Med medaljer fra Asian Cup-racet i sidste weekend, skulle Alberte Kjær, Anne Holm, Emil Deleuran, Emil Holm og Henrik Klemmensen i nat dansk tid forsøge at hente flere medaljer og OL-point. Ingen af dem kom dog rigtigt i nærheden af podiet.
Det var ellers mindst to danske drenge, der virkeligt havde noget at gengælde fra sidste weekends Asian Cup i Hongkong. Emil Holm og Henrik Klemmensen blev her 3’er og 7’er, men blev diskvalificeret sammen med 19 andre af de første herrer over målstregen.
Skuffelse og indebrændthed skulle derfor vendes til positive resultater i dag. Men hverken Emil Holm, Henrik Klemmensen eller Emil Deleuran, der i øvrigt blev rykket op på femtepladsen i Hong Kong efter diskvalifikationerne, kom rigtigt i nærheden af podiet.
Emil Holm sørgede for det bedste danske resultat med en sluttid på 0:54:49, der rakte til en placering som nummer 22. Emil Deleuran blev næstbedste dansker med en placering som nummer 44, imens Henrik Klemmensen kom i mål to placeringer senere som nummer 46.
Hos kvinderne skulle Alberte Kjær forsøge at gøre kunsten fra Hongkong efter, da hun her hentede sin karrieres første internationale medalje med en tredjeplads. I Hongkong hentede Anne Holm en samlet niendeplads for elitekvinderne og en guldmedalje for juniorkvinderne.
Formen var dermed på forhånd bevist, at den for tiden er på et rigtigt godt niveau. Men desværre lykkedes det heller ikke for de to danske piger, at udnytte formen til at komme i nærheden af podiet.
I kvinderacet blev Anne Holm således bedste dansker, da hun med sluttiden 1:02:36 for sprintdistancen kom i mål som nummer 27. Alberte Kjær udgik til gengæld undervejs, efter at hendes venstre ben forvoldte store smerter på cyklen.
Nattens World Cup-race var det sidste for de fem danske kortdistancespecialister inden de alle går på off-season.
Resultater World Cup Tongyeong 2018
Herrer |
|||
Placering |
Navn |
Land |
Sluttid |
1 | Max Studer | Schweiz | 00:53:56 |
2 | Felix Duchampt | Frankrig | 00:53:57 |
3 | Eli Hemming | USA | 00:54:01 |
4 | Amitai Yonah | Israel | 00:54:04 |
5 | Alessandro Fabian | Italien | 00:54:12 |
… | |||
22 | Emil Holm | Danmark | 00:54:49 |
44 | Emil Deleuran Hansen | Danmark | 00:56:26 |
46 | Henrik Klemmensen | Danmark | 00:56:31 |
Kvinder |
|||
Placering |
Navn |
Land |
Sluttid |
1 | Ai Ueda | Japan | 00:59:39 |
2 | Sandra Dodet | Frankrig | 00:59:49 |
3 | Renee Tomlin | USA | 01:00:01 |
4 | Barbara Riveros | Kina | 01:00:03 |
5 | Annamaria Mazzetti | Italien | 01:00:06 |
… | |||
27 | Anne Holm | Danmark | 01:02:36 |
Alle resultater fra Tongyeong kan ses her.