Et nyt russisk netværk skal levere internet til hele verden
Med en lille første sværm af satellitter i lav kredsløbsbane rundt om Jorden ønsker Moskva at bygge et eget alternativ til SpaceX's Starlink. Det russiske rumfartsselskab Bureau 1440 har opsendt seksten satellitter og tager dermed skridtet fra testfasen til opbygningen af et kommercielt kommunikationsnetværk.
Det er den første synlige milepæl i et ambitiøst projekt, der i de kommende år skal resultere i hundredvis af satellitter. Konstellationen er en del af programmet Rassvet, et initiativ der skal vokse til et nationalt satellitinternetnetværk med høje hastigheder og global dækning – fuldt ud under russisk kontrol.
Med denne opsendelse bevæger Rusland sig fra eksperimenter til anlæggelsen af et eget bredbåndsnetværk via rummet, uafhængigt af vestlige udbydere.
Sammenligningen med Starlink: David mod Goliat
Målt i antal satellitter er Bureau 1440 stadig langt bag SpaceX. Starlink råder globalt over cirka 10.000 satellitter, der leverer internetforbindelser til store dele af verden – fra skibe og boreplatforme til afsides landsbyer og krigsområder.
Den russiske startup befinder sig i begyndelsen af den kurve. Alligevel skitserer Bureau 1440 en aggressiv vækstplan, hvor der i de kommende år er planlagt snesevis af opsendelser. De første seksten satellitter tjener primært til at afprøve netværket og de nødvendige jordstationer i praksis og gradvist skalere dem op.
Derfor handler Rusland nu
At udviklingen vinder fart, har en tydelig geopolitisk årsag. Starlink spiller en afgørende rolle i krigen i Ukraine. Via jordterminaler holder ukrainske enheder kontakt, styrer droner og udveksler efterretninger. Moskva så, hvordan et kommercielt amerikansk netværk udviklede sig til en central militær faktor.
SpaceX har siden indført en såkaldt "whitelist": godkendte ukrainske terminaler forbliver online, mens russisk udstyr blokeres. Ifølge flere rapporter ramte det direkte det russiske militær, da forbindelser, der tidligere var i brug, faldt bort eller blev ustabile.
Krigen i Ukraine viste Moskva på smertefuld vis, hvor stor magt en privat udbyder af satellitinternet har over kommunikation i et konfliktområde.
Målet: 900 satellitter inden 2035
Den russiske rumfartsorganisation Roskosmos har præsenteret store planer. Direktør Dmitry Bakanov har tidligere talt om et netværk med mere end 900 satellitter i lav kredsløbsbane inden 2035. Allerede på kort sigt sigter Rusland mod kommerciel anvendelse.
Ifølge planer offentliggjort via russiske medier skal følgende ske:
- Fra næste år arbejdes der allerede med cirka 250 operationelle satellitter.
- Den samlede konstellation skal vokse mod 900 enheder i midten af 2030'erne.
- Netværket skal understøtte både civile brugere – virksomheder, skibsfart og afsides regioner – samt statslige og militære formål.
Tidsplanen er ambitiøs, særligt i lyset af de teknologiske og finansielle udfordringer. Men den politiske vilje i Moskva synes solid, dels drevet af sanktioner og dels af stræben efter teknologisk suverænitet.
Milliardinvestering i et suverænt netværk
Til udvidelsen af Rassvet afsætter den russiske stat cirka 1,26 milliarder dollar. Bureau 1440 lægger ifølge de nuværende planer yderligere 4 milliarder dollar oven i fra egne midler frem til 2030. Det giver et samlet budget på over 5 milliarder dollar til raketopsendelser, satellitproduktion, jordstationer og software.
| Part | Rolle | Planlagt investering | Periode |
|---|---|---|---|
| Den russiske stat | Basisinfrastruktur, regulering, militær anvendelse | 1,26 milliarder dollar | De kommende år |
| Bureau 1440 | Udvikling og drift af satellitnetværk | 4 milliarder dollar | Frem til 2030 |
Til sammenligning anslås den samlede investering i Starlink til mange milliarder mere, fordelt over en længere periode og med adgang til et langt større kommercielt marked. Det russiske budget understreger dog tydeligt, at Moskva behandler projektet som en strategisk prioritet – ikke et eksperiment.
Rummet bliver endnu mere overfyldt og følsomt
Med fremkomsten af en russisk modstykke vokser antallet af megakonstellationer i rummet yderligere. Ud over Starlink arbejder også OneWeb, Amazon Kuiper og kinesiske aktører på egne netværk. Kredsløbsbanen rundt om Jorden bliver tættere, hvilket øger risikoen for kollisioner og rumaffald.
De russiske satellitter placeres i baner, der delvist ligger tæt på Starlinks. Det kræver nøje koordinering og konstante banemanøvrer for at begrænse risiciene. Internationale aftaler om oprydning af udtjente satellitter halter bagud i forhold til virkeligheden i rummet.
Flere kommercielle og nationale netværk rundt om Jorden betyder ikke blot hurtigere forbindelser, men også øget konkurrence om frekvenser, baner og politisk indflydelse.
Strategisk våben og kommercielt produkt på én gang
Et eget satellitnetværk giver Rusland mere end blot internetadgang på afsides steder. Det handler om:
- Militær kommunikation uafhængig af vestlig infrastruktur.
- Understøttelse af droner, radar- og navigationssystemer.
- Kontrol over informationsforsyning inden for og uden for landets grænser.
- Nye kommercielle tjenester til virksomheder, skibsfart og luftfart.
For Rusland udgør det en måde at reducere amerikanske teknologiselskabers indflydelse på. Samtidig skal netværket finde tilstrækkeligt mange betalende kunder til på sigt at blive rentabelt – eksempelvis via samarbejder med lande, der nærer ringe tillid til vestlig infrastruktur.
Hvad satellitinternet kan betyde for almindelige brugere
For borgere og virksomheder handler satellitinternet primært om dækning dér, hvor hverken fibernet eller mobilt 5G er tilgængeligt. Gårde i afsides egne, forskningsstationer i polområderne eller skibe til søs kan via sådanne netværk alligevel anvende cloud-tjenester, videoopkald eller sikrede datastrømme.
I teorien kan en yderligere udbyder som Bureau 1440 skærpe konkurrencen, hvilket på sigt kan føre til lavere priser og større valgfrihed. I praksis spiller geopolitik, eksportrestriktioner og sanktioner en rolle. Det er derfor langt fra sikkert, om dette russiske netværk nogensinde bliver lovligt tilgængeligt i Europa.
Forklaring: hvad er lav kredsløbsbane?
Lav kredsløbsbane, ofte benævnt LEO (Low Earth Orbit), betyder, at satellitter kredser om planeten i en højde på blot nogle få hundrede kilometer. Det har flere konkrete konsekvenser:
- Afstanden til Jorden er lille, hvilket begrænser signalforsinkelsen og får internettet til at føles hurtigere.
- Satellitter bevæger sig hurtigere rundt, så en konstellation kræver mange enheder for at sikre kontinuerlig dækning.
- Når en satellit fejler, kan den forholdsvis hurtigt trænge ind i atmosfæren og brænde op, hvilket begrænser mængden af rumaffald.
Til anvendelser som online gaming, videoopkald eller fjernstyring af maskiner er den lave forsinkelse en stor fordel sammenlignet med klassiske geostationære satellitter, der kredser i langt større højde.
For dem, der ønsker at følge udviklingen, er det særligt interessant at holde øje med, hvor mange satellitter Bureau 1440 reelt formår at opsendte pr. år, hvilke lande der giver tilladelse til at udbyde tjenesten, og hvordan de øvrige store aktører i rumindustrien reagerer på et nyt og tydeligt politisk farvet netværk.
