Den sidste weekend i maj er der lagt op til et brag af en tri-fest. Udover DM Tri Seriens første afdeling for eliten og anden afdeling for age groupere, bliver ITryToFly-stævnet ved Furesøen nemlig også det danske mesterskab i ParaTri. 

Når den danske tri-elite brager derudaf lørdag den 27. maj ved Furesøen til DM Seriens 1. afdeling for eliten, bliver det med endnu mere på spil samme dag. Ikke for de danske pro-atleter, men for de efterhånden mange danske para-triatleter.

Det skriver Dansk Triatlon Forbund på deres hjemmeside.

Det danske mesterskab i Para-Tri bliver arrangeret i et samarbejde mellem Dansk Triatlon Forbund og Dansk Handicap Idræts-Forbund, og tri-forbundet skriver på deres hjemmeside at DM i ParaTri ‘er en del af projektet med at udvikle og rekruttere para-triatleter i Danmark, samt sikre, at der er kvalitetsstævner for para-triatleter i Danmark’.

Deltagerne til DM i ParaTri kommer til at konkurrere på samme rute som både eliten, age gouperne og aspiranterne, dog med den forskel at T1 ligger umiddelbart efter swim exit. Til gengæld er para-triatleternes T2 lokaliseret det samme sted som i de øvrige klasser.

Læs den originale artikel på DTriFs hjemmeside her.

DEL
Mit navn er Morten og det er mig der driver Pastaparty.dk. Jeg er familiefar med en fantastisk kæreste og to vidunderlige døtre, jeg har et ansvarsfuldt og tidskrævende lederjob i detailbranchen og så dyrker jeg triathlon i min fritid, sideløbende med at jeg forsøger at opdatere bare lidt her på siden.

Leave a Reply