Pasta er ikke bare pasta: hvad testen egentlig afslørede
En ny test af populære pastaer viser, at klassiske hvedefusilli slet ikke er nummer ét på tallerkenen. En uafhængig forbrugerorganisation gennemgik 25 forskellige pastatyper fra supermarkeder, discountbutikker og helsekostforretninger. Man undersøgte ikke blot smag og pris, men frem for alt sammensætning, forureningsstoffer og næringsindhold. Resultaterne kommer som en kæmpe overraskelse for fans af traditionel hvedepasta.
Pasta betragtes normalt som et enkelt, billigt og nogenlunde sikkert produkt. I mange hjem havner det på tallerkenen flere gange om ugen. Men analysen af de 25 produkter afslørede en enorm forskel i sundhedsværdi fra den ene pasta til den anden.
Eksperterne så nærmere på tre afgørende faktorer, som reelt påvirker kroppen hos dem, der spiser pasta jævnligt:
- Næringsværdi – indhold af kostfibre, protein og mineraler.
- Sikkerhed – rester af pesticider og tungmetaller, primært cadmium.
- Produktionsmetode – om tørringen var skånsom eller teknologisk for aggressiv.
Det sidste punkt lyder måske teknisk, men det har praktisk betydning. Industriel højtemperaturtørring kan spores via niveauet af et stof kaldet furosine. Et højt indhold af furosine signalerer, at en del af kornets naturlige egenskaber er blevet ødelagt af varmen.
Konklusionen fra analysen er klar: lys, stærkt forarbejdet hvedepasta har typisk den laveste næringsværdi, mens fuldkornsvarianter og pasta lavet af bælgfrugter klarer sig markant bedre.
Bælgfrugter i front: hvem vandt ranglisten
Testens største overraskelse er vinderen. På førstepladsen står hverken almindelig hvede eller hård hvede — men en pasta baseret på kikærter. Det drejer sig om kikærtefusilli fra mærket Lazzaretti, som opnåede hele 17,7 ud af 20 mulige point.
Tallene taler for sig selv: pr. 100 gram indeholder denne pasta cirka 20,4 g protein og 11,8 g kostfibre. Det er parametre, der minder mere om en proteinrig ret end en almindelig portion pasta. Hertil kommer, at undersøgelsen ikke fandt spor af hverken pesticider eller cadmium i produktet.
Der er dog én hage — prisen. Et kilogram af denne pasta koster omkring 14 euro, hvilket placerer den mere i kategorien lejlighedskøb end som hverdagsbasis for en hel familie.
Fuldkorn som et stærkt kompromis
Andenpladsen gik til fuldkornsfusilli af økologisk dyrket hård hvede (durum) under mærket Montebello. Med 16,6 ud af 20 point og en pris på cirka 3 euro pr. kilo er det et langt mere realistisk valg til den daglige indkøbskurv.
Denne pasta kombinerer to fordele: et godt kostfiberindhold og ingen målbare rester af plantebeskyttelsesmidler. For dem, der søger en sundere udgave af klassisk pasta, er det en af de mest fornuftige muligheder på markedet.
På tredjepladsen finder vi endnu en fuldkornsvariant — fusilli integrale fra Granoro med 15,9 ud af 20 point. Det er et klassisk hvedeprodukt, men fremstillet med hele kornet, hvilket giver et højere indhold af kostfibre og mineraler.
Pasta med økologisk certificering indeholder sjældnere målbare mængder pesticider — noget der især tæller ved fuldkornsprodukter, hvor kornet nærmest i sin helhed ender i pakken.
Kendte mærker i bunden: hvorfor taber de
For mange forbrugere er det en reel overraskelse, at pastaer markedsført som premium klarer sig så dårligt. Flere velkendte mærker endte langt nede på listen frem for i toppen.
Testen viste et tydeligt mønster:
- Fusilli al bronzo fra Barilla – trods det luksuriøse image kun 11,6 ud af 20 point. Problemer med lavt kostfiberindhold, rester af pesticider og et forhøjet furosine-niveau trak scoren ned.
- Fusilli med geografisk betegnelse fra Reflets de France – cirka 11,4 ud af 20 point, et skuffende resultat set i lyset af markedsføringen.
- Ægfusilli fra Lustucru – i bunden med 11,3 ud af 20 point. For lidt kostfiber og påviste pesticidrester trak karakteren markant ned.
Farverige emballager, traditionelle navne og løfter om "håndværkskvalitet" gav altså ikke et reelt bedre produkt sammenlignet med fuldkorns- eller bælgfrugtspasta.
Sådan læser du en pastaetiket i praksis
Mange forbrugere vælger pasta på autopilot og griber efter den samme pakke hver gang. Testdataene viser, at det er værd at bruge et enkelt minut på at læse etiketten grundigt.
| Element på etiketten | Hvad du skal lægge mærke til |
|---|---|
| Meltype | Hård hvede (durum), fuldkornsmel eller mel af bælgfrugter er de bedste valg. |
| Kostfibre | En god værdi er mindst 5–6 g pr. 100 g tørt produkt. |
| Protein | Jo mere, desto mere mættende — pasta af bælgfrugter har et markant højere niveau. |
| Økologisk certificering | Reducerer risikoen for tilstedeværelse af pesticidrester. |
| Tilsætningsstoffer | Pasta bør ikke indeholde unødvendige smagsstoffer, farvestoffer eller smagsforstærkere. |
Når det gælder lys hvedepasta, er det også vigtigt ikke at basere hele kosten på den. Sådanne produkter leverer primært stivelse og betydeligt mindre kostfibre og mikronæringsstoffer end fuldkornsvarianten.
Derfor betyder kostfibre og cadmium i pasta så meget
Kostfibre er det element, der tydeligst adskiller de bedste pastaer fra de dårligste. Et højt kostfiberindhold bremser optagelsen af sukker, hjælper med at stabilisere blodglukoseniveauet og sørger for, at en portion pasta mætter i længere tid. For dem, der spiser pasta flere gange om ugen, har den kumulative effekt enorm betydning for både kropsvægt og velvære.
Den anden side af medaljen er forureningsstoffer. Undersøgelsen fokuserede særligt på cadmium, et metallisk grundstof forbundet med risiko for nyreproblemer og mistanke om sammenhæng med bugspytkirtelkræft. Planter kan optage det fra jorden, og i kornprodukter havner det primært i kornets ydre lag. Det forklarer netop fordelen ved økologiske varianter, hvor dyrkningsmetoderne begrænser sådanne risici.
Sådan sammensætter du klogt et hjemmemenu med pasta
Testresultaterne betyder ikke, at man skal droppe pasta. De antyder snarere en ændring af proportionerne og en smart kombination af forskellige typer. En praktisk tilgang kunne se sådan ud:
- Til hverdag – fuldkornsfusilli eller -rør, helst fra økologisk dyrkning.
- En gang imellem – pasta af kikærter eller linser som proteinrig base i middagen.
- Sjældnere – lys hvedepasta, primært til klassiske comfort food-retter som spaghetti med kødsauce.
Et smart trick er at blande to pastatyper i samme gryde — for eksempel halvt fuldkorn og halvt bælgfrugt. For mange er det en blødere overgang til nye vaner, fordi smagen ikke afviger så meget som ved en pludselig fuldstændig overgang til ren bælgfrugtspasta.
Hvad denne analyse betyder for den danske forbruger
Selv om testen blev gennemført på et udenlandsk marked, gør de samme mekanismer sig gældende på de hylder, vi kender herhjemme. Pasta forbundet med tradition og "italiensk kvalitet" er langt fra altid ensbetydende med en bedre sammensætning. Også hos os vinder fuldkornsprodukter og pasta med bælgfrugter typisk på det ernæringsmæssige plan — selv om de kan være dyrere og mindre markedsførte.
Det er værd at huske én simpel tommelfingerregel: jo lysere og mere "hvid" pastaen er, desto oftere mangler den kostfibre og mineraler. En højere pris følger heller ikke altid med et bedre indhold — især ikke når man primært betaler for mærkenavnet og markedsføringen.
For sundhedsbevidste forbrugere handler det altså ikke så meget om at skære ned på pasta generelt, men om bevidst at vælge den rigtige form. Kikærtefusilli kan fungere som et proteinrigt måltid, fuldkornsfusilli som en fast base i den ugentlige madplan, og klassisk hvid spaghetti som en lejlighedsvis nydelse. Samme produktkategori kan med andre ord bruges som helt forskellige redskaber i køkkenet — alt efter hvilken pakke man griber efter i butikken.
