Mens Europa jager efter råstoffer, tager en lille landsby i Nord-Alsace et overraskende skridt mod både energi- og råstofomstillingen.
I Schwabwiller, et sted hvor majsmarker og tobaksplanter normalt dominerer horisonten, er noget ændret siden slutningen af november. Tunge lastbiler, en tårnhøj boreinstallation og hold af ingeniører markerer starten på et projekt, der skal bringe Frankrig tættere på sit eget lithium og rene varme.
Et dobbelt projekt: varme fra dybet og lithium til batterier
Den 24. november 2025 startede Lithium de France, et datterselskab af Arverne Group, det første geotermiske boreprojekt i Schwabwiller i Nord-Alsace. Dette handler ikke om et klassisk energiprojekt, men om en kombination af to målsætninger: at levere vedvarende varme og udvinde lithium fra varme, salte vandlag i jordens dyb.
Projektet sigter samtidig mod lokal, kulstoffattig varme og strategisk lithium til europæisk batteriproduktion.
Ambitionerne ligger klart på bordet. Virksomheden ønsker at:
- levere stabil, lokal og stort set kulstoffri varme til kommuner, landbrugsbedrifter og industri;
- udvinde lithium fra geotermisk saltlage i en kort kæde og tæt på slutbrugerne;
- styrke Nord-Alsace økonomisk med forventet cirka 200 direkte job.
For Paris og Bruxelles passer projektet perfekt ind i en bredere strategi: at blive mindre afhængige af import fra lande som Kina, Australien eller Chile og samtidig reducere CO₂-fodaftrykket fra batterier.
Fra tilladelse til boretårn: hvordan Frankrig kom hertil
Årevis af forberedelser under radaren
Starten på borearbejdet er det synlige slutpunkt på en lang, mindre medievenlig fase. I 2022 fik Lithium de France to separate tilladelser til Nord-Alsace: én til geotermi og én til såkaldt geotermisk lithium. Derefter fulgte seismiske 3D-målinger, analyser af temperaturgradienter og en række konsultationer med beboere og lokale myndigheder.
Efter en offentlig høring i slutningen af 2024 gav præfekturet en miljøtilladelse i maj 2025. I løbet af sommeren blev området udgravet, betonfundamenter støbt og forbindelser forberedt. Først i november dukkede det imponerende boretårn op, synligt langt over trætoppene.
Princippet bag den geotermiske doublet
Projektet anvender et velafprøvet geotermisk koncept: en doublet. Heri bores to brønde til cirka 2.400 meters dybde.
- Produktionsbrønden pumper varmt, mineralrigt vand op.
- Injektionsbrønden returnerer det afkølede vand tilbage til det samme dybe lag.
Brøndene ligger få titusinder meter fra hinanden ved overfladen, men når den samme gennemtrængelige klippeformation i dybden. Vandet cirkulerer i en lukket loop: opad for varme og lithium, nedad igen for at undgå udtørring af undergrunden.
Den første borefase skal demonstrere, om vandet er varmt nok, leverer tilstrækkeligt flow og indeholder nok lithium.
Hvorfor netop Alsace? Den rige undergrund i Rhingraven
Nord-Alsace ligger i kanten af Rhingraven, et geologisk område hvor jordskorpen er strakt og vippet. Dette betyder, at vandlag med forhøjet temperatur findes på forholdsvis ringe dybde. I nogle zoner indeholder disse dybe saltlager desuden opløste metaller som lithium.
Videnskabelige studier estimerer, at vandet her lokalt kan indeholde op til 200 milligram lithium per liter. Det er ikke en “lithiumsø” som i Sydamerika, men nok til at blive økonomisk interessant, hvis teknologien fungerer effektivt nok.
Ambitionerne hos Lithium de France er solide: på længere sigt sigter virksomheden mod en årlig kapacitet på omkring 27.000 tons LCE (lithiumkarbonat-ækvivalent). Det ville dække omtrent en tredjedel af Frankrigs nuværende behov, primært til batterier i elbiler og stationær lagring.
| Parameter | Projektets mål |
|---|---|
| Brøndenes dybde | Op til cirka 2.400 meter |
| Kildetype | Geotermisk saltlage, rig på lithium |
| Målsat lithiumproduktion | ± 27.000 tons LCE per år (langt sigt) |
| CO₂-besparelse opvarmning | Op til omkring 90% mindre udledning end klassisk opvarmning |
| Job | Cirka 200 direkte stillinger i regionen |
Miljøpåvirkning: mellem løfte og usikkerhed
Lavere CO₂-fodaftryk end konventionel minedrift
Ifølge virksomheden kan den geotermiske varme reducere emissionerne til opvarmning med op til 90% sammenlignet med gas- eller oliefyringssystemer. For lithiumproduktion taler Lithium de France om cirka 70% mindre CO₂-udledning end ved klassisk lithiumminedrift i åbne gruber eller fordampningsbassiner.
Geotermisk lithium kombinerer energiproduktion med råstofudvinding på ét sted med potentielt lavere påvirkning per produceret kilowatt-time og kilogram lithium.
En del af denne gevinst ligger i den korte kæde: ingen lange transporter af malm, færre mellemtrin og integration i europæiske forsyningskæder til batterier. For bilproducenter, der ønsker at reducere deres fodaftryk, kan “fransk lithium” blive et attraktivt mærke.
Lokale bekymringer og tekniske risici
Ikke alle beboere i regionen jubler umiddelbart. Geotermi har allerede en belastet historie i Alsace med tidligere projekter omkring Strasbourg, der er blevet forbundet med jordskælv af let til moderat intensitet. Selvom det her drejer sig om en anden type reservoir, spørger naboer sig selv, om risiciene forbliver godt kontrolleret.
Derudover spiller spørgsmål om mulig forurening af overfladenære grundvandsreserver, støjgener under borefasen og de faktiske økonomiske afkast for kommunen ind. Virksomheden peger på en omfattende miljøkonsekvensvurdering, overvågning og et lukket kredsløb for det dybe vand, men tilliden skal først opbygges i praksis.
Kan projektet virkelig vokse til et lithium-knudepunkt?
Prototype med mange spørgsmålstegn
Den nuværende doublet i Schwabwiller fungerer i praksis som en testinstallation. Først efter borefasen og langvarige tests vil det blive klart:
- hvor høj vandets temperatur faktisk er;
- hvilket flow der kontinuerligt er opnåeligt uden at sænke reservoirtrykket for kraftigt;
- hvor meget lithium der er tilgængeligt per liter saltlage, og hvor stabilt dette indhold forbliver;
- om den valgte ekstraktionsteknologi opnår tilstrækkeligt udbytte til acceptable omkostninger.
Sektoren arbejder normalt med teknikker til direkte lithiumekstraktion (DLE), hvor selektive filtre, ionbyttere eller membraner udvinder lithium fra saltlagen. Dette sker uden enorme fordampningsbassiner, men kræver energi og kemiske reagenser. Balancen mellem udbytte, energiforbrug og miljøbelastning bliver derfor afgørende.
Europæisk dimension: fra Alsace til et netværk af projekter
Det, der sker i Schwabwiller, følges nøje i andre lande med sammenlignelig geologi, såsom Tyskland, Det Forenede Kongerige og dele af Italien. Hvis det franske projekt lykkes teknisk og økonomisk, kan en hel række geotermiske lithiumprojekter i Rhingraven og andre steder hurtigere få grønt lys.
For Europa ville det betyde, at en del af lithiumbehovet dækkes af projekter inden for egne grænser. Det passer sammen med den europæiske Critical Raw Materials Act, som stræber efter mindre afhængighed af et lille antal leverandører uden for EU.
Hvad dette kan betyde for Danmark og nabolandene
For danske læsere kan Nord-Alsace virke langt væk, men påvirkningen kan blive overraskende direkte. Europæiske bilproducenter og batteriproducenter søger febrilsk efter stabile, politisk sikre kilder til lithium. Kontrakter med franske producenter kan på sigt også forsyne danske monteringsfabrikker.
Samtidig kommer geotermi tættere på. I Danmark kører allerede projekter med jordvarme til drivhuse og fjernvarme. Hvis lithiumudvinding fra geotermiske saltlager beviser sig i Frankrig, vil spørgsmålet før eller siden dukke op, om sammenlignelige muligheder findes i den danske undergrund, eksempelvis i dybe akviferer under hovedstadsområdet eller Nordjylland.
Spørgsmål, der bliver afgørende i de kommende år
Den, der ønsker at følge udviklingen i Schwabwiller, kan holde øje med nogle centrale punkter:
- seismisk aktivitet omkring stedet: forbliver rystelser inden for aftalte grænser;
- faktiske lithiumkoncentrationer efter længere produktion, ikke kun ved de første tests;
- kvaliteten af lithiumproduktet: lever det op til batteriproducenternes krav;
- lokal merværdi: job, varmenet, lavere energiomkostninger for beboere;
- reproducerbarhed: tillader resultaterne at bygge flere doubletter i regionen.
For investorer og beslutningstagere udgør projektet en slags stresstest for idéen om “dobbelt anvendelse” af undergrunden: varme og metaller samme sted med mest mulig kontrol over miljø- og seismiske risici. Lykkes denne test, kan Europas undergrund blive langt mere strategisk, end mange nu forestiller sig.
For borgere, også i Danmark, er der en chance for at udvide debatten om energiomstillingen. Ikke kun sol og vind spiller en rolle, men også det, der sker kilometre under vores fødder. Begreber som geotermi, lithiumsaltlager og direkte ekstraktion lyder måske tekniske, men påvirker direkte fremtidige energiregninger, job og prisen på elektrisk mobilitet.
