Fanget i de ekstreme temperaturer
Europa oplever i disse år markant varmere somre, som forvandler almindelige kontorer og klasseværelser til uudholdelige drivhuse. I takt med at disse ekstreme temperaturudsving er blevet en fast del af hverdagen, går en vigtig erkendelse op for samfundet. Vores traditionelle murstensbygninger formår simpelthen ikke længere at skærme ordentligt af for den brændende sol.
En nylig bølge af sommervarme tvang hundredvis af uddannelsesinstitutioner i det vestlige England til at lukke dørene. De udsendte vejrvarsler demonstrerede med al tydelighed, hvor sårbar den offentlige infrastruktur reelt er, når kviksølvet pludselig skyder i vejret.
Steve Chalke, som er grundlægger af Oasis Charitable Trust, gør opmærksom på et presserende problem med nutidens arkitektur. Han pointerer, at de engelske skolebygninger historisk set udelukkende blev designet til at holde på varmen om vinteren, og absolut ikke til at modstå solens barske stråler i sommermånederne.
Under junis voldsomme hedebølge måtte hele ti skoler i Bristol, der hører under netop dette uddannelsesnetværk, holde lukket. Personalet var nemlig nødt til at blive hjemme for at passe deres egne børn. Ifølge byggeeksperter kan uddannelsessektoren dog ikke løse denne nationale krise alene, medmindre der sker en omfattende, samfundsmæssig opgradering af både byplanlægning og transportnetværk.
En smartere tilgang til nedkøling
Mange griber instinktivt til dyre airconditionanlæg som et hurtigt kvikfix, men driften af disse systemer bliver hurtigt en enorm økonomisk byrde på grund af de stigende elpriser. Samtidig melder installatører over hele Storbritannien om massiv efterspørgsel og ekstremt lange ventelister på montering af traditionelle kølesystemer.
Fagfolk er derfor fuldstændig enige om, at passive løsninger udgør en langt mere fremtidssikret og bæredygtig vej frem. Emma Howard Boyd, formand for den uafhængige National Heat Risk Commission ved London School of Economics, understreger vigtigheden af klimasikring i byggebranchen. Hun forklarer, at man fra start bør designe bygninger, der per automatik opretholder langvarig komfort, sikkerhed og et lavt energiforbrug.
Boligejere opfordres kraftigt til i højere grad at tænke i baner af effektiv isolering, udendørs afskærmning og strategisk beplantning af træer. Disse helt naturlige metoder er fremragende til at skabe svalende indendørsmiljøer, hvilket minimerer afhængigheden af strømslugende køleanlæg og samtidig skåner privatøkonomien markant.
Banebrydende teknologi til vinduesglas
Heldigvis byder markedet allerede på innovative virksomheder, der tænker i helt nye baner for at bekæmpe varmen. Et fremragende eksempel er Albotherm, en fremadstormende startup grundlagt af et dygtigt hold fra University of Bristol. Deres ingeniører har opfundet en højteknologisk, varmereagerende belægning, der automatisk lader vinduesglas skifte farve til en uigennemsigtig hvid overflade, når stuetemperaturen overstiger et bestemt niveau.
Virksomhedens direktør, Molly Allington, forklarer, at deres grundige testforløb har påvist en mærkbar nedkølingseffekt på omkring seks grader Celsius sammenlignet med almindelige, ubehandlede ruder. Det helt unikke og banebrydende ved dette moderne tiltag er evnen til at kaste den overskydende solenergi tilbage, fuldstændig uden at være tilsluttet strømnettet.
Ifølge direktøren vil en udbredt implementering af disse smarte vinduesbelægninger kunne reducere bygningers samlede energiforbrug drastisk. Dette gælder særligt for store erhvervskomplekser med glasfacader, som i dag er totalt afhængige af aktiv og dyr airconditionering for at holde et tåleligt indeklima.
Regeringens repræsentanter har desuden bekræftet, at der netop nu pågår en omfattende modernisering af tusindvis af ældre skolebygninger som en integreret del af et større nationalt genopretningsprogram. Hovedformålet med disse altafgørende byggeprojekter er i høj grad at sikre markant bedre solafskærmning og understøtte en effektiv, naturlig ventilation i lokalerne fremadrettet.
