10 overraskende fakta om mariehøns, som de færreste kender til

Mariehønen er ikke altid rød med sorte prikker

I vores bevidsthed er mariehønen en rød bille med sorte prikker. Men i naturen er farvepaletten langt mere varieret. Mariehøns kan faktisk være:

• gule
• orange
• sorte med lyse pletter
• hvide eller cremefarede
• lyserøde eller næsten helt sorte

Farven er ikke bare pynt. Den fungerer som et advarselssignal: "rør mig ikke, jeg smager forfærdeligt." Rovdyr lærer hurtigt, at klart farvede mariehøns fører til ubehag i maven.

Hvor mange arter af mariehøns findes der?

Der er beskrevet over 5.000 arter af mariehøns på verdensplan. De adskiller sig ikke kun i farve, men også i antallet og formen på prikkerne. Den toprikkede mariehøne er et klassisk eksempel med sin røde baggrund og to tydelige prikker. Den asiatiske mariehøne kan derimod have op til tyve pletter – eller næsten ingen overhovedet – og varierer i farve fra lysegul til dyb sort.

Mariehøns anvender såkaldt advarselsfarvning: jo mere kontrasterende farver, desto tydeligere budskab til rovdyr om at holde afstand.

Det kemiske skjold: sådan afviser mariehønen sine fjender

Når en mariehøne føler sig truet, spiller den først "død" – men det er kun første forsvarslinje. Den anden er langt mere ubehagelig for angriberen. Ved at bøje benene udskiller insektet en gullig væske med en kraftig lugt fra ledene. Dette kaldes "refleksblødning".

Hvad gemmer sig i den gule væske?

Væsken indeholder alkaloider – forbindelser med en bitter smag og giftvirkning på mange dyr. Forskning viser, at denne cocktail effektivt afskrækker fugle, edderkopper og selv mindre pattedyr. Én dårlig oplevelse er nok til, at en ung fugl husker, at den farvestrålende prik på et blad er en dårlig idé som mellemmåltid.

Et lille rovdyr med en enorm appetit

Mariehønen ser harmløs ud, men fra bladlusenes perspektiv er den en nådesløs jæger. Den er allermest aktiv i larvestadiet, hvor den bruger næsten hele dagen på at spise.

Et voksent eksemplar kan spise op til 50 bladlus i løbet af ét døgn. Larven er ofte endnu mere grådig. Ud over bladlus står følgende på menuen:

• spindelmider
• skjoldlus og andre tæger
• æg fra andre insekter

Hvorfor elsker landmænd mariehøns?

Den enorme appetit på skadedyr har gjort mariehøns til et vigtigt redskab inden for biologisk plantebeskyttelse. I drivhuse og frugthaver udsættes de bevidst for at reducere brugen af kemiske midler. En enkelt koloni af mariehøns kan på kort tid rense planter for parasitter, vi ikke engang kan se med det blotte øje.

I en velplanlagt have fungerer mariehønen som et gratis, økologisk plantebeskyttelsesmiddel – uden advarsler, etiketter eller karensperioder.

Mariehøns tilbagelægger hundredvis af kilometer

Visse arter tilbringer ikke hele livet i den samme have. Når føden slipper op, eller vejret skifter, kan mariehøns bevæge sig i store sværme. Disse sværme er faktisk synlige på meteorologiske radarer.

Overvintring i enorme ansamlinger

Inden frosten sætter ind, søger mariehøns steder, hvor de kan overleve de kolde måneder. De vælger sprækker i klipper, brændestabler, loftsrum og sommetider vindueskarme og dørkarme. Det er ikke ualmindeligt, at tusindvis af insekter samles på ét sted. På den måde er det nemmere for dem at opretholde den rette temperatur og fugtighed.

I stedet for tale – duftende signaler

Mariehøns opbygger ikke komplekse samfund som bier, men de lever heller ikke i et informationsvakuum. De kommunikerer via feromoner – kemiske duftstoffer.

Forskere arbejder på syntetiske varianter af disse stoffer. Med dem ville man kunne lede mariehøns hen til specifikke afgrøder og styrke deres naturlige rolle i bekæmpelsen af skadedyr.

Hvor længe lever en mariehøne?

På trods af sin lille størrelse klarer mariehønen sig overraskende godt. Den lever gennemsnitligt omkring et år, men under gunstige forhold med rigeligt føde og milde vintre kan den overleve op til tre sæsoner. Det hjælper den til med diapause – en tilstand der minder om dvale.

Hvad påvirker levetiden?

De vigtigste faktorer er:

• adgang til føde – sult forkorter insektets liv markant
• temperatur og fugtighed – ekstreme forhold er dødelige
• tilstedeværelse af rovdyr og pesticider
• overvintringssted – et skur eller et loftsrum giver bedre beskyttelse end bar barkbark

Mariehønen som lykkesbringer

Siden middelalderen har landmænd observeret, at når der dukker mange mariehøns op i marken, er høstudbyttet ofte bedre. Derfor anses de i mange lande for at være et tegn på lykke og velstand. I Danmark siges det, at et insekt, der kravler roligt rundt på din håndflade, bringer held. I Nordamerika menes det, at en mariehøne på tøjet varsler en vellykket dag.

Hvorfra stammer forbindelsen til beskyttelse?

I europæisk kultur forbandt man mariehøns med beskyttelse af afgrøder og forsvar mod plager. Da de effektivt reducerede bladlusbestande, betragtede man dem som "privilegerede" insekter, man ikke måtte skade. Børn fik at vide, at de ikke måtte gøre dem noget ondt, fordi de var "gode" skabninger, der hjælper menneskene.

Den mørkere side: mariehøns kan være kannibaler

Når føden er knap, vinder overlevelsesinstinktet. Mariehønslarver kan spise ubefrugtede æg og sommetider også svagere larver af samme art. Det giver dem et værdifuldt proteinindtag på et kritisk tidspunkt i deres udvikling.

Hvornår sker det?

Kannibalsk adfærd forekommer oftest:

• ved høj tæthed af insekter på et lille område
• ved et pludseligt fald i antallet af bladlus og andre byttedyr
• under miljøstress, f.eks. tørke

Det er de stærkeste individer, der overlever og videregiver deres gener til næste generation. Set fra hele populationens perspektiv styrker denne brutale mekanisme dens modstandsdygtighed.

Farveforandring i løbet af livet

En nyligt klækket mariehøne ligner slet ikke billedet fra en børnebog. Lige efter forvandlingen er dens panser blegt, og prikkerne næsten usynlige. Først efter nogle timer eller dage mørkner farverne, og mønstret bliver skarpere.

Hvad påvirker pansrets farvetone?

Den endelige farve bestemmes af to typer faktorer:

• Genetiske – art og underart afgør grundmønstret
• Miljømæssige – temperatur, fugtighed og fødevarekvalitet kan let påvirke farvernes intensitet

Det er observeret, at mørkere mariehøns optræder hyppigere i koldere egne, da de bedre kan absorbere solvarme. Lysere former dominerer derimod på varmere steder.

Mariehøns i forskernes søgelys

For biologer er mariehønen et praktisk forskningsmodel. Den er relativt nem at opdrætte, formerer sig hurtigt og reagerer tydeligt på ændringer i omgivelserne. I laboratorier bruges den til analyser af:

• forholdet mellem rovdyr og byttedyr
• det genetiske grundlag for farvning
• mekanismer bag toksintolerance
• klimaforandringers indvirkning på insekter

Invasive arter som den asiatiske mariehøne vækker særlig interesse. De blev bevidst udsat for at bekæmpe skadedyr på afgrøder, men mange steder begyndte de at fortrænge hjemmehørende arter. Det er en vigtig lektie om, at selv et nyttigt insekt kan forstyrre den lokale balance, hvis det introduceres uden kontrol.

Sådan inviterer du mariehøns ind i din have

For dem, der vil bruge færre sprøjtemidler og stole mere på naturen, er mariehønen den foretrukne allierede. I praksis kræver det blot nogle få enkle trin:

• begræns brugen af kemiske plantebeskyttelsesmidler
• plant nektarrige planter som dild, calendula og phacelia
• efterlad "vilde hjørner" i haven – blade-bunker og barkstykker, hvor insekter kan finde ly
• undgå at fjerne alle bladlus – uden potentielt bytte er der ingen grund for mariehønsene til at blive

Såkaldte insekthoteller er også en god idé. Hvis der i nærheden vokser planter, der ofte angribes af bladlus, øges chancerne for en fast "besætning" af prikkede rovdyr betydeligt.

For børn er det at observere disse insekter ofte den første rigtige kontakt med biologi. Man kan se hele livscyklussen: fra æg over den fremmedartede udseende larve til den velkendte bille. I skærmenes tidsalder lærer sådanne små naturoplevelser os opmærksomhed og respekt for de små hjælpere, der stille og roligt arbejder for sikkerheden i vores afgrøder og haver hver eneste dag.