Her til aften blev der kørt anden afdeling af Club La Santa Sprint Cuppen 2017, der er en serie bestående af fire sprint triathlon stævner i juni måned på distancen 750m svømning, 20 km cykling og 5 km løb. Hurtigst hos kvinderene var Rikke Aaskov Christiansen (KVIK Tri Team), mens det hos herrerne var Martin Bartenburg (Tri Club DK).

Rikke Aaskov Christiansen hurtigste kvinde

Rikke Aaskov Christiansen var den første kvinde til at krydse målstregen og det gjorde hun i sluttiden 1:10:53. Rikke var cirka et halvt minut efter de forreste efter svømningen, men grundlagede sejren med et hurtigt cykel- og løbesplit. Ind som nummer to kom sidste uges vinder Hanne Munk Petersen (TRI4). Kun et minut adskilte de to hurtigste kvinder, mens der var endnu et minut ned til dagens nummer tre Anette Bøgh Andressen.

Martin Bartenburg hurtigste herre

Herrernes race bød på en tæt afslutning med spænding til det sidste. Med dagens hurtigste løbesplit på 17 minutter og 49 sekunder var Martin Bartenburg (Tri Club DK) først i mål med en samlet slut tid på 1:03:13. Kun 14 sekunder efter var Jakob Øster, mens Kristian Sømer fra Herlev Tri & Motion indtog tredje pladsen.

Resultater 2. Afdeling af Club La Santa Sprint 2017

1 Rikke Aaskov Christiansen, 1:10:52
2 Hanne Munk Pedersen, 1:11:56
3 Anette Bøgh Andresen, 1:12:18
4 Mia Mørkeby Johnson, 1:16:05
5 Jorid Katrine Gjertsen, 1:16:53

1 Martin Bartenburg, 1:03:13
2 Jakob Øster, 1:03:27
3 Kristian Sømer, 1:04:19
4 Hasse Wittus Houman, 1:04:41
5 Morten Richard, 1:05:27

Alle resultater kan ses her:
http://my1.raceresult.com/76714/results?lang=dk#1_D98E34

DEL

Leave a Reply