Lille, beskeden og alligevel en sand skat for haveejere
Den dukker kun op, hvor den virkelig føler sig tryg. Vil du gerne have en have fuld af fuglefløjt, er det værd at lære denne diskrete slægtning til den velkendte musvit at kende. Ét rigtigt valg af træ kan være nok til, at den begynder at besøge dig regelmæssigt.
Hvem er den lille mejse med den "sorte hue"
Vi taler om en lille mejse, der – i modsætning til den farvestrålende blåmejse – ikke fanger opmærksomheden med det samme. Den måler omkring 12 centimeter og vejer blot nogle få gram, så den kan forsvinde blandt tætte grene på et splitsekund.
På afstand virker den gråbrun, men på nærmere hold afsløres et karakteristisk mørkt "hueformet" parti på hovedet, lysere kinder og en dæmpet ryg. Den er nysgerrig og kvik – bevæger sig hurtigt gennem trækronerne, hopper smidig fra gren til gren og undersøger hvert eneste hjørne for insekter og frø.
Den lille mejse med den mørke hue besøger helst haver, hvor der findes gamle træer med naturlige hulrum og rolige kroge uden konstant støj.
Derfor foretrækker den gamle træer frem for den perfekt klippede plæne
Denne mejse bygger ikke rede hvor som helst. Sterile, "ryddede" haver, hvor enhver tør gren straks ender på bålet, interesserer den overhovedet ikke. Den søger steder med variation: et ældre frugthavehjørne, en tæt hæk, en krog med buske, hvor ingen kører med kanten om ugen.
Det afgørende er rådne, tidsslidte stammer. Det er netop her, naturlige hulrum opstår. Det behøver ikke være store åbninger – sommetider er det blot en revne efter en afbrækket gren, en lille fordybning eller en sprække. Fuglen kan udvide sådan et sted lidt med næbbet eller blot rense det grundigt.
Interiøret som en miniature-stue
Når den finder den rette niche, begynder indretningen. Den bærer følgende indenfor:
- mos og lav, som danner en fjedrende, blød bund,
- hår og dyrepels samlet fra plæner og buske,
- fjer – egne eller fundet efter andre fugle.
Af denne blanding opstår en hyggelig rede, hvor æggene kan ligge trygt, og ungerne kan opdrages beskyttet mod kulde og rovdyr.
Hvilket træ tiltrækker denne mejse mest
I haver og gamle frugthaver vælger denne mejse særligt gerne løvtræer med blødt, relativt let rådnende træ. Det er faktisk en god nyhed for havejere, for det er præcis de træsorter, man alligevel ønsker sig for skyggenes, frugters og æstetiske værdis skyld.
| Træart | Hvorfor den gavner mejsen |
|---|---|
| Gamle æble- og pæretræer | Danner naturlige hulrum, bugner af insekter og giver ly i kronen |
| El og pil | Blødt træ, let at udhule, rigt insektliv nær vand |
| Birk | Revner og rådner ofte og danner derved mindre hulrum |
Har du et gammelt æbletræ i haven med sprukken bark og et hul efter en visnet gren, behøver du slet ikke skynde dig at fælde det. Set fra mejsens perspektiv er det et ideelt "lejemål". Det samme gælder pile langs grøfter eller birketræer, der har mistet flere grene under en storm.
For haveejeren kan et rådnet æbletræ være et æstetisk problem – for mejsen er det en mulighed for et sikkert sted at opfostre sine unger.
Hvad gør du, når haven ikke har hule stammer
I moderne boligkvarterer, hvor enhver stamme fjernes ved de første tegn på sygdom, er det virkelig svært for denne mejse at finde et egnet hulrum. Du kan hjælpe den ved at hænge en klassisk, træ redekasse op.
De vigtigste mål for en god redekasse
For at konstruktionen faktisk tjener sit formål, skal du holde øje med nogle detaljer:
- Indgangsåbning på cirka 28 mm i diameter – en større åbning giver adgang for større arter, som nemt vil jage denne mejse væk.
- Tykke brædder uden lak på indersiden – naturligt træ regulerer temperatur og fugtighed bedre.
- Ingen pind under indgangen – den "altan" hjælper rovdyrene langt mere end fuglene selv.
Redekassen bør hænges op mindst to meter over jorden, et roligt sted i haven. Det er bedst, at den ikke vender direkte mod fuld middagssol eller mod den fremherskende vind. Østlig eller sydøstlig retning anbefales oftest.
Sådan skaber du en fuglevenlig "boplads" i haven
En redekasse eller et gammelt træ er blot udgangspunktet. Denne mejse bliver kun, hvis omgivelserne er tilstrækkeligt attraktive hele året. Det handler primært om et fredeligt og så naturligt et rum som muligt.
Planter, der gør en forskel
En god idé er at plante tætte buske, hvor fuglene kan skjule sig for katte eller spurvehøge. Følgende egner sig særligt godt:
- tjørn, vild rose, slåen – giver bær og en tornefuld beskyttelse,
- hyld og kornel – sikrer ekstra føde om vinteren,
- liguster eller avnbøgehæk – danner en tæt, svært tilgængelig grøn væg.
Det er også en god idé at lade et lille hjørne af haven forblive "uordentligt" – med højere græs, brændenælder og en gammel træblok. For insekter er det et paradis, og for mejsen en konstant buffet med proteinrig føde.
Sådan fodrer du, så du virkelig hjælper den
Om vinteren benytter denne mejse gerne foderhuse – især hvis du tilbyder solsikkefrø, nødder og fedt i form af fedtkugler. Om foråret og sommeren lever den primært af insekter, edderkopper og deres larver, som den fodrer sine unger med.
Husk nogle vigtige regler:
- giv kun frisk mad uden salt og krydderier,
- rengør foderhuset regelmæssigt for at mindske sygdomsrisikoen,
- undlad at smide brød og madrester ud – det gør mere skade end gavn.
Konstant adgang til naturlig føde i form af insekter giver denne mejse mulighed for at opdrætte en sundere kuld end ved fodring udelukkende med frø.
Hvorfor denne beskedne mejse er så værdifuld for haven
At have denne lille mejse i haven er ikke bare en glæde for øjet og øret. Fuglen fortærer enorme mængder larver, ormbunke og andre insekter, som i for stort antal ødelægger blade, knopper og bark på frugttræer. I praksis fungerer den som en naturlig "økologisk sprøjtning" – diskret, daglig og helt uden kemi.
Dertil deler dens rede, selv når den sidder i et hulrum, omgivelserne med mange andre arter. I det samme gamle træ kan gavnlige insekter overvintre, flagermus finde skjul og mos samt lav slå sig ned. Én gammel stamme fungerer som en miniature-lejlighedsbygning for en hel skare af små skabninger.
Sådan kombinerer du sikkerhed med naturhensyn
Nogle gange er man nødt til at fjerne en gren, der truer huset, eller et alvorligt beskadiget træ. Det kan gøres på en måde, der ikke ødelægger alt det værdifulde. Det er ikke ualmindeligt, at det er nok at efterlade et stykke af stammen som et såkaldt "vidne" – uden høje grene, men med hulrum, hvor fugle og insekter stadig kan bo.
I mange lande er det desuden blevet mere og mere populært at plante grupper af træer "til fremtidige hulrum" – tæt sammen, af letrådte arter, uden intensiv beskæring. I haven kan man anvende samme logik: i stedet for én perfekt ensartet plæne er det værd at planlægge flere zoner, hvoraf én er mere fri og vild. Det er netop der, den lille, beskedne mejse helst vil stifte familie.
