En usynlig sundhedstrussel i boliger og kontorer
De fleste forbinder nok luftforurening med osende biler og store fabriksskorstene. Virkeligheden er dog ofte en ganske anden, da indeklimaet i vores stuer og på vores arbejdspladser jævnligt indeholder langt flere giftstoffer end luften udenfor.
Hverdagsgenstande som gulvtæpper, rengøringsmidler, duftfriskere og limen i vores møbler afgiver nemlig konstant en lang række kemiske stoffer. Selvom vi ikke kan se dem, trækker vi dem ned i lungerne ved hver eneste indånding, hvilket over tid kan føre til en række utryghedsskabende symptomer:
- kronisk og uforklarlig træthed i hverdagen
- kraftig hovedpine og tilbagevendende migræne
- irriterede slimhinder samt sviende øjne
- markant nedsat koncentrationsevne under arbejde og læring
Inden for bygningsfysik og sundhed kaldes dette fænomen ofte for sick building-syndromet. Lider man af det, føler man sig utilpas indendørs, uden at man nødvendigvis kan pege på én direkte årsag. Her er kvaliteten af den indendørs luft fuldstændig afgørende for vores overordnede velbefindende.
Forsøg dokumenterer en massiv forureningsreduktion
Men hvor effektive er planter egentlig som naturens egne filtre? Det har et anerkendt forskerhold fra universitetet i Sevilla sat sig for at afdække. Som et led i undersøgelsen opførte forskerne et tillukket glasrum udstyret med store vertikale plantevægge. Det er præcis den type levende dekorationer, man ofte møder i moderne kontormiljøer og indbydende foyerområder.
Kort tid efter pumpede man målrettet forskellige skadelige gasser ind i rummet og monitorerede derefter intensivt, hvor hurtigt gasserne aftog. Det videnskabelige fokus var især rettet mod disse sundhedsskadelige trusler:
- kvælstofdioxid (NO₂), som primært stammer fra forbrænding og er voldsomt irriterende for luftvejene
- svovldioxid (SO₂), der er en berygtet synder i industriel emission
- flygtige organiske forbindelser (VOC), herunder især:
- formaldehyd, som ofte gemmer sig i lakker og spånplader, og som har kræftfremkaldende egenskaber
- aceton, der findes i almindelige neglelakfjernere og aggressive opløsningsmidler
Forskerne var selv dybt forbløffede over målingerne. På bare 24 timer skrumpede mængden af de giftige kemikalier med 96 til 98 procent sammenlignet med startniveauet. Denne lodrette have var dermed ikke bare en flot designfeature, men beviste sit værd som et teknisk avanceret renseanlæg. Praktisk talt alt det målte skidt blev udryddet på blot et døgn.
Lynhurtig reaktionstid på under et kvarter
Det var dog ikke blot den samlede nedbrydning af uønsket kemi, der var overvældende. Også reaktionshastigheden skabte overskrifter. Allerede 15 minutter efter at det forurenende stof var sluppet løs, registrerede laboratorieudstyret et opsigtsvækkende fald i niveauet.
I løbet af den meget korte periode dykkede gaskoncentrationen med mellem en fjerdedel og halvdelen. Samarbejdet mellem tusindvis af blade, komplekse rodsystemer og et livligt underjordisk mikrobiom leverede en lynhurtig absorption af alt det sundhedsskadelige.
Naturens mest hårdtarbejdende filtre
Selve testen blev bygget op omkring fem populære stueplanter, der ofte fungerer som byggesten i botanisk boligdesign og væginstallationer:
- Fredslilje (Spathiphyllum wallisii)
- Zebrablad (Tradescantia zebrina)
- Hjertefilodendron (Philodendron scandens)
- Kravlefigen (Ficus pumila)
- Væddeløber (Chlorophytum comosum)
Studiet fastslog ret hurtigt, at hver enkelt planteart har unikke egenskaber og slår forskelligartede former for forurening ned. Netop derfor afhænger succesraten af professionel planlægning før etablering. Når man bevidst kombinerer udvalgte plantearter, danner de tilsammen et uigennemtrængeligt, biologisk skjold, som håndterer mange farer på én gang. Konceptet handler altså ikke kun om at skabe et frodigt look, men derimod om at sammensætte de absolut bedste grønne soldater.
En hjælpende hånd til udluftningen – ikke en mirakelkur
Forskerholdet advarer dog imod at tro, at teknologien overflødiggør alt andet. At hænge planter op på væggen betyder bestemt ikke, at vinduerne skal forblive lukkede, eller at man kan slukke for boligens ventilationsanlæg. Kontinuerlig tilførsel af frisk luft udefra og effektive mekaniske filtre er stadig fuldstændig essentielt, i særdeleshed hvis du bor i nyere og ekstremt tætte byggerier.
Resultaterne understreger imidlertid, at botaniske elementer på væggen leverer et massivt boost i jagten på det perfekte indeklima. Står man overfor et stort kontorlandskab, hvor dyre ombygninger af luftkanaler er urealistiske, er disse levende økosystemer en uhyre fornuftig investering med målbart afkast.
Her skaber de botaniske vægge mærkbar værdi
De højteknologiske plantedesigns er ganske åbenlyst bedst udnyttet der, hvor store flokke af mennesker opholder sig koncentreret gennem en hel dag:
- kæmpe åbne kontormiljøer og centrale møderum
- undervisningslokaler og travle daginstitutioner
- sundhedshuse, hospitaler og lukkede venteområder
- tætpakkede bylejligheder med direkte facade ud mod tung trafik
Befinder man sig i den slags miljøer dag ud og dag ind, har bare en lillebitte stigning i luftkvaliteten en kæmpe langsigtet effekt på helbredet, da vi eksponeres i timevis for alt det, der svæver rundt i rummet.
Hemmeligheden bag den dybdegående rensning
Den grønne filtrering sker bestemt ikke gennem én isoleret proces, men i stedet via en lang række komplicerede biologiske tricks, der afvikles simultant:
- Overfladen på alle bladmasser tiltrækker og indfanger gas, hvorefter molekylerne nedbrydes.
- Plantens mange mikroskopiske spalteåbninger sluger reelt luften direkte ind i de indre strukturer.
- Nede i jorden arbejder svampe og mikroskopiske bakterier i døgndrift på at fjerne og konvertere toksiske forbindelser til fuldstændig harmløse stoffer.
- Pottejorden og de naturlige vækstmedier suger simpelthen flygtig kemi til sig som en enorm svamp.
Hertil kommer, at de storskala-opsætninger, vi ser på erhvervsmarkedet, ofte integrerer en form for aktiv luftcirkulation, der tvinger den urene luft igennem rodbasen. Det maksimerer helt naturligt mødet mellem luften og de organiske komponenter. Derfor præsterer de intelligente indendørs vægge uendeligt meget bedre end tre pæne kaktusser i hjemmets vindueskarm.
Sådan forbedrer du dit eget indendørsmiljø
Det er selvsagt de færreste husstande, der straks smider penge efter et skræddersyet vandsystem og en seks meter høj plantevæg. Du kan imidlertid nemt høste store gevinster ved blot at placere grønt lidt smartere samt indføre enkle boligvaner:
- Invester i stærke og udholdende planter såsom fredsliljer og væddeløbere til de rum, der bruges allermest.
- Ryk gerne potteplanterne sammen i en gruppe. Det løfter både den samlede biomasse af blade samt rodnettets rensende kraft.
- Husk den korte men intense gennemtræksudluftning mindst to gange dagligt, især i timerne lige efter ovnbrug eller kraftig gulvvask.
- Gå målrettet efter vægmaling og daglige rensemidler, som fremviser den allerlaveste andel af uønsket kemi.
- Lad helt nysamlede reoler eller splinternye tekstiltæpper stå og afdampe i lang tid inde i et ubrugt rum.
Vælger du alligevel at investere i en vaskeægte levende mur i boligen, må du aldrig nedprioritere driften. Fuld belysning fra speciallamper, optimal tilførsel af næring samt streng pasning er helt påkrævet. Syg og mistrivende flora gør intet godt for indeklimaet. Skimmelsvamp og skadedyr i installationen ødelægger prompte hele effekten og ender i værste fald med at udløse irriterende allergier frem for at bekæmpe dem.
Fundamentet for hverdagens velvære
Værdien af fejlfri luft undervurderes på daglig basis, selvom vi ved, hvor meget den styrer vores sundhed, overskud og udholdenhed. Et usselt indeklima presser fejlraten markant i vejret på skrivebordet, ligesom det sender børnene hjem med sygedage og tvinger folk til jævnligt at række ud efter smertestillende medicin.
Det fremragende nye studie fra Spanien forærer både kontoransvarlige, husbyggere og almindelige familier noget solidt at støtte sig til. Hvis vi fremover formår at sammensmelte god ventilationsteknologi med fascinerende levende økosystemer, kan vi sikre nogle bygninger, hvor der både spares på elregningen, men hvor vi helt afgjort også kommer til at trives og ånde ubesværet fra morgen til aften.
