Under IRONMAN-ugen i København i næste uge, afholdes også Danmarks største motionstriatlon KMD 4:18:4 København, der i år runder deltager nr. 30.000. Et bevis på at triatlon er blevet folkeligt, fortæller IRONMAN Danmarks direktør.

Få sportsgrene byder på fysiske og mentale udfordringerne, der overgår den ikoniske IRONMAN-distance. Og få steder i verden fås det bedre end i København, når Danmark for femte år i træk er vært for KMD IRONMAN Copenhagen.

Men man skal som bekendt kravle før man kan gå, og foruden IRONMAN afholdes den kommende uge også Danmarks største motionstriatlon, hvor mere end 5.000 deltagere alene i år prøver kræfter med 400 m svømning, 18 km cykling og 4 km løb. 

 – Det er enormt livsbekræftende at se de mange tusinde deltagere til KMD 4:18:4. For mange af dem er det første gang de prøver kræfter med triatlonsporten. Og andre gør det, fordi de er blevet bidt af sporten og virkelig nyder disciplinerne og fælleskabet der er blevet skabt omkring de her stævner,” fortæller Thomas Veje Olsen, direktør for IRONMAN Danmark, der står bag de store motionstævner, og som i år kan se deltager nr. 30.000 løbe over målstregen i København.

Hos IRONMAN Danmark er man da heller ikke i tvivl om, at det blandt andet er i deres egne 4:18:4-stævner, at fremtidens IRONMAN og IRONWOMENs skal findes.

 – KMD 4:18:4 har været medvirkende til at triatlon er blevet folkeligt. IRONMAN er ikonisk og noget helt særligt, sådan vil det også være fremover. Desto vigtigere er det, at vi har skabt muligheden for at dyrke sporten på et plan hvor alle kan være med, og hvor IRONMAN drømmen bliver skabt,” siger Thomas Veje Olsen og fortsætter:

 – Fra den første spæde start i 2010 til nu, er sporten bare vokset. Dengang tror jeg ikke der var mange der troede på, at vi kunne gøre en forholdsvis elitær sport tilgængelig på et niveau, der kan sammenlignes med de store motionsløb.

DEL
Mit navn er Morten og det er mig der driver Pastaparty.dk. Jeg er familiefar med en fantastisk kæreste og to vidunderlige døtre. Og så ser jeg mig selv som ret ambitiøs med tri-sporten, hvor jeg ovre på min personlige hjemmeside Mortenfalkstorling.dk, blogger om min tri-rejse.

Leave a Reply