Gamle træer er uundværlige

Arten lever i tæt samspil med træer, der har haft tid til at vokse sig store, danne revner og hulheder. Særligt gamle løvtræer er foretrukne, herunder:

• Ege og bøge med tykke stammer
• Gamle frugttræer i have- og plantagesammenhænge
• Kastanjer, linde og andre allétræer med ru bark

I sådanne træer leder spætmejsen efter naturlige hulheder – revner, gamle spæthuller eller dybe sprækker. Den hugger ikke selv et rede ud, men udnytter det, der allerede er der.

Er der ingen gamle træer i nærheden, er chancen lille for, at spætmejsen vælger din have som yngleplads.

Sådan 'murer' spætmejsen sin redesåbning

Når parret finder en egnet hulhed, sker der noget bemærkelsesværdigt. Åbningen er ofte for stor til at være sikker, så den formindskes omhyggeligt. Det gør de med mudder og våd jord.

Med næb og fødder smører de lag af ler rundt om indgangen, præcis indtil deres egen krop akkurat kan passe igennem. Rovdyr som mår eller større fugle får dermed meget sværere ved at komme til.

Den murede kant er et typisk kendetegn. Ser du en gammel hulhed med en præcist tilpasset åbning af ler eller tørret mudder, er der stor sandsynlighed for, at en spætmejse bor der eller har redet der for nylig.

Fast beboer – ikke en sommergæst

I modsætning til mange sangfugle trækker spætmejsen ikke bort til varmere egne. Den bliver som regel i det samme område hele året. Haver og parker, der får besøg i april, bruges ofte også om vinteren som fourageringssted.

Det gør arten meget sårbar over for forandringer. Forsvinder et gammelt træ, mister fuglen både redeplads og fødekilde på én gang.

Hvad spiser spætmejsen i have og skov?

Valget af gamle træer handler også om mad. Om foråret og sommeren søger spætmejsen primært insekter og larver under barken. Den bruger næbbet som en pincet til at pille småkryb ud af smalle sprækker.

Når det bliver koldere og insekterne bliver færre, skifter den i høj grad over til plantebaseret føde: frø, nødder og andre hårde frugter. Disse gemmer den sommetider i barkrevner som vinterforråd.

Ved et godt bestykket foderbræt lader spætmejsen sig gerne se – forudsat der er det rigtige foder. Usaltede peanuts, nødder og solsikkefrø er særligt populære. Fedtkugler med frø finder den som regel også attraktive.

Sådan gør du din have attraktiv for spætmejsen

Du behøver ikke anlægge en hel skovhave for at tiltrække en spætmejse. Nogle få målrettede valg rækker langt. Det vigtigste: fjern ikke gamle træer for hurtigt, medmindre de udgør en reel fare.

• Lad døde grene stå, så vidt muligt, hvis de ikke udgør nogen risiko.
• Begræns kraftig beskæring – hulheder opstår kun i ældre træer.
• Brug få pesticider, så der fortsat er nok insekter.
• Hæng eventuelt en redekasse med en lille, rund indflyvningsåbning op på et roligt træ.
• Tilbyd nødder og frø om vinteren på et roligt, ophøjet sted.

En levende, lidt rodet have med gammelt træ og lidt gift er langt mere attraktiv for spætmejsen end en stramt klippet græsplæne med ét ungt prydtræ.

Redekasser – nødvendige eller ej?

Spætmejsen foretrækker naturlige hulheder, men bruger til tider også redekasser. Især solide trækasser med en relativt lille indflyvningsåbning fungerer godt. Fuglen kan eventuelt selv gøre indgangen endnu mindre ved at 'mure' med mudder.

Hæng kassen helst op på en træstamme i to til tre meters højde, på et roligt sted, ikke direkte i den stærke middagssol og uden for kattenes direkte synsfelt.

Hvorfor denne lille fugl har så stor betydning for din have

En spætmejse i haven er mere end blot et flot syn. Fuglen hjælper med at holde insektbestande i balance og udnytter hulheder, der ellers ville stå tomme. På grund af dens forkærlighed for gamle træer betragtes den ofte som en indikatorart: er den til stede, trives omgivelserne typisk godt for mange andre arter.

Den, der ønsker at gøre mere for naturen i sin egen have, kan bruge spætmejsen som en konkret rettesnor. At spare gamle træer, rydde op sjældnere og fodre med omtanke er tre enkle skridt, der gavner både denne fugl og andre havegæster.

For børn og begyndende fuglekiggere er spætmejsen et ideelt udgangspunkt. Den er let at genkende, har iøjnefaldende adfærd og vender ofte tilbage til samme sted. Med en kikkert og lidt tålmodighed er der meget at opleve i april og månederne derefter – helt uden at forlade sin egen have.