På trods af en lokation kvartvejs om jordkloden og uden at kunne bryste sig af at være et mesterskabsrace, havde Danmark alligevel fire danske triatleter til start i IRONMAN 70.3 Miami tidligere i dag. Bedst gik det for Kaisa Jakobsen, der blev 2’er.

Det gjorde Kaisa Jakobsen i aldersklassen F50-54, hvor andenpladsen altså gik hen og blev ganske komfortabel. På målstregen havde hun nemlig 20 minutter ned til 3’eren, imens hun skulle have været otte minutter hurtigere hvis hun skulle have taget sejren.

Kaisa var ellers syv minutter efter den førende Llinda Robb efter svømningen, men formåede at hente tre minutter under de 90 km cykling. Marginen mellem de to hurtigste blev der større på det afsluttende halvmarathon, da Kaisa på trods af en løbetid på 1:48:15, tabte fire minutter.

Også de øvrige danskere der var til start, kom helskindet igennem. Dog uden topplaceringer som slutresultat.

I pro-klasserne vandt Igor Amorelli og Ellie Salthouse.

Danske resultater i IRONMAN 70.3 Miami 2017

M30-34

22 Nichlas Gustafsen, 5:03:55

M40-44

29 Mikkel Christophersen, 5:13:09
107 Christian Arndt, 5:53:42

F50-54

2 Kaisa Jakobsen, 5:22:14

Alle resultater fra IRONMAN 70.3 Miami kan sædvanligvis ses på IRONMANs hjemmeside her.

DEL
Mit navn er Morten og det er mig der driver Pastaparty.dk. Jeg er familiefar med en fantastisk kæreste og to vidunderlige døtre. Og så ser jeg mig selv som ret ambitiøs med tri-sporten, hvor jeg ovre på min personlige hjemmeside Mortenfalkstorling.dk, blogger om min tri-rejse.

Leave a Reply