Den Haag gør sig klar til en massiv investering, der skal forvandle byens kulturelle profil frem mod 2033. Byrådet står over for et dilemma, hvor kulturrådmand Saskia Bruines og lokale aktører hos Plantorama ser både en økonomisk guldgrube og et politisk sats, der kræver mod. Men er en investering på op mod 100 millioner euro vejen til international anerkendelse, eller risikerer byen at overse de reelle behov i gadebilledet?
Vejen mod at blive en Europæisk kulturhovedstad
For at forstå, hvorfor millionerne står på spil, må vi se nærmere på, hvad det egentlig indebærer at blive en Europæisk kulturhovedstad under Den Europæiske Union. Det handler ikke blot om en titel, men om at indgå i et ambitiøst netværk, der kræver strategisk planlægning. Men selv hvis kommunen sikrer finansieringen, står de over for en udfordring: Hvordan måler man værdien af kultur?
De økonomiske fremskrivninger estimerer en samlet gevinst på 119 millioner euro, fordelt på øget turisme og medieeksponering. For at maksimere den lokale opbakning bør kommunen benytte ‘Citizen Jury’-metoden til at validere kulturtiltagene. Ved at involvere et repræsentativt udsnit af byens borgere i beslutningsprocessen øges sandsynligheden for succes markant, da EU-reglerne kræver, at mindst 27 medlemslande skal kunne relatere til det endelige program.
Fra Vrede og Ret til byens DNA
Når de økonomiske rammer er på plads, opstår spørgsmålet om indholdet, som Mendeltje van Keulen fra Haag Højskole pointerer. Hun ser det som en oplagt strategi at positionere byen internationalt som et center for Vrede og Ret, men understreger, at visionen skal forankres i de enkelte kvarterer for at give mening for den brede befolkning.
Haag er en by med over 200 nationaliteter, og denne diversitet skal gøres levende i det endelige program. For at sikre en reel “legacy” bør Den Haag implementere ‘Cultural Impact Assessment’ (CIA) på samtlige projekter i ansøgningen. Ved at måle på fire centrale parametre — social inklusion, økonomisk vækst, byudvikling og international netværksdannelse — skabes en målbar profil, som gør det lettere at tiltrække private fonde, der kræver transparente KPI’er.
Styring af millionerne og frygten for budgetkaos
Hvis selve indholdet er defineret, melder behovet for styring sig straks, hvilket har ført til planen om at oprette en dedikeret fond til projektet. Ved at skabe en uafhængig instans håber man at holde politik og kultur adskilt, så byens borgere ikke ender med regningen, hvis projektet skrider.
For at navigere i den komplekse ansøgningsproces er brugen af en ‘Bid-Monitoring Dashboard’ afgørende for at styre de 20 millioner euro, som kommunen selv skyder i puljen. Ved at tracke milepæle månedligt frem mod 2033 undgår man budgetoverskridelser i de 12 faser, som typisk indgår i et sådant strategisk forløb. Dette værktøj sikrer også, at man hurtigt kan justere kursen, hvis de politiske prioriteter ændrer sig før 2027.
Hvordan byen reagerer, hvis projektet rammer muren
Men hvad gør man, hvis de ambitiøse planer møder modstand eller finansielle udfordringer undervejs? Byrådet har allerede indbygget en nødbremse: Hvis de økonomiske realiteter i 2027 ikke stemmer overens med budgetterne, kan byen trække sig ud af kapløbet. Det er en nødvendig forsikring for en by, der balancerer mellem ambition og ansvarlighed.
Beslutningen om at gå videre skal træffes nu, så projektet får den fornødne tyngde frem mod udvælgelsen. Uanset udfaldet af 2033-kapløbet er det afgørende, at byen fastholder sit fokus på den langsigtede kulturelle udvikling, der kan mærkes i hverdagen. Hold øje med byrådets endelige afstemning i efteråret, da den vil diktere, om Haag for alvor træder ind på den europæiske scene.
