Skyhøje brændstofpriser sætter tusindvis af små byggevirksomheder i en økonomisk skruestik
Der hvor byggefirmaernes varevogne og gravemaskiner normalt symboliserer travlhed og fremgang, holder de nu oftere og oftere stille. Kombinationen af dyr diesel, stigende materialeomkostninger og spinkle marginer gør, at især de mindre og mellemstore aktører i branchen ikke længere tør planlægge deres fremtid.
Ni ud af ti byggevirksomheder mærker smerten ved pumpen
En ny undersøgelse fra den franske interesseorganisation Capeb, der repræsenterer håndværksorienterede byggevirksomheder, tegner et alarmerende billede. Hele 92 procent af de adspurgte virksomheder siger, at de er direkte ramt af de stigende brændstofpriser i kølvandet på eskaleringen af konflikten i Mellemøsten og spændingerne omkring Iran.
For mange byggere er mobilitet kernen i arbejdet. De kører dagligt fra projekt til projekt, transporterer materialer over lange afstande og er afhængige af maskiner, der kører i timevis. Enhver ekstra øre pr. liter slår derfor hårdt igennem i omkostningsstrukturen.
En 20-tons gravemaskine, der i gennemsnit bruger 20 liter diesel i timen, vil ved en prisstigning på 30 cent pr. liter koste 6 euro mere i timen.
Undersøgelsen viser desuden, at 56 procent af virksomhederne specifikt kæmper med prisstigningen på dieselolie til ikke-vejkøretøjer – den røde diesel, som mange byggемaskiner kører på. Det drejer sig oftest om små aktører med én eller ganske få varevogne og begrænsede reserver, der næppe kan absorbere en pludselig omkostningsstigning.
Materialer stiger hurtigt i pris – fra træ til isoleringsplader
Konsekvenserne stopper ikke ved tankbonen. De højere energi- og transportomkostninger breder sig som en olieudslip gennem hele byggekæden. Leverandørerne sender massivt prisstigninger videre til deres kunder, og dermed stiger materialeregningerne tilsvarende.
Ifølge Capeb har 65 procent af de adspurgte byggevirksomheder for nylig modtaget besked om dyrere materialer. Det handler ikke udelukkende om produkter, der er direkte fremstillet af olie, men også om klassiske byggematerialer:
- Petrokemiske produkter: bitumen, kunstsoffter og tagbaner
- Træ og pladematerialer
- Betonprodukter
- Kobber og andre non-jernmetaller
- PVC-rør og -profiler
- Zink og andre facade- og tagmaterialer
For visse produktgrupper varierer prisstigningerne fra 2,5 til hele 20 procent. Olirelaterede produkter stiger med op til omkring 15 procent. Træ og bestemte isoleringsplader noterer stigninger på cirka 13 procent. Også hyppigt anvendte materialer som gipsplader og glasuld bliver mærkbart dyrere. Transportomkostninger og mangel på tilgængelige fragtmænd forstærker denne tendens yderligere.
Hvor byggere for et år siden trygt kunne fastsætte faste tilbudspriser, tør mange nu knap nok holde en pris fast i mere end et par uger.
Marginer fordamper: tilbud vakler, stressen vokser
Omkostningseksplosionen rammer direkte bundlinjen. Den margin, der tidligere fungerede som en finansiel pude, er ved at fordampe. Kontrakter indgået for måneder siden viser sig pludselig næppe at være rentable — og i nogle tilfælde er entreprenøren direkte tabsgivende på igangværende projekter.
Capeb advarer om, at tilbud derved bliver stadig mere sårbare. Byggevirksomhederne frygter, at de ikke kan overholde indgåede aftaler uden selv at ende i røde tal. Det skaber stor usikkerhed på byggepladser og hos bygherrer, der er bange for forsinkelser eller prisreguleringer.
Sektoren har nu i to år slæbt sig gennem en ubrudt række af slag: først coronakrisen, derefter konsekvenserne af krigen i Ukraine og nu endnu en energibølge drevet af nye geopolitiske spændinger. Ifølge interesseorganisationen er der i denne periode allerede 15.000 virksomheder, der er gået konkurs, og omkring 30.000 job er gået tabt.
Presset er ikke kun af økonomisk karakter. Organisationen taler ligefrem om en mental nødsituation. Byggeentreprenører melder om udmattelse, søvnløse nætter og en følelse af håbløshed. Som reaktion herpå diskuteres oprettelsen af særlige hjælpelinjer og vejledningsprogrammer for at begrænse stressrelaterede lidelser og depression.
Risiko for mangel: glasuld og træ ikke altid tilgængeligt
Som om de finansielle spændinger ikke var nok, oplyser næsten en fjerdedel af virksomhederne, at de modtager advarsler om mulige leveringsproblemer. Særligt glasuld, gipsplader og træ nævnes som risikoprodukter.
Det sætter planlægningen af projekter i direkte fare. Man kan simpelthen ikke isolere et hus uden glasuld eller rejse en væg uden pladematerialer. Entreprenørerne er derfor nødt til at opbygge større bufferlager eller omstrukturere projektrækkefølgen — hvilket igen koster både penge og tid.
Én manglende palle isoleringsmateriale kan lægge et helt renoveringsprojekt stille i dage eller uger.
Byggebranchen kræver markante indgreb i skat på arbejde og brændstof
Capeb presser på for en pakke af nødforanstaltninger for at forhindre en konkursbølge. Organisationen ser muligheder i beskatningen af renoveringsarbejde og i de høje afgifter på brændstof.
Et centralt forslag er at sænke momsen på renoveringsopgaver fra 10 procent til 5,5 procent. Ifølge organisationens beregninger ville det kunne give sektoren en ekstra omsætning på omkring 2 milliarder euro og bevare estimeret 10.000 arbejdspladser.
Derudover argumenterer byggeorganisationen for målrettet kompensation for de højere brændstofomkostninger. Virksomhederne bør midlertidigt modtage støtte til at absorbere stigningen i prisen på særlig byggiediesel, så de kan holde deres køretøjer og maskiner i drift uden at tære på likviditeten.
Diskussionen om en flydende brændstofafgift er tilbage på bordet
Regionale repræsentanter for byggebranchen går endnu et skridt videre. I et brev til de lokale myndigheder anmoder formanden for en regional afdeling om genindførelse af et flydende afgiftssystem på brændstoffer. Tanken er, at når olieprisen stiger, skal en del af afgiften automatisk sættes ned.
Ifølge ham vil det sikre, at virksomhederne ikke rammes dobbelt: først af den stigende oliepris og dernæst af moms oveni den allerede forhøjede brændstofpris, som kun delvist eller slet ikke kan tilbagesøges. En sådan mekanisme skal dæmpe toppene i brændstofomkostningerne og give sektoren mere luft at puste i.
Spagaten mellem energikrise og grønne ambitioner
Tidspunktet for brændstofkrisen er særligt problematisk, fordi myndighederne netop nu satser massivt på omstillingen til vedvarende energi. Store udbud inden for vind, sol og isolationsprogrammer kræver en enorm indsats fra byggevirksomheder, installatører og underleverandører.
Ironisk nok har disse virksomheder brug for benzin og diesel for at gennemføre de grønne projekter. Varevogne skal ud til kunderne, lastbiler skal transportere vindmølledele og solpaneler, og kraner samt gravemaskiner forbereder byggegrunde.
Uden overkommelige brændstofpriser og stabile materialepriser er også den grønne omstilling af bygninger og infrastruktur i fare.
Den samme spænding gør sig gældende i flere lande. Regeringer fremmer elektrisk transport og skærpede isolationskrav, men omstillingen i byggebranchen går langsomt. Elektriske gravemaskiner og varevogne findes ganske vist, men de er dyre, har begrænset rækkevidde og kræver ladeinfrastruktur, der stadig mangler på mange byggepladser.
Hvad små byggevirksomheder selv kan gøre nu
Virksomhederne søger febrilsk efter måder at holde hovedet over vandet på. Ikke alt afhænger af politiske beslutninger — der findes også praktiske tiltag med umiddelbar effekt på bundlinjen.
- Strammere ruteplanlægning for varevogne og lastbiler for at reducere tomkørsel
- Samling af leverancer hos færre leverandører for at presse transportomkostningerne ned
- Eksplicit brug af variable materialepriser og kortere gyldighedsperioder i tilbud
- Investering i mere brændstoføkonomiske køretøjer, når ældre varevogne skal udskiftes
- Midlertidig prioritering af mindre eller lokale projekter for at begrænse kørselsafstande
Ingen af disse tiltag løser kernen af krisen, men de kan hjælpe med at begrænse skaden, indtil politiske foranstaltninger begynder at virke. Samtidig illustrerer de, hvor sårbar en sektor er, der på én og samme tid udgør rygraden i boligbyggeri, renovering og energiomstilling.
For bygherrer — fra private boligejere til ejendomsejere — betyder den nuværende situation, at tilbud forældes hurtigere, og at det er klogt at dokumentere prisaftaler grundigt. Risikoen for forsinkelser som følge af materialemangel eller pludseligt dyrere transport er foreløbig en del af ethvert byggeprojekt. Den, der tager dette med i planlægningen og budgettet fra start, undgår, at chokket først melder sig til allersidst.
