Helle Frederiksen: ‘Projektet kan ikke være halvhjertet, hvis man vil helt til tops’

I december 2013 pakkede Helle Frederiksen sine tasker og fløj en tur over Atlanten. 3 år senere er hun der endnu.

I dag er Florida, USA hjem for Helle og hendes mand, Ben Powell. Men siden bosættelsen i USA er der sket meget i Helle Frederiksens liv. Hun har udviklet sig fra en spirende langdistance triatlet til en etableret triatlet i absolut verdensklasse. Der har været hårde skadesperioder, momenter i absolut ekstase på toppen af nogle af verdens mest prestigefyldte podier, og ikke mindst dag, efter dag, efter dag med svømning, cykling, løb.

I 2011 konkurrerede Helle sidst på dansk jord – og i 2012 deltog hun ved OL i London og blev en flot nr. 27. I dag konkurrerer hun hovedsageligt på 70.3 – halvironman – distancen. Og i 2017 går hun efter at vinde Ironman 70.3 European Championships, der bliver afholdt i Helsingør.

Hvor står Helle anno 2017 – og hvad har rejsen siden OL 2012 bragt hende?

Jagten på muligheder

Det fantastiske ved professionel sport – og måske især en sport som triatlon – er blandt andet friheden til at flytte rundt. Ser man på de bedste triatleter på verdensplan, er det vidt forskelligt under hvilke forhold de træner, i hvilket selskab, hvor og med hvilke træningsmuligheder.

Nogle er på træningslejr året rundt. Nogle har base tæt på hjemmet. Nogle i canadiske polar-lignende forhold. Andre i den nordaustralske uendelige varme. Nogle har valgt at bosætte sig uden for deres hjemland for at søge nye måder at optimere på – og måske nye oplevelser.

Men fælles for dem alle er, at det handler om at finde et miljø, hvor man trives både personligt og sportsligt. Hvor man bliver udfordret, er glad, kan træne mest muligt optimalt og hvor der er mulighed for udvikling.

For Helle var det langt fra kun de varme forhold i Florida – som mange danskere i disse dage nok drømmer længe om – der trak i hende. Netop mulighederne i USA er noget Helle lægger stor vægt på, når hun fortæller om beslutningen om at rykke teltpælene op og flytte til Florida.

-”For at blive en af de bedste triatleter i verden bliver jeg nødt til at have lige så gode træningsvilkår som mine konkurrenter”, konstaterer Helle.

Da hun rejste til USA var non-draft scenen i USA utrolig stor både på den olympiske distance og 70.3 distancen. Det gav Helle muligheden for at kombinere konkurrencer på den olympiske distance (non-draft) med flere og flere halve ironman.

-” Hver gang jeg konkurrerede var niveauet utrolig højt og det fik mig til at presse mig selv til det yderste og stille og roligt blive en bedre triatlet”. På den måde var Helles udvikling frem mod at blive specialist på 70.3 distancen fornuftig og stærk.

Janteloven og mangel på samme

Ordet ”jantelov” er et kendt ord for danske ører, og mens nogle er tilhængere og andre knap så meget, er der ingen tvivl om at sagen ofte er lidt en anden på tværs af Atlanten. Når man som professionel atlet skal skabe sig en karriere og ikke mindst få brød på ordet, er det essentielt, at man bliver anerkendt for det, man lægger for dagen – og ikke mindst, at man kan tænke stort, tro på sig selv og drømme stort.

Netop dét er en af de store fordele ved at være pro triatlet i USA, fortæller Helle.

-”Det fede herovre er også at der er ingen jantelov. Her bliver man opfordret til at tænke større og arbejde endnu hårde. Alt er muligt, hvis du arbejder hårdt og målrettet.”

Sport har en endnu højere status i USA end i Danmark, og som Helle fortæller, bliver du virkelig behandlet med respekt, hvis du er god til noget – specielt sport. Det klassiske spørgsmål om, hvad du er uddannet som eller hvilket job du har, som mange professionelle atleter i Danmark nok kan nikke genkendende til, bliver aldrig stillet i USA.

-”Det at være en professionel atlet er meget anerkendt. Og at være en ”Olympian” oveni er endnu bedre” tilføjer Helle med et smil.

Bagsiden af medaljen

At bo mange tusind kilometer hjemmefra har også en bagside af medaljen. Men for Helle har det uden tvivl været det værd, og når man jagter guld må man også ofre. Sådan er elitesport.

-”Jeg tog det valg at flytte til USA for at gøre, hvad jeg kunne for at blive den bedste version af mig selv. Det er et valg og med det valg kommer der afsavn. Det hårdeste er at være væk fra min familie og mine venner. Det er svært til tider.”

Men samtidigt har opbakningen fra venner og familie hjemmefra været stor, på trods af Helles hjem nu befinder sig i Florida. Vennerne er der stadig for hende, og familien giver fuld opbakning.

-”Det er utrolig bekræftende at komme hjem og mærke, at de jo alle sammen er der og at jeg har den fulde opbakning. Jeg har nogle skønne venner i Danmark, som jeg vil have uanset, hvor jeg befinder mig i verden”, fortæller hun, og tilføjer så med et smil: ”Men det er godt, at vi har Skype og Facetime”.

USA er et land, hvor man i højere grad end i Danmark er ”sin egen lykkes smed”, og de har ikke det samme sundhedssystem og sikkerhedsnet, som vi har i Danmark. Men ifølge Helle, der fremstår som en meget stærk og selvstændig person, har det blot gjort hende endnu mere selvstændig.

-” At leve under andre forhold end de vante tror jeg kun kan gøre en til en stærkere person”, konkluderer hun.

Det, at Helle de sidste par år ikke har været bosat i Danmark, har dog haft sine ulemper i forhold til anerkendelse af hendes resultater og person generelt. I den periode, hvor Helle har boet i USA, er triatlonsporten virkelig vokset i Danmark, og det er hun gået glip af på tæt hold. Det har haft betydning for mediernes dækning af hende.

-” Det at befinde sig i USA har også medført at jeg nærmest er blevet glemt som dansk atlet. Det har været svært ikke at få anerkendelse for mit internationale niveau fra de danske medier og danskerne, simpelthen fordi jeg ikke er i Danmark fysisk”, fortæller hun.

Helle har i dag en meget international profil, og har mange følgere verden over. Hun understreger selv, at hendes præstationer nok er mere anerkendt internationalt sammenlignet med i Danmark. Men det tager hun dog ikke så tungt længere:

”I dag er jeg helt okay med det og ofte kan det være helt rart”, konstaterer hun.

7 år uden Helle på dansk grund

Det er knap 6 år siden Helle sidst har konkurreret på dansk grund. Det var i 2011, året inden OL. Dette vil måske undre nogle, da Helle er stolt dansker og konkurrerer for Danmark. Men ifølge Helle selv har det ikke passet ind i planen af forskellige årsager.

Når hun planlægger sin sæson, er det altid frem mod og med fuld fokus på VM på halvironman eller andre meget store konkurrencer, der tiltrækker de bedste professionelle triatleter i verden. Og netop dét har været en af årsagerne til, at danske fans ikke har haft muligheden for at se Helle live i Danmark.

-”Min planlægning omfatter mange faktorer heriblandt: Helt basal træningsstruktur, hvor jeg er ’based’ for træning, hvor langt jeg skal rejse til racene, hvilke race det er, hvilket konkurrenceniveau jeg kan forvente til racet samt hvilke race, der er de bedste præ-race for mit sæsonhovedmål”, fortæller Helle. Hun lægger ikke skjul på, at der ikke har været nogen danske race, der har passet ind i hendes kalender, eller været tiltrækkende nok – men dét er der heldigvis i dag.

Tilbage for at vinde

Den 18. juni er Helle tilbage i konkurrence i Danmark. Ikke for at være med – men for at vinde.

-”Nu hvor vi har IRONMAN 70.3 EM i Danmark, så var det anderledes for mig, da racet i sig selv betyder utrolig meget for mig og vil have store prioritering for min sæson”, fortæller hun.

EM i Helsingør er ét af to europæiske halvironman mesterskaber, der afholdes på dansk jord i år. Hvorfor er valget lige netop faldet på det i Ironman regi i Helsingør?

-”Jeg har valgt at køre IRONMAN 70.3 EM i Helsingør fordi det er det stævne der passer bedst til mig og min sæson. Jeg har en nøje planlagt sæson foran mig, med IRONMAN 70.3 World Championship som mit store mål, og alt hvad der foregår op til det, er besluttet ud fra, hvad der er bedst for min forberedelse til det stævne”, fortæller hun, og tilføjer:

-“At jeg er så heldig, at et så prestigefyldt stævne som IRONMAN 70.3 EM falder i Danmark i år, er bare en ekstra motivation til at køre stævnet.”

En gnist i maven og et EM på hjemmebane

Da Helle kørte sit sidste stævne i Danmark var triatlonsporten fortsat ret lille i Danmark. Stemningen var ikke så stor og tilskuere var der knap så mange af. Men det har ændret sig markant siden da, og især da Thomas Veje Olsen fik Ironman Copenhagen til Danmark i 2013, begyndte der virkelig at ske noget ifølge Helle.

-”Siden den dag har jeg glædet mig meget til den dag, hvor jeg ville konkurrere igen i Danmark.”

Men for Helle handler det ikke blot om at konkurrere i Danmark igen. Det har der været rig mulighed for de sidste år med både Challenge halve distancer og Ironman 70.3 konkurrencer.

-”Dét, der motiverer mig og tænder en gnist i maven på mig er, at vi nu har IRONMAN 70.3 EM i Danmark”, fortæller hun.

Ikke nok med, at stævnet er et prestigefyldt et af slagsen. Dét at konkurrere på hjemmebane bliver stort for Helle. Hun har et internationalt image – men at hun er stolt dansker, skal man ikke tage fejl af. Om det, hun glæder sig allermest til ved IRONMAN 70.3 EM i Helsingør, fortæller hun:

-”Det vil være at konkurrere på hjemmebane foran familie, venner og fans. Jeg ser mig selv som en meget international atlet og jeg har mange følgere fra hele verden. Faktisk har jeg lige så mange som følger mig fra USA, som jeg har fra Danmark. Men når alt kommer til alt er jeg dansker, og det er jeg stolt af!”

Rejsen fra urutineret lang atlet til verdensklasse

I 2013 startede Helles rejse med speciale på en ny distance: halvironman. Der har været mange højdepunkter i Helles liv siden da – men det har også været en hård og lærerig rejse med konstant udvikling.

-”Fra 2013 voksede jeg virkelig som non-draft atlet for hvert race, jeg kørte. Jeg sprang ud på dybt vand ved deltagelse i IRONMAN 70.3 Puerto Rico i marts 2013. Kun en måned før konkurrencen prøvede jeg at cykle på en enkeltstartscykel”, fortælle hun.

Det på trods vandt Helle konkurrencen og slog den regerende verdensmester. Hun lægger da heller ikke skjul på, at netop den sejr har særlig betydning for hende:
”Det var vildt – den sejr står stadig som en af de mest mindefulde”.

Siden da har Helle hevet mange flotte resultater hjem. Det er en ret imponerende statistik, når man ved 30 starter i gennem de sidste 4 år har været på podiet alle gange på nær ét eneste race. Men der er nogle bestemte øjeblikke, der står meget klart i Helles hukommelse.

-”De 2 største øjeblikke og nok også største præstationer jeg har haft i min karriere var, da jeg vandt Hy-Vee Triathlon i august 2014 mod meget store navne og gik hjem med en check på $100.000. Det var en af de dage, hvor alt klappede – en af de dage som man kun vil opleve meget få af som atlet, tror jeg. Og så min nok stolteste dage i min karriere kom med sejren i Challenge Bahrain i december 2014”, fortæller hun.

I Bahrain formåede Helle at slå verdensrekord på distancen – en rekord, der med tiden 3:55:50 stadig står i dag. Den dag indbragte også $100.000, som gjorde Helle til den mest vindende kvindelige triatlet i 2014!

At vokse gennem svære perioder

Men bag de mindeværdige øjeblikke ligger både blod, sved og tårer. Sådan er det jo ofte i elitesport – kampene er mange, og sejrene er få. Men de er det hele værd, og ligeså er processen.

Et stort lavpunkt for Helle siden hun flyttede til USA var hendes 18 måneders lange skade fra maj 2015 til efteråret 2016.  Det var en hård kamp for Helle, men hun har lært ubeskriveligt meget og står i dag stærkere mentalt end aldrig før.

-”Det er hvordan, du rejser dig efter store nederlag, der definerer dig. Det lyder cliché, men det er 100 % sandt.”

I oktober 2016 skrev Helle en blog, hvor hun sammenfattede, hvad hun havde lært efter at have været igennem sin værste skadesperiode i sin karriere. Som det allervigtigste fremhæver Helle, at man skal kende sit ”Why”. Man skal stille sig selv nogle vigtige spørgsmål:

-”Hvorfor træner du? Hvorfor konkurrerer du? Hvorfor stræber du altid efter, at blive en bedre version af dig selv. Du skal kunne blive vækket midt om natten og kunne svare prompte på, hvorfor du står op kl. 5.30 for at tage ud at løbe et hårdt løbepas”, understreger Helle.

En kvinde, der hviler i sig selv

Helle anno 2017 har ændret sig. Hun hviler mere i sig selv og er en atlet mere i balance både fysisk, men ikke mindst mentalt.

-”Jeg ved, hvad jeg vil, og hvad opskriften er. Der skal meget til at slå meget ud af kurs. Jeg hviler i mig selv og mine valg og er på ingen måde påvirkelig overfor hvad andre atleter gør, hvordan de træner og hvordan de strikker deres sæsonplan sammen.”

Helle er blevet dygtig til at tilpasse sig omstændighederne. Hun fortæller, at man kan placere hende hvor som helst, alene eller med træningspartnere, og hun vil få gjort sit arbejde på bedst mulig vis uanset hvad.

Men hvor står Helle i dag rent fysisk?

-”Hvis vi taler om min fysiske peak form, nej, så er jeg ikke der endnu. Men jeg er stærkere nu sammenlignet med februar 2016 og februar 2015. Vi er i en opbygningsfase på sæsonen og alt ser rigtig fornuftigt ud frem mod A-racene til sommer og sensommer 2017.”

Helle er stærk i troen og tilføjer:

”Så tendenserne tyder på, at vi kunne komme til at se en stærkere Helle end vi nogensinde har set”.

Vigtigheden i et stærkt team

Med hensyn til at undgå skader, og komme godt igennem dem, har Helle flere værdifulde råd. Hun lægger især vægt på vigtigheden af at omgive sig med et team af mennesker, som du stoler på. Men for den erfarne triatlet er det vigtigt, at man ikke har for mange mennesker og eksperter omkring en, da det ofte vil skabe forvirring omkring din skade.

-”Omgiv dig med et lille team. Stol på dem 100% og følg deres program”, tilråder hun og lægger samtidigt vægt på, at man skal finde et stærkt triatlonfællesskab.

-”Støt hinanden. Du skal ikke tro, du er alene. Vær åben omkring dine skader og problemer, og du vil helt sikkert opleve en stor støtte fra din omgangskreds. Jeg oplevede utrolig stor støtte, da jeg var åben omkring min skade. Jeg blev ofte virkelig rørt over den støtte jeg fik også fra nogle af mine største konkurrenter”.

Kend din krop

Endnu et vigtigt nøglebudskab som Helle gerne vil videregive, er vigtigheden i at have kendskab til egen krop.

-”Kend dit normalniveau for smerte. Vi træner hver dag og ofte intensivt eller med høj volumen, så at have lidt ’niggles’, stramheder, ømheder her og der er normalt.”

Nogle tackler mere smerte og ubehag end andre, og for nogle er det blot normalen. Det er derfor vigtigt at vide, hvordan ens egen krop responderer på træning.

-”Det er vigtigt, at monitere disse ”niggles”, men med et godt struktureret træningsprogram og et godt vedligeholdelse program (”self maintenance”, massage etc.) burde disse ”niggles” blot gå i sig selv igen.”

Netop fokus på at vedligeholde sin egen krop, er noget Helle lægger stor vægt på, og ofte deler viden og råd omkring på både blog og de sociale medier.

Taknemmeligheden er essentiel

Når man har været ude med skade i en lang periode, lærer man virkelig at være taknemmelig. Det kan Helle om nogen nikke genkendende til. Hun understreger vigtigheden i at huske sig selv på, hvorfor man er i sporten samt at være evig taknemmelig.

-”Tit kan vi leve i en osteklokke, når vi træner hårdt mod et mål, og vi kan let blive irritable. Vi glemmer fuldstændig, hvorfor vi gør det her, og vi glemmer at være taknemmelige for at vores krop tillader os at træne og gøre det vi elsker hver dag.”

Helle er i dag taknemmelig for at hendes krop igen er sund og stærk og at hun kan arbejde mod at blive en endnu bedre version af mig selv. Det er det hun jagter, hver dag.

Sportens udvikling i Danmark

For en, der har befundet sig i sporten i en del år, er det spændende at høre, hvordan hun betragter sportens udvikling. Medlemstallet i Dansk Triathlon Forbund er mangedoblet de sidste par år. Helle er super glad for, at triatlonsporten har bredt sig til at blive mere en breddesport end tidligere. Men hun har dog også nogle bekymringer og forhåbninger for fremtiden.

-”Vi ser dog stadig mange engangsdeltagere på den fulde distance. Jeg håber, at vi vil få flere og flere, som virkelig er vilde med sporten og alle dens distancer og facetter”, fortæller hun. For Helle er især udviklingen inden for ungdomstriatlon meget betydningsfuld:

”Det berører mig virkelig at se, at vi nu i Danmark har flere og flere børn, som kommer ind i sporten i en ung alder og at der bliver brugt energi og kræfter på at skabe et ungdomsmiljø. Det er stort.”

Der er ingen tvivl: Helle tror på (mere) dansk guld i fremtiden.

”Jeg tror, vi i fremtiden kan se mange store danske triatlonnavne på den internationale triatlonscene”. Vi håber og tror, at du har ret i din forudsigelse, Helle. 

Helles hjerteblod

Triatlon er Helles hjerteblod og det er noget, hun gerne vil dele med andre. Hun har en stor passion for, hvad fysisk aktivitet og en sund kost gør for helbredet, og det var også derfor at hun rent uddannelsesmæssigt valgte at læse en bachelor i Sundhed og Idræt og senere en kandidat i Human Ernæring. Helle brænder for at forebygge sygdom og at holde mennesker raske.

-”Utallige studier viser, at der skal ganske lidt aktivitet til før det har store helbredsmæssige fordele. Det motiverer mig at høre alle historierne fra folk rundt omkring i verden, som har oplevet alle de positive sider ved at leve et aktivt og sundt liv – uanset hvilken sportsgren, det er.”

Det er netop den viden, samt de historier, der har givet Helle lysten til at starte et nyt og spændende projekt op frem mod hendes deltagelse i Helsingør til sommer.

Projektet? Det hedder ”Kollektiv”.

Kollektiv – og ønsket om at udbrede triatlonsporten

For Helle er målet med Kollektiv at åbne øjnene for virksomheder verden over, så de kan se, hvordan medarbejdere, der lever sundt, også er mere motiverede, antallet af sygedage falder og at der er et bedre arbejdsmiljø. Helle fortæller:

-”Jeg kommer selv til at spille hovedrollen i Kollektiv og køre forskellige typer af forløb, hvor medarbejdere sammen træner op til at køre en stafet. Det første forløb starter i marts og har IRONMAN 70.3 EM i Helsingør som mål. Så deltagerne kommer til at træne op til racet sammen med mig”, fortæller hun med et smil. Det bliver et spændende projekt! 

Hvad skal der til for at blive en af verdens bedste triatleter?

At mennesket er et vanedyr, er der vidst ingen tvivl om. At blive blandt de bedste i verden inden for sin sportsgren handler ikke om, at gøre nogle ting rigtig godt på nogle få dage. Det handler om, at gøre tingene rigtigt dag, efter dag, efter dag. At skabe gode vaner.

Hvilke kerneværdier og træningsfilosofi lægger til grund for der, hvor Helle står i dag?

-”Kontinuitet, struktur, målrettethed, simplicitet og interesse for kroppens kapacitet. Jeg er utrolig drevet og jeg har en simpel målsætning, som er at blive og forblive en af de bedste triatleter i verden.”

Helle understreger samtidigt vigtigheden af, at man engagerer sig 100% i sit projekt.
-”Jeg har ’committed’ de seneste 8 år på at opnå det mål, og det kræver det. Projektet kan ikke være halvhjertet, hvis man vil helt til tops.”

Helle er en målrettet kvinde, der ved, hvad hun vil og går benhårdt efter det. Og inden længe vender den Florida-baseret danske triatlet hjem. Og med præcis samme målrettethed.

For at vinde.

Men ikke mindst for at få en fantastisk oplevelse.

-”Jeg glæder mig helt vildt til at komme hjem og køre foran et dansk publikum!”