10 populære frugter fra supermarkedet med mest sprøjtemiddel. Disse dyrker du bedst selv

Vi spiser dem næsten dagligt – men ved du, hvad der egentlig er i dem?

De havner i madpakken, på morgenmadsbordet og i barnets hånd som en hurtig snack. De fleste tænker ikke over, hvad der gemmer sig i skrællen – eller endda i frugtkødet.

Det er ellers god nyhed, at danskernes forbrug af frugt stiger. Problemet opstår, når skræl og frugtkød er gennemsyret af cocktails af plantebeskyttelsesmidler. Visse dyrkede frugter indeholder så store mængder, at eksperter anbefaler: har du have, altan eller kolonihave, så dyrk netop disse frugter selv og helst økologisk.

Hvorfor er der overhovedet så mange pesticider i frugt?

Industriel frugtdyrkning handler om ét princip: ingen tab, maksimalt udbytte, lang transport og et flot udseende i hylden. Svampeangreb, skadedyr og mug under opbevaring – der findes et sprøjtemiddel til hvert problem. Resultatet er en blanding af stoffer, der langt fra altid forbliver på overfladen.

Op mod 6–7 ud af 10 frugter fra konventionel dyrkning indeholder spor af mindst ét plantebeskyttelsesmiddel – og ofte flere på én gang.

Producenterne taler om "nødvendig afgrødebeskyttelse". Men for forbrugeren er spørgsmålet et andet: hvor meget af den kemi ender på tallerkenen, og kan man reelt undgå det ved at dyrke selv – selv i lille skala?

De mest sprøjtede frugter – top 10 fra supermarkedshylden

1. Kirsebær – sprøjtningens absolutte nummer ét

Kirsebær topper år efter år listerne over de mest kemikaliebelastede frugter. Analyser af konventionelt dyrkede kirsebær finder typisk flere stoffer på én gang – herunder nogle, der mistænkes for at påvirke hormonsystemet eller øge kræftrisikoen.

Kirsebærtræer angribes af bladlus og kirsebærfluen. For at frugterne ser perfekte ud og er fri for larver, sprøjtes træerne ofte helt frem til høst.

I haven er det en god idé at satse på ældre, lokale sorter, som typisk er mere robuste. Feromonfælder og insektnet giver gode resultater i stedet for endnu en omgang kemi.

2. Jordbær – ingen skræl, men masser af sprøjtemidler

Jordbær har ingen beskyttende skræl. Frugtkødet absorberer alt, hvad der sprøjtes ud på marken. Det kommer ikke som nogen overraskelse, at en stor andel af handelsmarkedets jordbær indeholder en blanding af flere midler samtidigt.

Mange partier importeres fra intensivt vandede og kemisk beskyttede plantager – og er desuden behandlet til at holde sig under den lange transport.

Den gode nyhed er, at jordbær er utroligt nemme at dyrke selv. De trives i balkonkasser, jordposer og hængende krukker. Planterne bærer frugt allerede i første sæson, og udbyttet fra blot nogle få kvadratmeter rækker til en hel familie.

3. Druer – op til 15 forskellige midler i én klase

Vinstokken er meget modtagelig for meldug og bladsvampe. I erhvervsdyrkning betyder det hyppige sprøjtninger – gerne forebyggende og "for en sikkerheds skyld". I én klase kan man finde spor af op til over ti forskellige pesticider. Det gælder både spisedruer og druer til vinproduktion.

I haven ser billedet ganske anderledes ud. En solrig mur, en solid espalier eller en pergola og en sort med god naturlig modstandsdygtighed er alt, hvad der skal til. Planten vokser hurtigt og kan med minimal biologisk beskyttelse give rigelige høster.

4. Æbler – rekordholderen for antal behandlinger

Fra blomstring til høst kan et æbletræ i en konventionel frugtplantage gennemgå op mod flere dusin beskyttelsesbehandlinger. Det skal beskytte mod bladsvampe, frugtrådne og skadedyr, der borer sig ind i frugten.

Skrælning reducerer kemimængden, men fjerner den ikke helt – visse stoffer trænger ind i frugtkødet. Derhjemme er det klogest at vælge æbler fra økologisk dyrkning eller fra et velkendt, lille gartneri.

I den private have klarer gamle og lokale sorter sig bedst, da de typisk kræver færre behandlinger. Feromonfælder mod æblevikler, redekasser til fugle og insektvenlige hjørner i haven gør en reel forskel.

5. Ferskner og nektariner – tynd skræl åbner vejen for kemi

Den sarte skræl på ferskner og nektariner lader mange af de anvendte midler passere direkte ind. Analyser viser, at størstedelen af de partier, der sælges på markedet, indeholder pesticidspor – ofte fra flere stoffer på én gang.

Disse træer rammes bl.a. af bladkrøllesyge, som kan ødelægge hele årets høst på én sæson. I erhvervsdyrkning er svaret løbende sprøjtning.

I haven kan man søge efter sorter med genetisk modstandsdygtighed mod sygdommen. Naturlige planteekstrakter og kobberbaserede midler, brugt med måde på bestemte tidspunkter i træets udvikling, er populære alternativer.

6. Citrusfrugter – tyk skræl, men stadig kemibad

Mandariner, appelsiner og citroner har en tyk skræl, der ganske rigtigt tilbageholder en del af stofferne. Kontrolundersøgelser viser dog, at skræloverfladen ofte bærer rester af midler, der bruges til at beskytte frugten mod mug og råd under transport og i lagerrum.

På plantagerne sprøjtes citrusfrugter desuden mod blade- og frugtsygdomme. Vask under rindende vand og skrælning mindsker eksponeringen, men fjerner ikke alt – særligt ikke når skrællen bruges til at rive over kager eller drikke.

I Danmark er dyrkning i friland kun mulig i meget milde klimaer. Til gengæld bliver pottedyrkning mere og mere populær: om vinteren i et lyst og køligt rum, om sommeren på terrasse eller altan. Med denne dyrkningsform kan man klare sig næsten helt uden kemi ved hjælp af god jord og forebyggende pleje.

7. Pærer – sarte træer med mange udfordringer

Pæretræet er mere sårbart end æbletræet. Det er nemt at angribe af blade- og frugtsygdomme, og frugterne fordærves hurtigt. Konventionelle frugtplantager bruger derfor mange behandlinger, og det afspejles i laboratorieanalyserne, der typisk finder spor af mindst ét pesticid i en stor andel af prøverne.

I haven klarer espalerede pæretræer langs mure og vægge sig bedst – bedre luftcirkulation giver færre problemer med fugt og svamp. Regelmæssig beskæring og fjernelse af angrebne planterester fra haven er også vigtige greb.

8. Blåbær og andre bær

Blåbær, hindbær, ribs og modebær som goji markedsføres som sande antioksidantbomber. Samtidig er det nogle af de mest sarte og letfordærvelige frugter, der findes.

For at holde sig under transport og opbevaring bruger nogle plantageejere kemisk beskyttelse. De bløde frugter er naturligt mere tilbøjelige til at optage de midler, der sprøjtes på dem.

I haven ændrer billedet sig markant. Bærbuske er lette at plante, begynder hurtigt at bære frugt, og et simpelt net holder fugle og insekter på afstand. Blåbær kræver blot en jordtype med lavere pH, som nemt opnås ved at tilsætte sur tørv eller fyrrebark.

9. Brombær – nem dyrkning, men ikke altid ren frugt

Moderne tornefrie brombærsorter har ført frugten ind i storskalaproduktionen. På store plantager bruges kemisk ukrudtsbekæmpelse, og rester af disse midler er blevet påvist i frugterne.

I den private have er brombær til gengæld en decideret vækstmaskine – de vokser hurtigt, giver masser af frugt og behøver sjældent kemisk beskyttelse. Et solidt net, et hegn eller en pergola og kontrol med de krybende skud er som regel nok.

10. Meloner – tyk skræl er ingen garanti

Selvom meloner har en hård og tyk skræl, kan plantebeskyttelsesmidler trænge ind i frugtkødet via plantens safter. Meloner plages af blade- og rodsygdomme samt saftsugende skadedyr, hvilket i erhvervsdyrkning fører til talrige behandlinger.

På køkkenhaven elsker meloner sol og varme samt gennemtrængelig jord. Stråmulch eller fiberdug under frugterne reducerer kontakten med fugtig jord og dermed antallet af plantehelbredsproblemer.

Sådan begrænser du kemien i havens egne frugter

Selv en lille have eller nogle få store beholdere på terrassen kan ændre indkøbskurvens sammensætning markant. Det handler om at begynde med de mest sprøjtede frugter og gradvist "flytte" dem over i egen dyrkning.

Enhver frugt fra din egen busk eller dit eget træ – dyrket uden kemi – er færre pesticider i kosten. Det gælder særligt for børn, som spiser mest frugt.

• Acceptér et lille antal skadedyr – de bliver føde for mariehøns og andre nyttige insekter
• Gød jorden regelmæssigt med hjemmelavet kompost frem for mineralsk gødning
• Brug fysisk beskyttelse: insekt- og fuglenet, klæbefælder og feromonfælder
• Brug naturlige afkog af nælde, padderok eller hvidløg som plantelægemidler
• Vælg sorter tilpasset det lokale klima – gerne ældre og velafprøvede varianter

Hvilke frugter kan det bedst betale sig at dyrke selv?

Vask, skrælning og madlavning – hvad hjælper egentlig?

Når du køber frugt i supermarkedet, er der et par vaner, det er værd at indarbejde. Skylning under rindende vand med en blød børste fjerner en del af de ydre rester, og skrælning hjælper yderligere. Kogning eller bagning kan reducere koncentrationen af visse forbindelser – men langt fra alle.

Det vigtigste er stadig, hvor frugten kommer fra, og hvor lang tid den har været "undervejs". En frisk frugt fra et lille, lokalt gartneri – selv uden officielt økologisk certifikat – er ofte et bedre valg end et produkt fra en intensiv storplantage langt væk herfra.

Små skridt, stor effekt for sundheden

Ikke alle har et hus med frugthave – men næsten alle kan gøre noget. Et par jordbærplanter på altanen, en potteplante med blåbær, ét søjleæbletræ på kolonihaven – det er reelle måder at reducere pesticidindtaget i den daglige kost.

Med tiden bliver sådan en "frugt-miniplan" ofte en passion i sig selv. Du tilføjer nye planter, lærer enkle biologiske beskyttelsesmetoder og opdager, at i stedet for at bekymre dig over lange lister af kemiske stoffer i kontrolrapporter – plukker du bare dine egne, rene frugter direkte i skålen.