Den Haag drømmer om at blive centrum for Fred og Retfærdighed som Europæisk Kulturhovedstad. Men med en prislap på op mod 100 millioner euro for satsningen, står byen over for en svær balancegang mellem kulturel ambition og økonomisk realisme, som mange beboere og Plantorama-besøgende i lokalområdet allerede diskuterer.
Ambitionen om at blive en kulturel magnet
Når vi kigger på ambitionen om at blive Europæisk Kulturhovedstad, er det kulturrådmand Saskia Bruines, der tegner de store linjer. Hun understreger, at titlen ikke bare er et glorværdigt navn, men et værktøj til at skabe en varig forandring i hele byen.
Det handler om at flytte fokus fra de største institutioner ud til de mange forskellige kvarterer. Men selvom visionen er klar, kræver det, at Den Europæisk Union ser potentialet i, at byen bruger sin position i Leiden-regionen og udlandet som løftestang for en ny europæisk dialog.
Den økonomiske virkelighed bag millionerne
Hvis man accepterer, at kulturtilbud kræver investering, melder spørgsmålet sig straks: Hvordan ser regnestykket egentlig ud? De estimerede 119 millioner euro i samlede gevinster – både økonomiske og i form af medieopmærksomhed – skal retfærdiggøre de 20 millioner euro, som kommunen selv planlægger at skyde i projektet.
For at forstå den økonomiske effekt i praksis, benyttes ofte ‘Multiplier-metoden’. Denne beregningsmodel viser, at hver euro, der investeres i et kulturelt arrangement, genererer mindst 1,2 til 1,5 euro i indirekte omsætning hos den lokale detailhandel og horeca. For en by med 562.900 indbyggere betyder det, at gevinsterne ikke bare lander i toppen, men spreder sig direkte ud til de lokale erhvervsdrivende.
Fra top-down satsning til folkelig forankring
Men selvom de økonomiske modeller ser positive ud, er den største fare, at projektet bliver for elitært. Initiativtagere som Bright Nshuti understreger, at projektet kun lykkes, hvis folk i alle dele af byen føler sig inkluderet, for uden indbyggerne i Den Haag er succesen umulig.
At involvere byen kræver en ‘Participatie-matrix’, hvor man kobler lokale initiativer direkte til det formelle program. En stærk strategi er her at bruge wijk-ambassadører, der fungerer som bindeled mellem projektgruppen og byens over 200 nationaliteter. Ved at reservere over 20 % af budgettet til hyperlokale projekter uden for centrum, sikrer man, at titlen bliver en folkelig gevinst frem for et isoleret VIP-arrangement.
Vejen frem: Diplomati og international gennemslagskraft
Når vi har sikret den folkelige opbakning, er det næste kritiske skridt at sikre international relevans. I et bid-forløb af denne størrelse er en ‘Roadmap for stadsdiplomatie’ fuldstændig afgørende for at skille sig ud.
Siden de europæiske regler blev indført, har det vist sig, at en knivskarp profilering på ét unikt tema — i dette tilfælde Fred og Retfærdighed — er nøglen til at overbevise selectiecommissie. Med 27 medlemsstater som målgruppe skal byen bevise, at deres program stimulerer en grænseoverskridende dialog om demokrati, hvilket gør hele forskellen på et lokalt festivalforløb og en sand europæisk status.
Selvom byer som Leiden også lurer i kulissen og overvejer deres kandidatur, står Den Haag med det stærkeste kort, hvis de evner at omsætte abstrakt jura til konkret kultur. Det vigtigste er at fastholde den økonomiske ansvarlighed, så hvis budgetterne skrider i 2027, er der indbygget en nødbremse, der beskytter byens økonomi.
Hold øje med de kommende måneders politiske forhandlinger i byrådet, da beslutningen om at indgive det formelle bud skal træffes inden efteråret for at holde tidsplanen.
