Sjove hobbyer mod alzheimer. Forskning viser op til 40% lavere risiko

Hvad forskerne egentlig undersøgte

Et internationalt forskerhold ledet af neuropsykolog Andrea Zammit fra et Alzheimer-center i Chicago gennemgik data fra 1.939 personer på omkring 80 år. Ingen af deltagerne havde demens ved studiets start.

Frivillige udfyldte detaljerede spørgeskemaer om, hvordan de gennem livet havde "fodret" deres hjerne. Forskerne kaldte det kognitiv berigelse – altså hvor ofte den enkelte:

• læste bøger og aviser,
• løste krydsord, spillede brætspil eller logiske spil,
• betragtede og diskuterede kunst,
• skrev – dagbog, breve eller egne tekster,
• lærte noget nyt, fx et fremmedsprog.

Forskerne opdelte deltagernes liv i tre perioder:

Herefter sammenlignede de de mest mentalt aktive deltagere med dem, der gjorde mindst for deres hjerne. Forskellene i hjernehelbred viste sig at være meget tydelige.

De mest kognitivt aktive personer havde cirka 38–40 procent lavere risiko for alzheimer og oplevede en langsommere hukommelsesforringelse.

Hvor stor var forskellen i tal

I gruppen med det højeste niveau af kognitiv berigelse udviklede 21 procent Alzheimers sygdom. I gruppen med den laveste aktivitet var tallet 34 procent. Efter justering for alder, køn og uddannelsesniveau beregnede forskerne, at:

• livslang mental aktivitet var forbundet med 38% lavere risiko for alzheimer,
• og med 36% lavere risiko for mild kognitiv svækkelse (MCI), som ofte går forud for demens.

Hvad mere er – hos de mest aktive deltagere opstod de første alvorlige demenssymptomer i gennemsnit cirka fem år senere end hos dem, der sjældent udfordrede hjernen med krævende opgaver.

Undersøgelsen antyder, at det ikke blot handler om, hvorvidt vi bliver syge, men også om, hvor længe vi bevarer selvstændighed og intellektuel kapacitet.

Alzheimer opstår ikke fra den ene dag til den anden

Alzheimers sygdom udvikler sig i det skjulte. Unormale proteiner ophobes langsomt i hjernen, kommunikationen mellem nerveceller blokeres gradvist, og hukommelsen svækkes stille og roligt. Processen kan forenklet beskrives i tre faser:

Den skjulte fase uden tydelige symptomer

Omkring hippocampus – hjernens vigtigste hukommelsescenter – begynder skadelige stoffer at samle sig. På dette tidspunkt fungerer personen fuldkommen normalt, og forandringerne kan stå på i op til syv år, før omgivelserne begynder at lægge mærke til noget.

De første hukommelses- og organiseringsproblemer

Efterhånden breder skaderne sig til nye hjerneområder. Det bliver lettere at miste nøglerne, glemme et ord eller have svært ved at planlægge sin dag. Denne fase varer typisk omkring to år og forveksles ofte med "normal aldring".

Fremskreden demens

I den senere fase er hukommelsen alvorligt svækket, personligheden ændrer sig, og evnen til at orientere sig i tid og sted forsvinder. Den syge kan ikke længere klare sig selv, og hele familiens hverdag tilpasses plejen. Denne fase kan vare fra tre til op mod elleve år.

Bevidstheden om, at hjerneforandringer opbygges over mange år, åbner også for et håb – netop denne lange periode er den, hvori livsstil kan påvirke processens hastighed.

Hvorfor sjove aktiviteter virker så godt på hjernen

Ifølge Andrea Zammit opbygger aktiviteter som læsning, brætspil med venner eller sprogindlæring et tættere "forbindelsesnetværk" i hjernen. Neuroner skaber ekstra stier, som information kan bevæge sig ad.

Jo flere forskelligartede forbindelser i hjernen, desto større er chancen for, at andre stier overtager en del af opgaverne ved de første skader – og symptomerne dermed opstår senere.

Neuropsykologen sammenligner det med at køre på arbejde. Kender du kun én rute og støder på en spærret vejstrækning, sidder du fast. Kender du derimod flere alternative veje, vælger du blot en anden. Sådan fungerer hjernen også – en hjerne, der har "lært" flere stier gennem læring og aktivitet, klarer sig bedre ved de første skader.

Hvor ofte skal man træne hjernen

Forskeren indrømmer, at det endnu ikke er muligt at fastsætte en fast norm som "30 minutters daglig øvelse beskytter mod demens". Dataene viser noget andet: enhver ekstra portion meningsfuld aktivitet ser ud til at være gavnlig, selv om den er lille.

Det afgørende element er vanen. I stedet for at tvinge sig selv igennem tykke klassikerbind er det bedre at finde noget, der virkelig fanger én: reportager, kriminalromaner, dagbog, sudoku, skak, eller en sprogapp. Jo mere glæde aktiviteten giver, desto større er chancen for at holde ved i årevis.

Forskerens egne daglige ritualer

Andrea Zammit har indført nogle enkle principper i sit eget liv. Hver dag forsøger hun at læse – selv blot én side inden sengetid. Hun følger med i nyhederne og fører dagbog, hvor hun nedskriver tanker og vigtige begivenheder.

Hun har desuden to sønner på fem og otte år. Fra en tidlig alder vænner hun dem til bøger og tænkespil. Der ligger altid biblioteksbøger inden for børnenes rækkevidde hjemme. Om aftenen læser hun højt for dem og bemærker, at drengene ikke kan falde i søvn, medmindre de selv har læst lidt. Ved middagsbordet sidder hun med en avis, mens de laver lektier – for at de kan se en voksen, der følger med i verden med nysgerrighed.

Det vigtigste, hun forsøger at give videre til sine børn, er ikke selve læsefærdigheden – men associationen: bog er lig med glæde.

Sådan kan du selv reducere din risiko

Undersøgelsen er observationel. Det betyder, at den påviser en stærk sammenhæng mellem livsstil og demensrisiko, men ikke giver hundrede procents sikkerhed om årsag og virkning. Ikke desto mindre gentages mange anbefalinger på tværs af forskellige videnskabelige studier, og eksperter opfordrer med stigende selvtillid til nogle enkle skridt:

• Læs dagligt, blot et par sider – papir eller e-bog gør ingen væsentlig forskel,
• vælg ét tænkespil og spil det regelmæssigt: skak, scrabble, Rummikub, bridge eller quizzer,
• lær noget nyt: et sprog, et program, et musikinstrument,
• kombiner mental aktivitet med socialt samvær – brætspil med familien virker bedre end ensomme telefonruller,
• opsøg indhold, der virkelig interesserer dig – nysgerrighed driver hjernen mere effektivt end pligtfølelse.

Hvad man skal være opmærksom på, når man tolker sådanne studier

Selve det, at nogen læser meget og lærer hele livet, hænger ofte sammen med andre sunde vaner: mere fysisk aktivitet, bedre kost og en mere stabil økonomisk situation. Alt dette kan også bidrage til at sænke risikoen for hjernesygdomme.

Derudover byggede spørgeskemaerne på deltagernes hukommelse, og folk kan med årene have vurderet anderledes, hvor meget de faktisk læste, eller hvor ofte de besøgte biblioteket. På trods af disse begrænsninger viser resultaterne, offentliggjort i et anerkendt videnskabeligt tidsskrift, en entydig tendens: et "videnshungrende" liv hænger sammen med bedre kognitiv form i alderdommen.

Hjernens aktivitet erstatter ikke lægen – men ændrer meget

Selv det rigeste intellektuelle liv giver ingen garanti for, at man aldrig bliver syg. Alzheimers sygdom har også en stærk biologisk og genetisk baggrund, og risikoen stiger med alderen uanset livsstil. En velplejet hjerne kan dog holde ud længere, og symptomerne kan dukke op senere og udvikle sig langsommere.

Derfor er det værd at betragte sjove hobbyer som en investering – ikke blot i et bedre humør her og nu, men også i en større chance for at bevare selvstændigheden i de sene leveår. Selv hvis du først begynder efter de halvtreds eller tres, kan enhver ny bog, brætspil eller onlinekursus være en mursten lagt til din kognitive reserve – en reserve, du vil trække på i fremtiden.