Både halv og kvart jernmand blev der kørt i og ved Rødvig Havn i går, hvor den stod på Stevns Jernmand. På den halve var Jacob Frandsen og Line Brandt Pedersen de første over stregen, imens Claus Crone og Anna Søndergaard tog det øverste podietrin på den kvarte.

På den halve jernmand var det nogle ret sikre sejre, som Jacob Frandsen og Line Brandt Pedersen tog sig. I herreracet kom Frandsen op af vandet som 10’er 3:29 minutter efter førende Dennis Matzen, men fik hurtigt bragt sig i føreposition på cyklen.

Han stillede derefter cyklen i T2 med et forspring på 4:26 minutter til selvsamme Matzen, hvorefter han udbyggede forspringet yderligere på det afsluttende halvmarathon.

Jacob Frandsen krydsede målstregen som vinder i tiden 4:08:11, med 9 minutter ned til Mikkel Toke Bendix Poulsen på andenpladsen, der vandt en drabelig duel mod Jacob Lemholt og Martin Kjølby Jørgensen om de resterende podiepladser.

Jacob Lemholt tog sig imidlertid af tredjepladsen, imens Martin Kjølby Jørgensen måtte se sig henvist til første placering udenfor podiet.

Til gengæld var der mere spredning på kvindernes halve jernmand, hvor det som nævnt var Line Brandt Pedersen der sejrede. Line var ellers oppe af vandet som 13’er mere end ni minutter efter førende Anne Bundgaard, men kunne med en kontrolleret cykling tage hul på løbet som 4’er.

Og det var på løbet hun gjorde den helt store forskel, hvor hun på suverænt vis løb i tiden 1:26:22 og dermed fik hende over målstregen som sikker vinder i tiden 4:48:04.

7,5 minutter efter Line Brandt Pedersen blev Lærke Schjødt Rasmussen 2’er, imens Anne Bundgaard tog sig af tredjepladsen 13:22 minutter fra førstepladsen.

Claus Crone og Anna Søndergaard hurtigst på den kvarte jernmand

På den kvarte jernmand tog Claus Crone sejren hos herrerne med en lynhurtig tid lige under to timer. Crone var 7:59 minutter foran 2’eren Pelle Oskar-Lambertsen, imens han var 13:48 hurtigere end Morten Sørensen på tredjepladsen.

Mere tæt blev det hos kvinderne, hvor Anna Søndergaard vandt i tiden 2:29:39. Det var tætte 16 sekunder foran Anja Lunde på andenpladsen og 48 sekunder foran Mia Mørkeby Johnsen som 3’er.

Faktisk var kvindernes top fire alle indenfor ét minut af hinanden, da 4’eren Rikke Aaskov Christiansen kom i mål 50 sekunder efter Anna Søndergaard.

Resultater Stevns Jernmand 2018

1/2 jernmand – herrer

1 Jacob Frandsen, Tri4, 4:08:11
2 Mikkel Toke Bendix Poulsen, Frederikssund Triathlon, 4:17:16
3 Jacob Lemholt, Herlev Tri & Motion, 4:17:26
4 Martin Kjølby Jørgensen, Odense Triathlon Klub, 4:17:40
5 Dennis Matzen, Tri4, 4:18:42

1/2 jernmand – kvinder

1 Line Brandt Pedersen, Silkeborg Motion/Tri-Klub, 4:48:04
2 Lærke Schjødt Rasmussen, 4:55:33
3 Anne Bundgaard, TRIX14, 5:01:27
4 Christina Stensvig, 5:05:04
5 Laura Hulgaard, Viking Atletik, 5:09:39

1/4 jernmand – herrer

1 Claus Crone, HG Atletik Triathlon og Motion, 1:59:56
2 Pelle Oskar-Lambertsen, Ganløse Tri-Center, 2:07:56
3 Morten Sørensen, PlaygroundTri, 2:13:44
4 Rasmus Lorentzen, Tri Club Denmark, 2:13:48
5 Christian Skovmøller, 2:15:24

1/4 jernmand – kvinder

1 Anna Søndergaard, 2:29:39
2 Anja Lunde, Tri4, 2:29:56
3 Mia Mørkeby Johnsen, ALOT, 2:30:28
4 Rikke Aaskov Christiansen, Kvik Tri Team, 2:30:30
5 Mellanie Vendt, ALOT, 2:31:23

Alle resultater fra Stevns Jernmand 2018 kan ses her.

Leave a Reply