Vand har altid været altafgørende for, om menneskelige civilisationer blomstrer eller går til grunde. Hver eneste morgen åbner millioner af borgere for vandhanen, helt uvidende om den krise, der lurer i horisonten. I det knastørre vestlige USA fordamper de gigantiske kunstige søer, som holder hele storbyer i live, nemlig med faretruende hastighed.
Faretruende lave vandstande
To af de absolut vigtigste vandreservoirer i USA har for nylig ramt deres laveste samlede niveau i knap halvfjerds år. Efter en usædvanlig varm og tør vinter er vandstanden i både Powell og Mead faldet til et absolut historisk minimum.
Dette enorme netværk af reservoirer fungerer som en uundværlig livsnerve for hele 40 millioner mennesker. Ud over at levere livsvigtigt drikkevand, bliver systemet brugt til at vande kolossale landbrugsområder og forsyne hele syv forskellige delstater med elektricitet.
Jack Schmidt, der er leder af et ekspertteam på Utah State University, beskriver det voldsomme fald som et afgørende og dystert vendepunkt i forvaltningen af Colorado-floden. Han understreger, at den nuværende situation med al tydelighed afslører den skræmmende virkelighed om, hvor ekstremt lidt vand der reelt er tilbage i systemet.
Risiko for et totalt kollaps
Den eskalerende krise udgør desuden en direkte trussel mod produktionen af grøn energi. Føderale prognoser advarer om, at vandstanden i Powell kan falde så drastisk inden foråret 2027, at den gigantiske dæmning fuldstændig mister evnen til at generere strøm.
Eksperter inden for vandforvaltning slår alarm, da den fysiske infrastruktur i øjeblikket udsættes for en helt hidtil uset belastning. Sarah Porter fra Arizona State University påpeger, at de historisk lave vandstande bør fungere som et tydeligt rødt flag. Der er en reel fare for et totalt systemkollaps, hvor det simpelthen bliver umuligt at pumpe mere ud af reservoirerne.
De syv berørte delstater er i øjeblikket afhængige af en hundrede år gammel aftale, når den svindende vandstrøm skal fordeles. Alligevel har de lokale politikere indtil videre overskredet alle afgørende deadlines for at vedtage de nødvendige og langt mere indgribende besparelser.
Tiden er ved at løbe ud
At forhandle om radikale nedskæringer med forbrugerne udgør en gigantisk politisk udfordring for embedsmændene. Det er alt andet end nemt at gennemføre komplekse ændringer i ressourcefordelingen og samtidig forsvare dem over for offentligheden. Dog kan dette nye historiske lavpunkt måske endelig fungere som den nødvendige katalysator for handling.
Forskerne er fuldstændig enige om én afgørende kendsgerning: En enkelt regnfuld vinter er slet ikke nok til at rette op på konsekvenserne af den tørke, der har plaget regionen siden 1957 og forværret sig over årtier. De alvorlige strukturelle mangler kræver ganske enkelt langsigtede og velovervejede løsninger.
Ifølge eksperterne er det et enormt sats at forlade sig på held og gunstige vejrudsigter. Der hersker stadig en falsk forhåbning i samfundet om, at fremtidige snemængder om vinteren på magisk vis vil redde situationen. At drive et så utrolig vigtigt nationalt vandsystem udelukkende på baggrund af bønner og ønsketænkning er dog den direkte vej mod katastrofen.
