Følelsesmæssig tilknytning og tvangsseksualitet – hvad siger forskningen?
En amerikansk undersøgelse peger på, at hverken hormoner, porno eller stress alene forklarer tvangsmæssig seksualitet. Også det mønster, hvormed man knytter sig følelsesmæssigt til andre – det såkaldte tilknytningsstil – samt hvor hurtigt man keder sig, ser ud til at spille en afgørende rolle i, om sex antager et afhængighedspræg.
Hvad er tilknytningsstile egentlig?
Den britiske psykiater John Bowlby lagde gennem mange år grundstenen for tilknytningsteorien. Den handler om, hvordan børn – og senere voksne – danner følelsesmæssige bånd til andre. Forskere skelner overordnet mellem fire stilarter:
- Tryg tilknytning: du stoler på andre, tør komme tæt på og bevarer alligevel dig selv.
- Undgående tilknytning: du foretrækker at holde folk på afstand og læner dig primært på dig selv.
- Ængstelig/ambivalent tilknytning: du længes efter nærhed, men er samtidig bange for afvisning.
- Desorganiseret tilknytning: en blanding af modstridende reaktioner, ofte efter traumatiske eller uforudsigelige oplevelser i barndommen.
Disse stilarter opstår primært i de første leveår i samspillet mellem barn og omsorgsperson. Masser af varme og forudsigelighed fremmer et trygt mønster, mens et ustabilt eller truende miljø skaber et utrygt et.
Undersøgelsen: 879 voksne og tre spørgeskemaer
Den nye undersøgelse, offentliggjort i fagbladet Journal of Sex & Marital Therapy, så nærmere på sammenhængen mellem tilknytning, kedsomhed og tvangsmæssig seksuel adfærd. Mellem november 2020 og marts 2021 udfyldte 879 voksne amerikanere tre omfattende psykologiske spørgeskemaer:
- en målingsserie om tvangsmæssig seksuel adfærd – for eksempel vanskeligheder med at kontrollere seksuelle impulser;
- et spørgeskema om, hvor hurtigt og hyppigt man keder sig;
- et spørgeskema om tilknytningsstil i relationer.
Forskerne sammenlignede resultaterne og ledte efter mønstre. Hvem havde klinisk relevante problemer med seksuel adfærd, og hvilken følelsesmæssig profil var forbundet med det?
Kombinationen af en ængstelig tilknytningsstil og en stærk tendens til kedsomhed hang tydeligt sammen med højere niveauer af tvangsmæssig seksuel adfærd.
Ængstelig tilknytning og sex som følelsesmæssig nødudgang
Især den såkaldte ængstelige eller ambivalente tilknytningsstil skilte sig ud. Mennesker med dette mønster voksede ofte op i omgivelser, der var lidt stabile og lidt forudsigelige. Sommetider var der opmærksomhed og varme, andre gange afstand eller spænding. Det gør børn usikre: kan jeg regne med min omsorgsperson eller ej?
Voksne med sådan en baggrund bærer ofte denne uro med sig videre. I relationer kan de:
- være bange for at blive forladt;
- søge stærk bekræftelse via opmærksomhed, sex eller konstant kontakt;
- have svært ved at forblive rolige, når en partner trækker sig tilbage eller har travlt.
Ifølge forsker Eli Coleman, en af studiets forfattere, kan denne ængstelige dynamik føre til tvangsmæssig seksuel adfærd. Sex bliver da ikke blot en kilde til nydelse, men også en hurtig måde at trykke usikkerhed, ensomhed og skam ned på.
Mennesker med problemer omkring tvangsmæssig seksuel adfærd har ofte svært ved at mærke, regulere og udtrykke følelser. Sex bliver en slags nødknap.
Kedsomhed som skjult risikofaktor
Udover tilknytning undersøgte studiet også kedsomhedens rolle. Nogle mennesker oplever mangel på stimulation som næsten uudholdelig. De tåler dårligt tomhed eller stilstand og søger konstant nye sanseindtryk – alkohol, gaming, sociale medier eller altså sex.
Forskerne fandt, at en høj følsomhed over for kedsomhed kombineret med en ængstelig tilknytningsstil udgør en risikofuld cocktail. Den, der keder sig hurtigt og sjældent finder indre ro i relationer, griber hurtigere til sex som afledning eller flugt.
Ikke alle med utryg tilknytning udvikler problemer
Vigtigt at understrege: studiet påviser en sammenhæng, ikke en direkte årsag. Ikke alle med en ængstelig tilknytningsstil udvikler sexafhængighed. Og ikke alle med tvangsmæssig seksuel adfærd har en sådan tilknytningsprofil.
Dataene underbygger dog, hvad terapeuter ofte ser i praksis: seksuel adfærd, der løber løbsk, kommer sjældent ud af ingenting. Bag den gemmer sig ofte dybere temaer som forladelsesfrygt, skam, kedsomhed og vanskeligheder med at håndtere spænding.
Hvornår taler man om tvangsmæssig seksuel adfærd?
Tvangsmæssig eller kompulsiv seksuel adfærd rækker langt ud over en stærk sexlyst. Det handler om tab af kontrol og negative konsekvenser i dagliglivet. Tegn kan være:
- at bruge timer dagligt på porno, chat eller sex på bekostning af arbejde eller relationer;
- at have brug for stadig mere ekstreme stimuli for at blive ophidset;
- gentagne gange at lave aftaler med sig selv ("ikke mere i dag") og alligevel bryde dem;
- at fortsætte, selvom man mærker, at relationer, helbred eller økonomi lider under det;
- at skamme sig bagefter eller føle sig tom, men ikke kunne stoppe adfærden.
Verdenssundhedsorganisationen anerkender dette som en mulig lidelse under betegnelsen "kompulsiv seksuel adfærdsforstyrrelse". Der opstår gradvist flere specialiserede behandlingstilbud og online hjælpeprogrammer.
Hvad betyder dette for behandling og hjælp?
Når tilknytning og følelsesmæssig regulering spiller en rolle, handler behandlingen ikke kun om at stoppe selve adfærden. Mange behandlingsforløb kombinerer derfor forskellige tilgange:
- Adfærdsterapi: at forholde sig anderledes til triggere, risikosituationer og rutiner.
- Følelsesregulering: at lære at genkende, hvad man føler, inden man griber til sex.
- Tilknytningsorienterede samtaler: at dvæle ved sin relationsmæssige historie og hårdnakkede mønstre i intimitet.
- Parterapi: hvis en partner er involveret, at arbejde sammen om at genoprette tillid og grænser.
For nogle hjælper det at indføre klarere struktur i hverdagen midlertidigt. Mindre tid alene online, mere fysisk aktivitet og kontakt med pålidelige mennesker kan reducere risikoen for tilbagefald.
Hvorfor din barndom stadig kan præge dit sexliv
Det, vi oplever som børn, farver vores syn på intimitet som voksne. Den, der blev trøstet, taget alvorligt og mødt med forudsigelighed, udvikler oftere en grundfølelse af: "jeg er værdifuld, og andre mennesker er som regel til at stole på." Sex bliver da en supplerende, dejlig form for nærhed.
Den, der vokser op i utryghed, kan omvendt tænke: "jeg skal bevise mig selv, ellers mister jeg alle" eller "kærlighed er uforudsigelig og kan forsvinde når som helst." Sex kan da blive en måde at dulme den uro på midlertidigt – eller for en kort stund føle sig ønsket. Det gør mennesker mere sårbare over for adfærd, der skridt for skridt overtager styringen.
Praktiske skridt, hvis du genkender dig selv
Mennesker, der kæmper med skam omkring deres seksuelle adfærd, fortsætter ofte længe alene. Der er dog lavpraktiske første skridt, man kan tage:
- Ærligt registrere i et par uger, hvornår og hvorfor man griber til sex eller porno.
- Lægge mærke til følelser lige inden trangen opstår: er man anspændt, bange, kedsomhedsramt eller trist?
- Dele det, der foregår, med en betroet ven, egen læge eller terapeut.
- Undersøge, om der er mønstre mellem skænderier, ensomhed, kedsomhed og adfærden.
På den måde bliver det tydeligere, om sex primært handler om nydelse – eller primært fungerer som en hurtig smertestiller. I sidstnævnte tilfælde tilbyder kombinationen af tilknytningsterapeutiske samtaler og vejledning i følelsesregulering ofte et mere realistisk perspektiv end strikse regler om sex eller porno alene.
Den, der genkender sig selv i beskrivelsen af ængstelig tilknytning, behøver ikke forblive fanget i det mønster. Tilknytningsstile ligger ikke helt fast. Gennem trygge, pålidelige relationer, terapi og bevidste valg kan man gradvist lære at reagere anderledes på nærhed, afvisning og kedsomhed – og dermed også løsne grebet fra tvangsmæssig seksuel adfærd.
