Nogle kaster bare en bold – andre holder halvtimes monologer med deres kæledyr
Kender du det? Du fortæller din hund om din dag, beklager dig over arbejdet eller undskylder, fordi du er i dårligt humør. Det er mere almindeligt, end du måske tror.
Psykologer er begyndt at se nærmere på mennesker, der behandler deres kæledyr som samtalepartnere. Og resultaterne er overraskende – faktisk på en meget positiv måde.
Hvorfor taler vi overhovedet til dyr som til mennesker?
De fleste dyreejere er fuldt bevidste om situationen: hunden løser ikke din selvangivelse, og katten giver dig ikke karriererådgivning. Alligevel snakker vi med dem som med nære venner – vi fortæller om dagen, klager, joker og beder om tilgivelse.
Inden for psykologien betragtes denne adfærd som en ægte form for relation. Når vi taler til et dyr, regulerer vi vores egne følelser, opbygger en tilknytning og træner vores evne til at sætte os i en andens sted – selv når den anden ikke svarer med ord, men med kroppen og sin adfærd.
Personer der jævnligt samtaler med deres kæledyr, besidder ofte et sæt personlighedstræk, der fremmer dybe og stabile relationer – både til mennesker og til dyrene selv.
1. En stærk evne til at skabe nære bånd
Mennesker, der naturligt henvender sig til deres hund eller kat, er typisk meget gode til at aflæse relationer. De opfanger lettere, hvad der forbinder dem med andre levende væsener – ikke kun mennesker, men også dyr og omgivelserne generelt.
Det er personer, der registrerer subtile signaler: dyrets blik, måden halen bevæges på, spændingen i kroppen. De er i stand til at reagere på disse signaler med en gestus, en stemmetone eller bare ved at være til stede. Denne opmærksomhed betyder, at de typisk også fungerer bedre i relationer med partnere, børn og kolleger.
Har du fornemmelsen af, at du og dit kæledyr "forstår hinanden uden ord"? Så er der stor sandsynlighed for, at du også opbygger og vedligeholder sociale relationer med særlig dygtighed.
2. Usædvanlig høj emotionel intelligens
Samtaler med et dyr er i praksis daglig følelsestræning. Du skal sætte ord på din egen tilstand, registrere kæledyrets stemning og tilpasse dig derefter. Det er opskriften på at udvikle sin emotionelle intelligens i det virkelige liv.
Personer, der taler med dyr som med mennesker, har typisk lettere ved at:
- Hurtigt genkende egne følelser – vrede, tristhed, lettelse og taknemmelighed opdages og navngives hurtigere
- Reagere empatisk på andre uden at det kræver direkte verbal kommunikation
- Regulere intense følelser på en sund og konstruktiv måde i hverdagen
- Skabe trygge rammer i relationer, fordi de er vant til at tilpasse sig en andens behov
Hvad psykologien samlet set fortæller os
At tale med sit kæledyr er langt fra et tegn på ekscentricitet eller naivitet. Tværtimod peger forskningen på, at det afspejler en række stærke personlighedstræk – empati, relationskompetence og følelsesmæssig bevidsthed.
Så næste gang nogen hæver et øjenbryn, fordi du fortæller hunden om din dag, kan du roligt smile. Du dyrker sandsynligvis nogle af de mest værdifulde menneskelige egenskaber – bare på en lidt utraditionel måde.
