Det blev til sejre for Thomas Strange og Marie Brandt Schultz da der i dag blev kørt 111 Triatlon med start i Middelfart og mål i hjertet af Odense. Dagens race var en forsmag på hvad der venter atleterne ved næste års VM på langdistance på Fyn.

Efter at have meldt afbud til de to seneste stævner, fik vi i dag professionelle Thomas Strange at se øverst på podiet i hjertet af Odense, efter han havde kørt samtlige konkurrenter mere end 14 minutter bagud over de 1000 meter svømning, 100 kilometer cykling og 10 kilometer løb.

Thomas fik lagt godt fra land allerede på svømningen, hvor han er første mand på land med lidt over 40 sekunder til sin nærmeste konkurrent Peter Holbech Andersen, imens der skulle gå yderligere et minut før de resterende konkurrenter begyndte at komme op af vandet.

Herefter øgede og øgede Strange sit forspring på cyklen, der om noget må siges at være hans store force. I T2 har han lidt over otte minutter til Jacob Frandsen der på cyklen fik lagt sig solidt på andenpladsen, og på løbet fik han udbygget forspringet yderligere til 14 minutter.

Thomas Strange vandt dermed herrernes race, hvor Jacob Frandsen forsvarede andenpladsen på overbevisende vis. Til gengæld var der god kamp om tredjepladsen på det afsluttende løb, da Lars Lomholt løb sig op fra femtepladsen til tredjepladsen på de 10 kilometer.

I kvindernes race var Marie Brandt Schultz også en ganske suveræn vinder, da hun på fra starten i Middelfart Havn til målet i Odense Centrum fik distanceret konkurrenterne med mere end 10 minutter.

Karoline Hemmsen tog sig også en ganske solid andenplads 10:54 efter Schultz, imens Marie Ejby Hansen nappede dagens bronzemedalje 16:03 efter.

Marie Brandt Schultz kom i øvrigt til Middelfart-Odense med en DM-guldmedalje frisk i erindring, da hun i torsdags vandt DM i duathlon.

Resultater 111 Triatlon – Triatlon Festival Fyn 2017

Herrer

1 Thomas Strange, OTK/Tri Team SDU, 3:12:38
2 Jacob Frandsen, Tri4, 3:26:47
3 Lars Lomholt, Haderslev Tri2000/Cannondale, 3:27:41
4 Karsten Dahl, Silkeborg Motion/Tri-Klub, 3:29:08
5 Michael Gladney, Silkeborg Motion/Tri-Klub, 3:31:31

Kvinder

1 Marie Brandt Schultz, Hareskovens Triathlon Klub, 3:46:35
2 Karoline Hemmsen, Odense Triathlon Klub, 3:57:29
3 Marie Ejby Hansen, Langgarverne, 4:02:39
4 Line Bonde, Odense Triathlon Klub, 4:07:17
5 Karina Bech Kjældgaard, Fredericia Triathlon Team, 4:10:56

Alle resultater kan ses her.

DEL
Mit navn er Morten og det er mig der driver Pastaparty.dk. Jeg er familiefar med en fantastisk kæreste og to vidunderlige døtre. Og så ser jeg mig selv som ret ambitiøs med tri-sporten, hvor jeg ovre på min personlige hjemmeside Mortenfalkstorling.dk, blogger om min tri-rejse.

Leave a Reply