En hjernedød tæt afslutning, der næsten ikke kunne blive mere spændende, gav sejren til New Zealandske Andrea Hewitt i World Series 2017s første afdeling i Abu Dhabi. Jodie Stimpson blev nummer to, imens Sara Vilig blev nummer tre. 

New Zealandske Andrea Hewitt, én af de mest stabile triatleter på ITU-scenen, nappede sin første World Series-sejr i seks år, da hun for få timer siden vandt første afdeling af World Series i Abu Dhabi.

Med kun et par få hundrede meter tilbage, så det ellers ud til at sejren skulle gå til sidste års vinder Jodie Stimpson, men en meget hurtigtløbende Hewitt tog altså føringen med kun 20-30 meter tilbage.

 

Andrea Hewitt: Jeg dedikerer denne sejr til Laurent Vidal

Sejren i dagens race i Abu Dhabi tilegner Andrea Hewitt til én helt speciel person; hendes afdøde forlovede, den tidligere franske toptriatlet Laurent Vidal der døde af et hjerteanfald i 2015.

– “Jeg dedikerer denne sejr til Laurent Vidal,” fortalte Andrea Hewitt efter præmieceremonien. “Han stoppede aldrig med at fortælle mig at jeg havde talentet, men det sidste manglede altid i konkurrencerne. I dag lykkedes det.”

Sidste års vinder og storfavorit Jodie Stimpson blev nummer to i dagens race, der var hendes første siden hun blev vraget til OL i Rio sidste år af det britiske landshold. Og så blev østriske Sara Vilig i mål lige efter på en tredjeplads, der samtidigt gav hendes sin første tur på podiet i World Series.

Stimpson kunne naturligvis godt have ønsker sig sejren, men synes også at Hewitt har fortjent den. Og som hun siger, at hvis hun skulle tabe i en sprintafslutning, er hun glad for at det var mod hende.

– “For at tale lige ud af posen, så var Andrea den stærkeste overordnet set, imens jeg var stærkest på bakkerne,” sagde Jodie Stimpson efter racet. “For at være ærlig, så er jeg ekstatisk over at mig og Andrea kom på podiet. Efter det hårde arbejde vi har gjort hele dagen, er jeg glad for at tabe til Andrea når det nu endelig skulle være.”

Sådan forløb kvindernes race

Kvinderne startede med en svømning på to omgange, hvor de først skulle tilbagelægge en 900 meter omgang før de skulle en tur henover startpontonen og fortsætte med yderligere 600 meter i det våde element.

En lille gruppe kvinder bestående af Carolina Routier (Spanien), Summer Cook (USA), Katie Zaferes (USA) og Anastasia Abrosimova (Rusland), brugte den første lange omgang til at skabe sig en lille føring. De fire var de første til at ankomme i T1, med et jagtende felt kun tyve sekunder bag sig.

Føregruppen fik på cyklen hurtigt følgeskab af Sarah True (USA), Kirsten Kasper (USA), Gillian Backhouse (Australien) og Alice Betto (Italien), og de kørte sammen i front på den hårde og tekniske cykelrute i og omkring F1 Yas Marina Circuit racerbane.

Jodie Stimpson fik dog kørt en forfølgergruppe op til de førende efter tre ud af i alt ti omgange, og med god hjælp fra Andrea Hewitt, fik blev frontgruppen hurtigt reduceret til ti kvinder ud af 15 lige da de blev samlet.

Og da frontgruppen ramte T2 blev det hurtigt klart hvem af kvinderne der indædt ønskede sig en medalje. Stimpson, Hewitt, Sara Vilic og Rachel Klamer (Holland) fik hurtigt skabt en firemands frontgruppe, og cirka midtvejs på de afsluttende ti kilometer løb, måtte Klamer opgive at følge med.

På den sidste omgang angreb Stimpson de to følgesvende, og det så faktisk ud til at hun skulle tage sejren med kun 100 meter tilbage. En sejr der vel og mærke ville være nummer to i træk i Abu Dhabi. Men Hewitt havde simpelthen en utrolig fart på de sidste meter, og det endte altså med at Hewitt lige akkurat slog Stimpson efter en ufattelig tæt sprint.

Vilic tog tredjepladsen et par sekunder efter Stimpson-Hewitt raketten – deres sprint så umiddelbart lidt for hurtig ud for den unge østriger.

Resultater fra kvindernes race i World Triathlon Series Abu Dhabi 2017

1 Andreas Hewitt, New Zealand, 02:03:46
2 Jodie Stimpson, Storbritanien, 02:03:46
3 Sara Vilic, Østrig, 02:03:53
4 Rachel Klamer, Holland, 02:04:17
5 Ai Ueda, Japan, 02:04:52
6 Gillian Backhouse, Australien, 02:04:56
7 Katie Zaferes, USA, 02:05:02
8 Lisa Perterer, Østrig, 02:05:05
9 Yuko Takahashi, Japan, 02:05:07
10 Rebecca Spence, New Zealand, 02:05:13

DEL
Mit navn er Morten og det er mig der driver Pastaparty.dk. Jeg er familiefar med en fantastisk kæreste og to vidunderlige døtre. Og så ser jeg mig selv som ret ambitiøs med tri-sporten, hvor jeg ovre på min personlige hjemmeside Mortenfalkstorling.dk, blogger om min tri-rejse.

Leave a Reply