Mette Olsen og Morten Falk Jørgensen vandt i dag Buresø111 Triathlon ved Jørlunde. Løberuten tog blandt andet deltagerne en tur forbi Bamses hus. 

Ved det traditionsrige Buresø111-stævne på distancen 1000-100-10, var det i dag Mette Olsen og Morten Falk Jørgensen der sejrede hos henholdsvis kvinderne og herrerne. Det gjorde de begge i et let overskyet vejr, med temperaturer der til gengæld var perfekte til tri og med kun en smule vind.

Og så var der også lige en snert af oplevelse over det, da løberuten tog et smut forbi det sted hvor Bamse og Kylling er blevet optaget.

Mette Olsen hurtigst hos kvinderne

I kvindernes race fik Mette Olsen relativt skarp konkurrence af Lillan Sindahl Glumer, da hun på målstregen kun var 45 sekunder efter Olsen. Førende Olsen havde ellers et markant større hul ved indledningen til de afsluttende 10 kilometer løb, men en stærkt løbende Glümer fik indhentet en 40-45 sekunder på løbet.

Det var dog aldrig nok til at tage førstepladsen, og så var det Mette Olsen der krydsede målstregen som første kvinde. Lillan Sindahl Glümer blev numme to, imens Sascha Nicholsen rundede podiet af med en tredjeplads.

Morten Falk Jørgensen hurtigst hos herrerne

I herrernes race var det en kamp mellem OL-roere, da guldmedaljen skulle findes hos enten Morten Falk Jørgensen eller Eskild Ebbesen. Førstnævnte trak det længste strå og besejrede Eskil Ebbesen med næsten 2,5 minut.

Det var primært en rigtigt stærk cykling der var medvirkende til Jørgensens sejr, for på løbet jagtede Ebbesen ganske hårdt, dog langtfra nok til at kunne lukke hele hullet. Lige omkring fem minutter efter Morten Falk Jørgensen krydsede målstregen som vinder, kom herrernes nummer tre, Bjørn Pedersen, i mål.

Resultater Buresø111 2017

Kvinder

1 Mette Olsen, 3:53:08
2 Lillan Sindahl Glümer, PlayGround Triathlon, 3:53:53
3 Sascha Nicholsen, Kvik Tri Team, 3:58:53
4 Rikke Aaskov Christiansen, Kvik Tri Team, 4:03:25
5 Signe Lenvig Havskov Hansen, TripleNorth, 4:09:44

Herrer

1 Morten Falk Jørgensen, 3:26:11
2 Eskild Ebbesen, 3:28:35
3 Bjørn Pedersen, 3:31:18
4 Michael Rixon, Tri4, 3:35:31
5 Lennie Kristensen, Sigma Tri Birkerød, 3:39:47

Alle resultater kan ses her.

DEL
Mit navn er Morten og det er mig der driver Pastaparty.dk. Jeg er familiefar med en fantastisk kæreste og to vidunderlige døtre. Og så ser jeg mig selv som ret ambitiøs med tri-sporten, hvor jeg ovre på min personlige hjemmeside Mortenfalkstorling.dk, blogger om min tri-rejse.

Leave a Reply