Denne olivenolie vinder testene, men har ét bekymrende problem

Begejstringen får en ubehagelig skramme

Først kommer entusiasmen – og så ramler der noget ned. Eksperter gennemgik mere end tyve flasker mærket som extra vergine olivenolie og fandt en klar vinder. Produktet byder på fremragende smag, solid sammensætning og en meget høj pris. Men i rapporten dukker der noget op, som ingen ønsker at finde i sit køkken.

Sådan foregik testen af olivenolier i supermarkeder

Et fransk forbrugermagasin, der er kendt for sine strenge fødevaretest, satte 22 forskellige extra vergine olivenolier fra supermarkeder under lup. Udvalget spændte fra supermarkedernes egne mærker til dyrere og mere "premium" flasker, der typisk troner på øverste hylde.

Kravet var enkelt: alle produkter skulle tydeligt angive på etiketten, at der var tale om extra vergine olivenolie. Det er en betegnelse med et præcist juridisk indhold i EU-lovgivningen. Olien skal opfylde følgende krav:

• Den skal udvindes direkte fra oliven udelukkende ved mekaniske metoder som presning og centrifugering.
• Den må ikke have gennemgået kemisk behandling eller raffinering.
• Den skal bevare olivenfrugtens naturlige smag og aroma.
• Den skal have en meget lav syregrad inden for et strengt fastsat grænseværdi.

Eksperterne kiggede ikke kun på etiketterne. De analyserede fedtsyreprofilen, forekomsten af urenheder og det, som forbrugerne mærker allermest – smag og duft.

Den samlede bedømmelse af hver olie byggede på tre søjler: fedtkvalitet, produktrenhed og smagsoplevelse.

Tre olivenolier i toppen – men med en hage

Tre favoritter skiller sig tydeligt ud i testresultaterne. To af dem er enten økologiske eller prissat i den øverste kategori og opnåede solide karakterer på omkring 14 ud af 20 point. Problemet er, at begge allerede er trukket fra markedet og simpelthen ikke kan lægges i indkøbskurven i dag.

I praksis sidder forbrugeren altså tilbage med én klar vinder: H de Leos fruité vert. Det er et fransk produkt fra Provence-regionen, fremstillet på et bestemt landbrug med en stærkt fremhævet oprindelseshistorie på etiketten.

H de Leos fruité vert – testens nummer ét

H de Leos fruité vert opnåede 15,4 ud af 20 mulige point, hvilket sætter den klart over resten af feltet. Det er den eneste olie, der næsten udtømte pointpuljen for smagskvaliteter. Eksperterne beskrev den som meget harmonisk med en god balance mellem frugtagtighed, let bitterhed og en mild krydrethed i eftersmagen.

Dertil kommer en fedtsyreprofil vurderet som korrekt og et anstændigt laboratorieresultat med hensyn til uønskede stoffer. Produktet fremstilles på ét bestemt landbrug i det sydlige Frankrig, hvilket giver fuld kontrol over hele processen – fra pleje af træerne til aftapning på flaske.

Den vindende olie blev af eksperterne beskrevet som et "enestående produkt", der forener høj sensorisk kvalitet med en veldokumenteret oprindelse.

En pris, der kan gøre ondt ved kassen

Det svage punkt? Prisen. En 500 ml flaske koster omkring 29,60 euro, svarende til næsten 60 euro per liter. Omregnet til danske kroner er det et prisniveau, der snarere hører hjemme som gave til en madentusiast end som hverdagsolie til at stege æg i.

Så høj en pris placerer H de Leos fruité vert i kategorien "til særlige lejligheder" snarere end som en basisvare i køkkenet. Redaktionen bag testen understreger selv, at olien helst bør bruges med omtanke og primært i kolde retter, hvor dens smag virkelig kommer til sin ret.

Blødgøringsmidler i flasken – hvor kommer problemet fra

Den mest ømtålelige del af rapporten handler om spor af stoffer fra gruppen blødgøringsmidler i den vindende olie. Det er kemikalier, der anvendes i produktionen af visse plasttyper, og som kan sive ind i fødevarer – særligt fedtstoffer – hvis emballagen eller dele af produktionslinjen ikke er optimalt valgt.

I forbindelse med H de Leos fruité vert bemærker magasinet, at niveauerne af disse stoffer er forholdsvis lave. Ikke desto mindre optræder formuleringen "relativ renhed" i den samlede bedømmelse. Det vil sige bedre end mange konkurrenter – men ikke fejlfrit.

Den smagsmæssigt bedste olie i testen viste sig altså ikke at være helt fri for spor af plastrelaterede stoffer.

For en del forbrugere kan den oplysning være afgørende. Mange vælger en dyrere olie ikke kun for smagsoplevelsens skyld, men også for en følelse af større tryghed. Kombinationen af en høj pris og signalet om blødgøringsmidler skaber en gnidning, der klang tydeligt i testens konklusioner.

Derfor optager olivenolie uønskede stoffer så let

Fedtstoffer er særligt tilbøjelige til at opsuge visse kemiske forbindelser fra omgivelserne, herunder stoffer der kan trænge igennem fra emballage, låg eller udstyrsdele. I olivenolieproduktion spiller hvert enkelt trin derfor en afgørende rolle: typen af beholdere, filtermaterialer, opbevaringsmetode og flasketype.

Som reaktion på den voksende forbrugerbevidsthed skifter en del producenter fra plastik til tykgods glas, mørke flasker og låg med bedre pakninger. Rapporten viser tydeligt, at den retning kan betale sig – olivenolier på glas af høj kvalitet klarer sig ofte bedre, når det gælder forureningsniveauer.

Sådan bruger du en "luksus"-olivenolie fornuftigt

Redaktionen bag testen anbefaler, at man behandler den vindende olie som et produkt til særlige formål – ikke til alt og alle. Den kraftige frugtaroma og den høje pris udnyttes bedst i retter, hvor smagen ikke drukner i varmebehandling.

Den egner sig særligt godt til:

• Salater af sæsonens grøntsager med en enkel dressing af olie og citron.
• Grillede grøntsager serveret kolde med et skvæt olie umiddelbart inden servering.
• Et stykke friskbagt brød i stedet for smør.
• Hurtige pastaretter, hvor den varme pasta vendes med olien uden for panden.
• Fiskeretter, hvor olien er den allersidste detalje på tallerkenen.

Til daglig stegning og bagning rækker en billigere olivenolie eller en anden vegetabilsk olie med høj røgpunkt fuldt ud. Det reducerer forbruget af det dyre produkt markant og bevarer aromaen til de øjeblikke, hvor den virkelig kan skinne igennem.

Hvad du skal kigge efter, når du vælger olivenolie i butikken

Selvom testen handlede om det franske marked, lader konklusionerne sig nemt overføre til danske hylder. Når du vælger olivenolie, er det værd at se bredere end blot påskriften "extra vergine" på forsiden af flasken.

En god tommelfingerregel er også at købe mindre flasker, hvis du ikke bruger olie særlig tit. Selv et fremragende produkt mister sin aroma, når det står åbent i måneder i et varmt køkken.

Er det værd at betale så meget for olivenolie

Det franske magasins test tegner billedet af et marked, hvor de virkelig fremragende olivenolier koster en del – og alligevel er selv de bedste ikke helt fri for mindre fejl. For den almindelige forbruger ligger den sunde fornuft et sted i midten: mellem den billige flaske fra nederste hylde og en luksusolie til prisen af flere middage.

For dem, der følger et middelhavskostmønster, er det vigtigste snarere at bruge en god olie regelmæssigt end at jage enkeltstående, exceptionelle etiketter. Allerede det at erstatte en del af de animalske fedtstoffer med olivenolie giver målbare fordele: flere enkeltumættede fedtsyrer, polyfenoler der virker som antioxidanter og et reduceret forbrug af hærdet fedt.

Rapporten fra Frankrig sender derfor et interessant signal: smag, pris og produktsikkerhed følges ikke altid ad. Det er værd at lære at læse etiketter og betragte olivenolie ikke som et moderigtigt accessoire fra Sydeuropa, men som en helt normal køkkeningrediens – hvor både aromaen og fornuftige kompromiser mellem laboratorieidealet og det, der faktisk ender på tallerkenen, tæller med.