Ud for kysten sker der noget, du næppe kan se fra stranden – men som alligevel kan forandre hverdagen for tusindvis af husstande.
I Kanalen ud for Normandiet tager et undersøisk energiprojekt form, der skal forsyne en hel by med grøn strøm. Ingen høje vindmøller i horisonten – derimod en slags liggende vindturbine på havbunden, drevet af tidevandets rytmiske bevægelse frem og tilbage.
En undersøisk mølle i strømmen
Ud for Normandiets kyst er man i gang med at opføre det, der præsenteres som verdens største tidevandsenergipark. Anlægget består af enorme turbiner på havbunden, som roterer i kraft af tidevandsstrømmen – princippet minder om en vindmølles vinger, bare under vand.
Planen er, at installationen fra omkring 2028 skal producere nok elektricitet til cirka 15.000 husstande. Det svarer til en mellemstor dansk by.
Havet bevæger sig dag og nat, forudsigeligt til nærmeste minut. Den regelmæssighed gør tidevandsenergi til en af de mest stabile former for vedvarende strøm.
Projektet er placeret i lavvandet farvand, hvor tidevandsstrømmen accelererer kraftigt. Her forankres store metalkonstruktioner til bunden, hvorpå turbinerne monteres og drejer i strømmen. Via kabler på havbunden ledes den producerede strøm til et tilslutningspunkt på land.
Hvordan fungerer en tidevandsturbinemølle egentlig?
Grundprincippet er enkelt: strømmende vand indeholder energi. Placerer man vinger eller rotorer i den strøm, opstår der rotation – og dermed elektricitet. Men teknologien bag er ganske sofistikeret.
- Ved flod strømmer vandet i én retning forbi turbinen og får rotoren til at dreje med.
- Ved ebbe vender strømmen, og rotoren kan enten følge med i modsat retning, eller vingerne vinkles om.
- En generator i gondolen omsætter den mekaniske bevægelse til elektrisk strøm.
- Via undersøiske kabler sendes elektriciteten til en fordelingstation på land.
Vandets hastighed er lavere end vindens, men vand er næsten tusind gange tættere end luft. Det betyder, at en forholdsvis kompakt rotor stadig kan generere store mængder energi.
Hvorfor er forventningerne til tidevandsenergi så store?
Mens vind- og solenergi er vejrafhængige, følger tidevandet et præcist astronomisk mønster. Det gør produktionen exceptionelt forudsigelig. Netoperatører kan år i forvejen beregne, hvad parken groft sagt vil levere på en given dag.
Det giver en række konkrete fordele:
| Egenskab | Tidevandsenergi | Vind- og solenergi |
|---|---|---|
| Forudsigelighed | Ekstremt høj, baseret på månefaser | Afhængig af vejr og årstider |
| Tilgængelighed | Spidsproduktion flere gange dagligt | Vind: variabel, sol: kun i dagtimerne |
| Landareal | Næsten ingen – alt foregår på eller under havet | Marker med solpaneler og vindmøller på land |
| Nuværende omkostninger | Høje, især grundet teknik og vedligeholdelse | Stærkt faldet, særligt sol og havvind |
Tidevandsprojekter handler altså primært om sikkerhed: produktionen svinger mindre uventet, hvilket hjælper med at holde elnettet stabilt. I et energisystem med meget sol og vind er et sådant stabilt bidrag særligt værdifuldt.
En teknologi med vækstpotentiale og børnesygdomme
Tidevandsenergi er langt fra en fuldt udviklet teknologi. Eksperimentelle projekter har eksisteret i årtier, men kommercielle storskalaprojekter er sjældne. Det normanniske initiativ skal bevise, at konceptet også kan fungere rentabelt i stor skala.
Udfordringer under havoverfladen
Forholdene på havbunden er barske. Saltvand nedbryder materialer, strømmen presser konstant mod konstruktionerne, og vedligeholdelsesteams kan ikke bare kigge forbi. Det skaber en række konkrete udfordringer:
- Turbinerne skal kunne modstå korrosion og ekstreme kræfter.
- Vedligeholdelse er dyrt på grund af skibe, dykkere eller undervandsdrones.
- Alger, muslinger og andre organismer sætter sig fast på installationen og kan tilstoppe komponenter.
- Sikkerheden for skibsfart og fiskere skal garanteres.
Ingeniørerne arbejder med modulopbyggede turbiner, så hele enheder kan hejses op og udskiftes i ét stræk. Forventningen er, at vedligeholdelsesomkostningerne falder i takt med, at erfaringen vokser, og designene standardiseres yderligere.
Kritik fra natur- og fiskerorganisationer
Ikke alle er begejstrede for det kæmpestore projekt. Naturorganisationer peger på mulige konsekvenser for det marine miljø. I de kraftige strømme lever fisk, krebsdyr og havpattedyr, der er følsomme over for ændringer i deres levesteder.
De roterende vinger, støjen og belysningen omkring installationerne kan forstyrre fiskenes migrationsmønstre og ændre de nærliggende økosystemer.
Fiskere frygter desuden tab af fiskepladser og reducerede fangster. Omkring turbinerne oprettes der typisk sikkerhedszoner, hvor fiskeri ikke er tilladt. Lokale fiskere bekymrer sig for, at deres i forvejen sårbare økonomi dermed presses yderligere.
Tilhængerne henviser til strenge miljøkonsekvensvurderinger og til erfaringer fra andre steder: omkring visse offshore-konstruktioner opstår der faktisk nyt marint liv, fordi fundamenterne fungerer som kunstige rev. Gevinsten for naturen afhænger i høj grad af lokationen og den valgte teknologi.
Derfor er beliggenheden ud for Normandiet så attraktiv
Kanalen er kendt for sine kraftige strømme og store tidevandsudsving. Visse steder stiger og falder vandstanden flere meter per cyklus. Den lodrette bevægelse omsættes til kraftige vandrette strømme, som turbinerne kan udnytte optimalt.
Normandiets kyst ligger desuden tæt på eksisterende infrastruktur og store aftagere af elektricitet. Det begrænser transporttab og netomkostninger. Den franske stat betragter projektet som et strategisk skridt mod mindre afhængighed af gas og som et supplement til kernekraftværkerne med variabel, men pålidelig vedvarende energi.
Hvad Danmark kan lære af projektet
Danmark har i lang tid interesseret sig for energi fra vand – særligt i de danske farvande, fjorde og langs kysterne. Erfaringerne fra Normandiet kan blive værdifulde for fremtidige danske projekter. Især viden om vedligeholdelse, økologisk overvågning og omkostningsreduktion er brugbar.
Et muligt scenarie er en kombination af teknologier: havvindparker parret med tidevansturbiner i render og mellem øer. Ved at blande forskellige energikilder kan den samlede produktion udjævnes, og behovet for dyr oplagring reduceres.
Tidevandsenergi i energiomstillingens perspektiv
I dag leverer sol og vind langt den største andel af ny vedvarende kapacitet i Europa. Tidevandsenergi halter stadig langt bagefter. Alligevel vokser interessen, fordi beslutningstagere søger mere stabile energikilder ved siden af den hurtigt svingende vind- og solstrøm.
For en gennemsnitlig husstand svarer forbruget til cirka 2.500 til 3.000 kilowatttimer om året. Et park, der kan forsyne 15.000 husstande, producerer altså groft sagt 40 til 45 millioner kilowatttimer om året, afhængigt af de endelige resultater. Det er attraktivt set i lyset af et fuldt elektrificeret Europa med elbiler og varmepumper.
Den, der vil forstå, hvordan bæredygtig energipolitik fungerer, ender hurtigt ved en porteføljetilgang. Ingen enkelt teknologi løser alt. Solpaneler på tage, store vindparker, batterier, brint, geotermisk energi og projekter som denne undersøiske turbinemølle – tilsammen gør de det muligt gradvist at trænge fossile brændstoffer i baggrunden.
For forbrugerne er tidevandsenergi stadig et abstrakt begreb. Man ser ingen vinger, ingen paneler, og der står ingen turbinemølle bag huset. Alligevel kan en del af strømmen fra stikkontakten snart komme fra installationer, der befinder sig flere meter under overfladen et stykke ude ved en fjern kyst. Den, der skifter til en grøn elleverandør, får måske allerede umærkeligt en bid af denne undersøiske strømmix med i købet.
