Brigitte Bardots mand ramt af slagtilfælde – sandheden bag det skjulte drama

Saint-Tropez blev endnu en gang rystet af begivenheder omkring parret Bardot-d’Ormale, allerede skrøbeligt siden ikonets fra fransk film bortgang.

Følelserne har hobet sig op i ugevis omkring Brigitte Bardot og hendes ægtemand Bernard d’Ormale. Mens venner og beundrere sørgede, fik forretningsmanden pludselig helbredsproblemer på gaderne i Saint-Tropez med et hjerte, der ikke længere fungerede helt efter bogen.

Uvelhed på Saint-Tropez’ bakker

Ifølge regionale medier følte Bernard d’Ormale sig dårligt tilpas, da han besteg en bakke på vej mod det hjem, han havde delt med Brigitte Bardot gennem mange år. Turen, tilsyneladende banal, udviklede sig til et foruroligende øjeblik for 90-årige d’Ormale, tydeligt udmattet af gennemlevede søvnløse nætter og følelsesmæssig belastning.

Tilstedeværende fra Fondation Brigitte Bardot hjalp ham øjeblikkelig og lod ham lægge sig ned, mens redningsfolk var på vej.

Brandvæsenet evakuerede ham til et specialiseret hospital i Ollioules, hvor læger udførte forskellige kardiologiske undersøgelser. Han blev en nat til observation, før han kunne vende hjem. De første fund pegede på en kombination af alvorlig træthed og en let hjerterytmeforstyrrelse.

Lægerne talte om en “mindre arytmi”, men episoden illustrerer hvor sårbar en sørgende partner kan blive, særligt i høj alder og med et hjerte, der allerede har været igennem noget.

Når sorg forstyrrer hjertet

Kardiologer kender mekanismen alt for godt: Et intenst psykologisk chok kan bringe hjerterytmen ud af balance, især hos mennesker med en svagere kardiovaskulær profil. Tænk på tidligere rytmeforstyrrelser, hjertesygdom, forhøjet blodtryk, men også kronisk stress eller udtalt angst.

Ved et pludseligt stressmoment oversvømmer adrenalin og noradrenalin kroppen og piske hjertet op, sommetider langt ud over grænsen for hvad det kan klare.

I en sorgrproces kommer flere stressfaktorer sammen på én gang: søvnmangel, manglende appetit, mindre fysisk aktivitet, men også administrative bekymringer, mediepres og følelsesmæssig udmattelse. Den pakke leverer en cocktail, der kan bringe det autonome nervesystem i dyb ubalance.

Det såkaldte sympatiske nervesystem, som forbereder kroppen på handling, bliver overaktiveret. Hjertet slår hurtigere, blodtrykket stiger og den elektriske ledning i hjertet kan blive uregelmæssig. Hos en sårbar patient er et enkelt ekstra følelsesmæssigt puf sommetider nok til at bringe rytmen ud af balance.

Hvilke rytmeforstyrrelser forekommer ofte?

Læger skelner mellem forskellige typer rytmeforstyrrelser, der kan dukke op i sådan en kontekst.

• Takykardi: hjertet slår for hurtigt, ofte over 100 slag per minut i hvile;
• Bradykardi: hjertet slår for langsomt, under 50 til 60 slag per minut afhængigt af personen;
• Uregelmæssig rytme: fra uskyldige ekstrasystoler til atrieflimren, hvor forkamrene trækker sig kaotisk sammen.

Symptomerne varierer kraftigt, men visse signaler vender ofte tilbage.

• Hjertebanken: fornemmelse af at hjertet slår, springer over, dunker eller “flakser”;
• Uvelhed og svimmelhed: en let fornemmelse i hovedet, tilbøjelighed til besvimelse eller egentlig synkope;
• Smerte eller tryk på brystet: sommetider sammen med åndenød og ekstrem træthed, særligt ved eksisterende hjerteproblemer.

“Broken heart syndrom”: når sorg ligner et hjerteanfald

I ekstreme tilfælde kan et voldsomt følelsesmæssigt chok føre til det såkaldte Takotsubo-syndrom, i daglig tale ofte kaldet “broken heart syndrom”. Navnet henviser til den form hjertemusklen får på billeddiagnostik, sammenlignelig med en japansk blækspruttefælde.

Ved dette syndrom forårsager et massivt stressrespons en midlertidig svækkelse af hjertemusklen. Patienter præsenterer sig da med symptomer, der stærkt ligner et hjerteanfald:

• trykkende eller stikkende smerte på brystet;
• kortåndethed i hvile eller ved minimal anstrengelse;
• lavt blodtryk, koldsved, bleghed;
• sommetider rytmeforstyrrelser der kan blive livstruende.

Et knust hjerte er ikke et poetisk billede, men i sjældne tilfælde en reel kardiologisk nødsituation der kræver akut behandling.

Selvom hjertemusklen normalt restituerer med tiden, kræver den akutte fase intensiv medicinsk opfølgning. For ældre enkemænd og enker, som i kredsen omkring Brigitte Bardot, gemmer der sig heri en reel risiko.

Hvornår skal man på skadestuen med hjerteproblemer?

Ved hjerteproblemer tæller hvert minut. Læger understreger en række alarmsignaler hvor mennesker øjeblikkeligt skal søge medicinsk hjælp, uden at afvente om “det nok går over”.

• smerte eller trykkende fornemmelse på brystet der varer længere end få minutter eller stråler ud til arm, kæbe eller ryg;
• pludseligt optrædende åndenød i hvile;
• besvimelse eller næsten-besvimelse under eller umiddelbart efter hjertebanken;
• en meget hurtig eller omvendt meget langsom hjerterytme der ikke normaliserer spontant;
• ledsagende symptomer som voldsom svedtendens, kvalme eller ekstrem angst.

Ved tvivl gælder: hellere én gang for meget på skadestuen end én gang for sent. Særligt hos personer over 65 kan udsættelse få alvorlige konsekvenser.

Sorg, stress og “enkemands-effekten”

Sorg er ikke kun en psykologisk prøvelse. Forskellige store epidemiologiske undersøgelser har påvist at dødsrisikoen hos den længstlevende partner stiger mærkbart i de første måneder efter tabet. Det fænomen kendes som “widowhood effect”, enkemands-effekten.

Forklaringen findes i en kombination af faktorer:

I konteksten af en offentlig person som Brigitte Bardot spiller noget andet også ind: medieopmærksomhed. Selvom den kan give støtte, forlænger den samtidig perioden med stress og genoplevelse af smertefulde øjeblikke.

Hvordan beskyttes et sårbart hjerte i sorgens tid

Historien om Bernard d’Ormale berører mange familier der kender en lignende situation: en ældre partner står tilbage efter årtiers samliv. Og så skal vedkommende ikke blot emotionelt, men også fysisk “overleve”. En række konkrete foranstaltninger kan hjælpe med at skåne hjertet i sådan en periode.

• Regelmæssig medicinsk kontrol: praktiserende læger og kardiologer anbefaler ofte et tjek inden for de første uger efter et alvorligt tab, særligt ved eksisterende hjertesygdom.
• Bevogtet søvnhygiejne: faste sengetider, ingen tunge måltider eller alkohol sent om aftenen, begræns skærme i sengen.
• Daglig blid bevægelse: korte gåture, rolig stretching eller let yoga kan sænke stresshormoner.
• Aktivering af social støtte: familie, naboer, støttegrupper eller en psykolog reducerer risikoen for isolation.
• Korrekt medicin-indtagelse: blodtrykssænkende, blodfortyndende eller hjerterytme-medicin må ikke stoppe eller justeres tilfældigt uden læge.

For pårørende er det fornuftigt at forblive årvågne over for subtile signaler: nedsat appetit, pludselig forvirring, uforklarlige fald, overdreven træthed. Det kan være tidlige tegn på at hjerte og hjerne kæmper med tilpasningen til den nye situation.

Hvorfor følelser påvirker hjertet så kraftigt

Tilfældet d’Ormale rejser et bredere spørgsmål: hvorfor reagerer visse hjerter så voldsomt på følelser, mens andre synes at modstå det bedre? Genetisk disponering spiller ind, ligesom tidligere sygdomme og livsstil. Men også historien om et liv tæller: langvarig stress, traumer, depressioner, økonomisk pres, ensomhed.

Kardiologer taler i stigende grad om “kardio-psyke”-aksen, det tætte samspil mellem hjerne og hjerte. Kroniske grublende tanker, konstante bekymringer og gentagen søvnmangel kan praktisk talt ombygge nervesystemet, så det hurtigere skifter til stresstilstand. En pludselig begivenhed, som en partners bortgang, presser da på et system der allerede balancerer på kanten.

Hændelsen i Saint-Tropez minder os om at sorgbehandling ikke kun handler om samtaler og minder, men også om blodtryksmålere, hjertefilm og rettidig genkendelse af en krop der siger “nej”. Et sårbart hjerte kræver ikke kun følelsesmæssig inddæmning, men også en praktisk plan: opfølgning, ro og mennesker i nærheden der tør alarmere når sorgen bogstaveligt talt går til hjertet.