Denne populære eddike kan være mest fedende. Diætist afliver myterne

Eddike og kalorier – hvad siger eksperterne egentlig?

Eddike forbindes typisk med let mad, friske salater og næsten ingen kalorier. Men én bestemt type skiller sig markant ud fra mængden.

En diætist gør opmærksom på, at selvom de fleste eddiketyper er meget lette, findes der én vigtig undtagelse. Dette produkt ender i køkkenet som et "sundere" alternativ til dressinger – og kan umærkeligt øge et måltids kalorieindhold, særligt i sin populære, tykke form.

Den eddike der indeholder flest kalorier

Supermarkedshylderne bugner efterhånden med eddiketyper: vin-, æble-, urte-, soltørret tomat- og "fløjlsblød" tykflydende eddike. Fra et kostmæssigt synspunkt er forskellene dog betydelige. Diætister er enige: balsamicoeddike er den mest kalorieholde.

Det skyldes ikke nogen kunstig tilsætning, men selve råvaren. Balsamicoeddike fremstilles af koncentreret druemost. Druer indeholder naturlige sukkerarter, og når de koges ned og lagres på tønder, koncentreres disse sukkerarter yderligere. Resultatet er et mørkt, tyktflydende, aromatisk og tydeligt sødere produkt end de andre eddiketyper på samme hylde.

Balsamicoeddike indeholder flest kalorier blandt de populære eddiketyper, netop fordi den har et højere indhold af naturlige sukkerarter fra druer.

Diætisten understreger dog, at etiketten "mest kalorierig" nemt kan misforstås. Ved normale mængder er forskellen mellem almindelige eddiketyper faktisk meget lille.

Hvor mange kalorier indeholder balsamicoeddike egentlig?

I hverdagsmad er portionsstørrelsen afgørende – ikke kun sammensætningen. En typisk mængde eddike i en salat er én spiseskefuld. For balsamicoeddike svarer det til cirka 10 kcal. Til sammenligning indeholder et gennemsnitligt æble cirka 80 kcal, og en lille chokoladebar op mod 200 kcal.

Forskellen mellem balsamicoeddike og eksempelvis æbleeddike eksisterer, men vil ved én spiseskefuld ikke ødelægge nogen kostplan. Problemet opstår et andet sted – i de mere forarbejdede versioner og i de tilsætninger, der typisk ender i den samme skål.

Tykke balsamicoglasurer – her gemmer sukkeret sig

En helt særskilt kategori er de tykke glasurer på basis af balsamicoeddike, som ofte markedsføres som "creme", "fløjlsblød" eller "velvet". De har sirupsagtig konsistens, skinner smukt på tallerkenen og giver en udpræget sød-syrlig smagsoplevelse.

Kalorisk set er dette et helt andet produkt end klassisk eddike. I ingredienslisten dukker der typisk op:

• sukker eller glukose-fruktosesirup,
• karamel, der forstærker farve og smag,
• stivelse eller andre fortykningsmidler,
• yderligere aromastoffer og farvestoffer.

Resultatet er næsten en dessertlignende sauce, blot i en "salt" udgave. Sådanne glasurer kan indeholde alt fra cirka 150 til op mod 250 kcal pr. 100 g, afhængigt af mærket. En enkelt spiseskefuld virker måske ubetydelig, men et par "kunstneriske" svirp på tallerkenen lægger hurtigt ekstra kalorier til.

En tyk balsamicoglasur er et forarbejdet produkt med tilsat sukker og fortykningsmidler – og langt mere kalorieholdt end eddiken i sig selv.

Bruger du den som sauce til grillede grøntsager, oste eller kød, er det værd at indse, at forskellen sammenlignet med almindelig eddike er enorm. I smagen er det en gevinst – i kalorieregnskabet er det ikke nødvendigvis.

Færdiglavet dressing: fælden skjuler sig ikke kun i sukkeret

Et andet sted, hvor "uskyldig" eddike forvandles til en kaloriebombe, er i færdiglavede salatdressinger. Reklamerne lover, at du blot skal åbne en flaske eller pose for at få en perfekt afbalanceret blanding af olie og eddike. Men indeni er der som regel langt flere ingredienser.

Industrielt fremstillede salatdressinger indeholder ofte ikke kun eddike og olie, men også store mængder mættet fedt, emulgatorer og sukker.

I ingredienslisten kan man typisk finde:

• olier af lavere kvalitet med højt indhold af mættet fedt,
• fløde eller mayonnaise, som øger kalorieindholdet markant,
• emulgatorer, der sikrer en glat konsistens,
• sukker eller sirup for en let sødme.

Resultatet er, at en salat, der var tænkt som en "let aftensmad", sommetider leverer lige så meget energi som en solid frokost. Eddiken selv er ikke synderen – men fedtet, sukkeret og de teknologiske tilsætninger er.

Det er olien – ikke eddiken – der gør den største forskel

Fedt er altid det, der hæver en dressings kalorieindhold mest markant. Én spiseskefuld olie giver cirka 90 kcal – ni gange mere end en skefuld tyk balsamicoglasur og flere ti gange mere end almindelig æble- eller vineddike. Ved to eller tre skefulde pr. portion stiger tallene meget hurtigt.

Diætisten påpeger, at det giver begrænset mening udelukkende at fokusere på eddiketypen, hvis man samtidig hælder olie i "på øjemål". Det er langt mere fornuftigt at:

• dosere fedtstoffet med en ske frem for at hælde direkte fra flasken,
• vælge olier af god kvalitet, fx koldpresset olivenolie eller rapsolie,
• behandle eddike som den primære smagsgivende ingrediens og olie som et tilbehør – ikke omvendt.

Denne tilgang bevarer dressingen aroma og behagelige tekstur og reducerer samtidig unødvendige kalorier markant. Eddike – også balsamico – skal fungere som "krydderi", ikke som undskyldning for at bruge mere olie.

At jage enhver kalorie kan have den modsatte virkning

Når man er på slankekur, opstår fristelsen let til at analysere hvert eneste produkt til mindste kalorie. Eddike kan virke som et oplagt sted at spare, fordi tabellerne viser tydelige forskelle mellem typerne. Diætister advarer dog mod denne tankegang.

At fokusere overdrevent på detaljer som 10 kcal fra en skefuld eddike afleder opmærksomheden fra vigtigere beslutninger: portionsstørrelse, fedtkvalitet, hyppighed af søde sager og fysisk aktivitet. Det er netop disse faktorer, der i høj grad bestemmer kropsvægt og kondition.

Kalorieforskellene mellem eddiketyper er i praksis marginale. Langt vigtigere er det samlede måltids sammensætning og de daglige vaner.

Det er klogere at betragte eddike som et redskab, der hjælper med at reducere fedtholdige dressinger og mayonnaise, end som en formodet fjende af figuren.

Sådan vælger du eddike klogt til køkkenet

Det er værd at læse etiketterne lidt mere omhyggeligt, når du handler. Nogle enkle råd gør det lettere for dig, der er opmærksom på linjen og sundheden:

• Vælg klassisk balsamicoeddike, der hvor smag og aroma tæller – brug den sparsomt og i små mængder.
• Grib kun efter tykke glasurer lejlighedsvis, som en sauce til særlige retter, ikke som en daglig tilsætning.
• Til almindelige salater rækker æble- eller vineddike, salt, peber og krydderurter samt en skefuld god olie ofte fint.
• Behandl færdiglavede dressinger som et lejlighedsprodukt, ikke som grundlag for den daglige kost.

Brugt korrekt kan eddike faktisk fremme appetitkontrollen. Den syrlige smag giver grøntsager mere karakter, hvilket gør det lettere at spise en større portion. Nogle undersøgelser tyder desuden på, at eddikesyre kan have en vis indvirkning på blodsukkerniveauet efter måltider – om end det ikke er nogen magisk slankekur.

Praktiske eksempler på lette dressinger med eddike

For at bruge eddike som en allieret frem for en kilde til stress er et par enkle tricks i køkkenet nok:

• Frokostsalat: 1 spsk olivenolie, 1–2 spsk balsamicoeddike, lidt sennep, salt og peber – masser af smag med få kalorier.
• Sauce til bagte grøntsager: 1 spsk rapsolie, 1 spsk æbleeddike, hvidløg og tørrede krydderurter.
• Let glasur: I stedet for tyk balsamicocreme, opvarm en lille mængde almindelig balsamicoeddike i en pande med krydderurter – noget af vandet fordamper, smagen intensiveres, og du behøver ikke tilsætte sukker.

Hvis du jævnligt køber færdigsalater eller snacks, så læg mærke til, hvor ofte de er druknet i en tyk, skinnende sauce. Det er oftest ikke eddiken alene, men en blanding af olie, sukker og fortykningsmidler. Nogle gange er det nok at bede om dressingen på siden eller tilsætte sin egen enkle vinaigrette – og dermed vinde på både kalorier og ingredienskvalitet.

Balsamicoeddike topper kalorietabellen blandt eddiketyper, men behøver ikke forsvinde fra køkkenet. Brugt fornuftigt og i små mængder kan den gøre grøntsager mere attraktive og hjælpe med at begrænse fedtholdig dressing. Den egentlige udfordring er ikke valget af én bestemt eddiketype, men de daglige beslutninger om, hvor meget fedt og sukker der ender på tallerkenen sammen med den.