Detailkæder er ved at omdanne deres parkeringspladser til kraftfulde ladepunkter for elbiler, og bilister får et nyt, praktisk ritual i forbindelse med hverdagens indkøb.
Lige foran øjnene på kunderne forvandles almindelige asfaltpladser foran supermarkeder til steder, hvor man på en halv time kan lade batteriet i stedet for at tanke brændstof. For mange bilister kan det betyde slutningen på den nervøse jagt efter en ledig lader i byen.
Supermarkedet som ny "tankstation" for elbilen
I de seneste år er elbiler holdt op med at være en sjældenhed. Stadig flere bilister vælger dem på grund af lavere driftsomkostninger og ingen udstødning. Problemet opstår først, når batteriet skal lades hurtigt og et sted, der faktisk ligger på ruten.
Her træder detailkæderne ind i billedet. Store super- og hypermarkeder råder over enorme parkeringspladser, som tusindvis af mennesker bruger dagligt. For butiksejerne er det ideelle steder at opbygge ladeinfrastruktur – arealet er allerede der, energiinstallationerne ligeså, og kundestrømmen sikrer, at investeringen giver mening.
Supermarkedernes parkeringspladser er naturlige kandidater til et tæt netværk af ladepunkter, fordi de kombinerer det daglige indkøbsbehov med den tid, der reelt er nødvendig for at genoplade batteriet.
Store dagligvarekæder i Vesteuropa er allerede gået i gang med sådanne projekter i stor skala. På parkeringspladser ved supermarkeder dukker der rækker af moderne ladestationer op, ofte med flere effektniveauer at vælge imellem – fra hurtig til decideret ultraraskt.
Parkering, indkøbsvogn, lader: bilistens nye ritual
Den centrale fordel ved en sådan placering er enkel: opladningen passer ind i det, vi alligevel gør en eller to gange om ugen, nemlig indkøb. Man behøver ikke planlægge et særskilt stop på en ladestation, spilde tid i bilen eller stå og kigge på sin telefon på en glemt parkeringsplads uden for byen.
Det typiske scenarie ser sådan ud: bilisten kører hen til supermarkedet, sætter bilen til opladning ved en hurtiglader, går ind og handler, og når han eller hun kommer ud med indkøbsvognen, har batteriet allerede et betydeligt energiforråd. Med tilstrækkelig kraftig infrastruktur tager det at komme fra cirka 10 til 80 procent kapacitet omtrent det samme som et gennemsnitligt butiksbesøg – omkring en halv time.
Tiden tilbragt mellem hylderne holder pludselig op med at være "spildt" – den omsættes til reelle kilometer rækkevidde, der venter på bilisten, når han eller hun forlader butikken.
For mange mennesker kan dette være den faktor, der tipper beslutningen om at skifte til en elbil. Den psykologiske barriere i form af frygten for manglende lademuligheder mindskes, når man kan se, at strøm er tilgængelig der, hvor man alligevel kommer i dagligdagen.
Ikke kun byerne: en mulighed for mindre lokalsamfund
Indtil nu har hurtigladere primært koncentreret sig langs motorveje, landeveje og i store byers centre. Bilister i mindre byer og landsbyer har ofte haft et langt dårligere udvalg – én station til en hel by, med moderat effekt, til tider optaget, til tider ude af drift.
Supermarkedet ændrer dette billede, fordi det meget ofte netop er det vigtigste handelspunkt i området. Hvis en sådan butik opstiller et par hurtigladere på sin parkeringsplads, får hele lokalområdet pludselig solid opbakning til elbilsudbredelsen.
- Kunder lader bilen under de daglige indkøb
- Beboere i de omkringliggende landsbyer får et nyt punkt til hurtig opladning
- Rejser mellem regioner bliver mindre stressende, fordi det er lettere at planlægge pauser
Udbygningen af ladernetværket ved butikker kan også aflaste de klassiske tankstationer, som stadig er ved at tilpasse sig den nye virkelighed. Detailkæderne ser i dette en konkurrencemæssig fordel – en elbilsbilist vil hellere vælge et supermarked, hvor han altid kan lade bilen, end et sted, der udelukkende tilbyder en parkeringsplads uden infrastruktur.
Kapløbet mellem kæderne: den første vinder den loyale kunde
I kapløbet om elbilsbilisterne har nogle kæder valgt en meget offensiv strategi. I Vesteuropa er butiksgruppen U med mærket Super U et eksempel – kæden planlægger at udstyre en række butikker i den central-vestlige region med ultrasnabbeladere i samarbejde med operatører, der er specialiserede i energiinfrastruktur.
Det er den planlagte installationseffekt, der især tiltrækker opmærksomhed. Der er tale om stationer med op til 600 kW, et niveau der stadig er sjældent på markedet. Til sammenligning leverer typiske hurtigladere ved mange stationer omkring 50–150 kW.
| Ladertype | Eksempeleffekt | Anvendelse |
|---|---|---|
| Standard AC | 7–22 kW | Kontorparkering, natopladning |
| Hurtig DC | 50–150 kW | Stop på 30–60 minutter |
| Ultrahastig DC | Over 300 kW | Kort vejpause, ca. 15–30 minutter |
En effekt på 600 kW kan virke overdreven, når man tager i betragtning, at mange nuværende biler alligevel ikke kan optage så stor en mængde energi på én gang. Kæderne kigger imidlertid fremad – nye generationer af elbiler understøtter typisk stadig højere effekter og kortere ladetider. Infrastrukturen skal være foran udviklingen, ikke haste efter i sidste øjeblik.
Derfor kan det betale sig for supermarkeder at investere i strøm
For butiksejerne er ladere ikke kun en god marketinghistorie. Det er også et redskab til at opbygge loyalitet og øge den gennemsnitlige kurvstørrelse. En bilist, der skal blive ved butikken i 25–30 minutter, har en naturlig motivation til at gå indenfor og bruge penge.
Hvert minut, bilen tilbringer ved laderen foran supermarkedet, er potentielt endnu et produkt i kundens indkøbskurv.
Kæderne kan kombinere opladning med loyalitetsprogrammer, rabatter eller gratis kilowatttimer til faste kunder. For mange mennesker lyder udsigten til billigere eller delvist gratis strøm i forbindelse med lørdagens indkøb meget overbevisende.
Muligheder og bekymringer hos elbilsbilisterne
Udbygningen af ladere ved supermarkeder medfører tydelige fordele, men rejser også en række bekymringer. Bilister spørger sig selv, om det faktisk er nemmere at lade bilen der i den travle juletrafik, eller om der snarere opstår en ny form for "kø" – venteliste til ladestationen.
Priserne er et andet spørgsmål. Nogle kæder vil måske i starten tilbyde attraktive energipriser for at tiltrække elbilsbrugere. Med tiden, når kundernes vaner er befæstet, kan priserne stige. Lademarkedet er stadig ungt og er først ved at finde sin prissætning.
Det er også nødvendigt at sikre klare regler for brugen af pladser ved laderne. Uden sådanne regler kan en del benzinil-bilister ganske enkelt bruge dem som et bekvemt parkeringssted "tæt på døren" og blokere adgangen for dem, der faktisk har brug for strøm.
Hvad det betyder for bilister i praksis
For elbilsejere kan den nye bølge af ladere ved supermarkeder markant forenkle den daglige logistik. I stedet for at jage en ledig station i bycentrum kan man integrere opladningen i ugens rutine. Det kræver blot at planlægge de større indkøb med tanke på, at bilen i mellemtiden genopfylder en stor del af batteriet.
Folk, der overvejer at skifte bil, frygter ofte begrænset rækkevidde og mangel på ladere. Synet af moderne ladestationer ved et almindeligt supermarked sænker denne barriere. Elbilen holder op med at høre til kategorien "kun for de udvalgte med hjemmegaragee og egen lader".
Det er dog værd at huske, at selv ultrasnabbeladere kun giver mening, når bilisten kender et par grundlæggende regler: man lader ikke batteriet helt op hver gang, fordi de sidste procenter tager længst tid, man lader bilen stå tilsluttet præcis så længe som nødvendigt, og man frigiver pladsen til de næste. Ligesom på en tankstation gælder en simpel regel her også: jo mere effektiv "tankning", jo mindre frustration på begge sider af kablet.
Udviklingen af parkerings- og ladestationer kan også åbne vejen for nye services. Når bilen alligevel står tilsluttet i adskillige minutter, er der intet i vejen for at tilbyde automatisk bilvask, mindre servicetjek eller dækkontrol i samme tidsrum. For butikker og samarbejdspartnere er det yderligere indtægtskilder, og for bilisterne er det en tidsbesparelse – noget der altid er mangel på i en travl hverdag.