I sidste weekend glippede Ganløse Tri-Center-triatleten Emil Holm en medalje ved de nordiske mesterskaber. Men i går fik han så seriøst oprejsning. Her blev han nemlig nummer 3 i Bundesligafinalen i nordtyske Binz.
Og det var altså ikke med nogle helt små navne som konkurrenter. På startstregen stod nemlig blandt andet også ITU-stjernen Richard Murray, der i øvrigt tog sejren.
Det hele blev afgjort på det afsluttende løb, hvor den første del af feltet tog hul på løbeturen med kun få sekunders mellemrum. Efter at have kørt klogt, var Emil Holm en af de første herrer på løberuten, og det udnyttede han til at sætte sig ind på smækken af lynhurtige Richard Murray.
Til slut skulle vinderen findes i en hæsblæsende spurt, hvor Richard Murray var klart hurtigst. Herefter krydsede Jesus Gomar stregen, og han blev altså efterfulgt af Emil Holm, der efter den hurtige spurt, måtte en tur ned at ligge på tæppet.
I herrernes race var også Mathias Lyngsø Petersen, Miki Taagholt og Henrik Klemmensen til start. De blandede sig dog ikke i topstriden, men sluttede istedet som henholdsvis nummer 29, 45 og 46.
I kvindernes race sørgede Anne Holm også for et yderst smukt resultat, da hun blev nummer 9. Hun kom sædvanligvis op af vandet i første halvdel af feltet, hvorefter hun bankede igennem med hurtigste cykelsplit.
Anne kunne dog intet stille op mod de allerhurtigste på løbet, men med et fornuftigt afsluttende løb, løb hun i mål som nummer 9. Vinderen blev Jolanda Annen, der blev tæt forfulgt af Andrea Hewitt og Rachel Klamer.
Også Line Thams var til start, hvilket for hendes vedkommende medførte en 19. plads.
Resultater 1. Bundesligafinalen 2017 i Binz
Herrer
1 Richard Murray, Sydafrika, 0:54:27
2 Jesus Gomar, Georgien, 0:54:32
3 Emil Holm, Danmark, 0:54:32
4 Jonathan Zipf, Tyskland, 0:54:33
5 Csongor Lehmann, Ungarn, 0:54:37
…
29 Mathias Lyngsø Petersen, Danmark, 0:56:31
45 Miki Taagholt, Danmark, 0:57:42
46 Henrik Klemmensen, Danmark, 0:57:53
Kvinder
1 Jolanda Annen, Schweitz, 1:00:24
2 Andrea Hewitt, New Zealand, 1:00:31
3 Rachel Klamer, Holland, 1:00:43
4 Anne Haug, Tyskland, 1:00:45
5 Jeanne Lehair, Frankrig, 1:01:25
…
9 Anne Holm, Danmark, 1:02:34
19 Line Thams, Danmark, 1:04:53