Dybt inde på sletterne i Østeuropa er arkæologer i færd med at afdække kolossale bosættelser, der strækker sig mere end seks tusind år tilbage i tiden. Forskerne vurderer nu, at en af de absolut tidligste bycivilisationer spirrede frem netop her, længe før de berømte metropoler i Mesopotamien. I det nuværende Ukraine, umiddelbart øst for Karpaterne, findes der et særligt udgravningsområde, som fagfolk har kendt til i over et halvt århundrede. Indtil for nylig troede man, at der blot var tale om en række almindelige forhistoriske bopladser. Men moderne, systematiske udgravninger har vendt op og ned på denne opfattelse og afsløret stedets sande, gigantiske dimensioner.
Et internationalt forskerhold arbejder intenst med at kortlægge levnene fra den såkaldte Cucuteni-Trypillia-kultur. Dette folk levede i områderne, der i dag udgør Ukraine, Rumænien og Moldova, i perioden mellem 5400 og 2700 f.Kr. De seneste dateringer og avancerede opmålinger tegner et overraskende billede af enorme, systematisk planlagte bopladser, der leder tankerne langt mere hen på sande bysamfund end på primitive stenalderlandsbyer.
Eksperter betegner nu ofte disse enorme strukturer som fortidens “megabyer”. Her levede titusindvis af mennesker side om side, århundreder før staterne i Mesopotamien overhovedet var en realitet. Viser denne hypotese sig at holde stik, vil opdagelsen grundlæggende omskrive historiebøgerne og placere Østeuropa centralt i fortællingen om civilisationens vugge.
Hvorfor Mesopotamien historisk blev anset som byernes vugge
Gennem det meste af det tyvende århundrede var det en fast forankret videnskabelig overbevisning, at ægte urbanisering opstod eksklusivt i Mellemøsten. Klassiske bystater som Uruk og Ur er historisk blevet tildelt æren for verdens første regulerede gadenet, storslåede arkitektur, statslige administration og komplekse handelsnetværk.
Denne dominerende fortælling blev især skabt på baggrund af tidlige og yderst massive udgravninger i lande som Irak og Syrien. Det var her, videnskaben først fandt skelsættende beviser på tidligt skriftsprog og samfundsmæssig organisering. Østeuropa blev derimod forvist til sidelinjen i det historiske kapløb, hvilket primært skyldtes årtiers politiske spændinger og en kronisk mangel på forskningsmidler bag det daværende jerntæppe.
Nye arkæologiske gennembrud afslører dog et langt mere fascinerende og nuanceret billede. Den såkaldte urbane revolution var slet ikke en snæver, isoleret begivenhed, der var reserveret bronzealderens Mellemøsten. Stigende mængder data beviser nemlig, at højtudviklede, komplicerede bosættelser skød op parallelt på tværs af hele Eurasien. De vidtstrakte anlæg i Ukraine, der spænder over hundredvis af hektarer, blev bygget og beboet på et tidspunkt, hvor man i Mesopotamien stadig kun tog de allertidligste skridt mod intensiv byplanlægning.
Sådan så de gigantiske bosættelser fra Trypillia-kulturen ud
Ved hjælp af banebrydende teknologi som droner, luftfotografering og avancerede magnetometriske målinger har forskere formået at genskabe de utroligt detaljerede grundplaner for mange af disse fortidige gigantbyer. Selve bebyggelsen afslører et imponerende regelmæssigt og nærmest snorlige, geometrisk design. De enkelte huse blev helt bevidst opført i massive, koncentriske cirkler, der omkransede en tom, central plads.
Arkæologerne slår fast, at et byggeprojekt af denne ufattelige kaliber utvivlsomt har krævet et enormt niveau af fremtidsplanlægning, overblik og benhård koordinering. Der er definitivt ikke tale om en tilfældigt voksende, anarkistisk landsby. En så præcis og velovervejet placering af hundredvis – ja, tusindvis – af ensartede bygninger peger utvetydigt på eksistensen af et fælles regelsæt og en meget tidlig form for avanceret bystyre.
- Forskere har kortlagt helt op til to tusind huse på enkelte af udgravningsstederne i regionen.
- Det samlede areal for de absolut største anlæg løb op i utrolige trehundrede til firehundrede og halvtreds hektar.
- Avancerede radiocarbon-dateringer tidsfæster bopladsernes egentlige storhedstid til perioden mellem 4100 og 3600 f.Kr.
- Geofysiske analyser har afsløret detaljerede systemer af indre færdselsårer og bevidst anlagte tomrum mellem de mange husringe.
- Den særegne cirkelformede opbygning indikerer kraftigt, at midterpladsen sandsynligvis tjente et vitalt defensivt eller ceremonielt formål for indbyggerne.
