Et problem, der er sværere at ignorere end som så
Ved første øjekast lyder det ikke som den mest medievenlige historie. Men tallene taler deres tydelige sprog. Millioner af ton affald hvert eneste år, en befolkning der bliver ældre og ældre, og virksomheder der for alvor begynder at tage genanvendelse af noget så intimt som bleer til voksne og børn seriøst. Den japanske producent Unicharm annoncerer nu en teknologisk omvæltning, der kan vende hele hygiejnebranchen på hovedet.
Bjerge af bleer: hvor meget affald producerer Japan egentlig?
Japan har i årevis kæmpet med et støt voksende problem med hygiejneaffald. Det handler ikke om emballage eller plastflasker, men om engangsbleer. Ifølge Unicharms egne tal blev der i 2020 smidt cirka 2,2 millioner ton brugte bleer ud på landsplan. Frem mod 2030 forventes dette tal at stige til 2,6 millioner ton om året.
Størstedelen af dette affald ender i forbrændingsanlæg eller på lossepladser. I et tætbefolket land, hvor der simpelthen ikke er plads til flere deponier, og hvor miljøkravene strammes år for år, er det et alvorligt dilemma. Det er ikke nok blot at skære ned på forbruget, for demografien lyver ikke: Stadig flere ældre borgere har brug for løbende pleje og specialiserede hygiejneprodukter.
Virkeligheden er barsk: Japan skal håndtere millioner af ton brugte bleer hvert år i et samfund, der bliver ældre med rekordfart.
Voksenbleer overhaler børnebleer
For blot et par årtier siden forbandt de fleste markedet for bleer udelukkende med spædbørn. Det billede er for længst forældet. I Japan har salget af bleer til voksne overhalet segmentet for børnebleer, og tendensen peger fortsat opad.
Ifølge tal citeret i japansk presse fremstillede producenterne i 2024 omkring 9,6 milliarder styk bleer og absorberende produkter til voksne. Til sammenligning lå produktionen af børnebleer på cirka 8 milliarder styk. Det er ikke kun et resultat af lav fødselsrate, men også af en markant stigende levealder og et voksende antal borgere med behov for langtidspleje.
For producenterne er det et enormt marked. For kommunerne er det derimod et kostbart logistisk og miljømæssigt problem, eftersom hygiejneaffald er tungt, volumiøst og kræver særlig sanitær håndtering.
Ny teknologi: fra snavset ble til splinterny
Unicharm, en af Japans største blerproducenter, har udviklet en genanvendelsesteknologi, der rækker langt ud over hidtidige løsninger. Det handler ikke længere blot om at omdanne brugte bleer til eksempelvis toiletpapir eller hjælpematerialer.
Virksomheden tester et system, hvor brugte produkter skal vende tilbage i kredsløbet som… nye bleer. Det kaldes genanvendelse i lukket kredsløb. Det centrale element er den såkaldte pulp — det fiberholdige materiale inde i bleen, som er ansvarlig for at absorbere fugt.
Teknologien bygger på, at indsamlede brugte bleer gennemgår en flertrinsproces med rensning, materialeadskillelse og sterilisering, indtil de atter er egnet til brug i nye produkter.
Sådan fungerer genanvendelsesprocessen
De hidtil kendte metoder til genanvendelse af bleer byggede på mekanisk-kemisk behandling. Det brugte produkt:
- findeles i små fragmenter,
- vaskes og renses grundigt,
- sorteres derefter i tre hovedfraktioner: pulp, plastik og superabsorberende materialer.
Den genindvundne pulp kunne tidligere bruges til eksempelvis papir af lavere kvalitet. I det nyudviklede system skal pulpen derimod vende tilbage i kredsløbet som bestanddel i nye bleer. Den sendes gennem et anlæg, hvor den gennemgår en intensiv ozonbehandling, der steriliserer den, bleger den og fjerner al lugt. Målet er et materiale, der kvalitetsmæssigt ikke er ringere end frisk, "jomfruelig" cellulosemasse.
De første forsøg finder sted i det sydlige Japan
Pilotprogrammet kører i øjeblikket i to byer i Kagoshima-præfekturet i den sydlige del af landet. Det er lokale samfund, der i årevis har haft problemer med overbelastede affaldsanlæg, og hvor genanvendelse spiller en stadig større rolle.
Ifølge tilgængelige oplysninger formår disse byer allerede i dag at genanvende omkring 80% af deres affald. Det er fire gange mere end det nationale gennemsnit. Blergenanvendelse er blevet ét af de redskaber, der hjælper dem med at fastholde dette imponerende niveau.
| Område | Genanvendelsesniveau |
|---|---|
| Japansk landsgennemsnit | ca. 20% |
| Pilotbyer i Kagoshima-præfekturet | ca. 80% |
Så høje tal viser, at teknologien under de rette betingelser kan reducere mængden af affald til forbrænding eller deponering markant. For andre regioner i Japan fungerer disse byer dermed som et slags laboratorium for fremtiden.
Plastik og superabsorberende materialer skal også leve videre
Projektet stopper ikke ved pulpen alene. Unicharm erklærer, at man inden 2028 ønsker at genindvinde også de plastikbaserede dele af bleer samt de avancerede absorberende materialer. Det endelige mål er at lukke hele produktet inde i én eneste cirkulær løkke, hvor affald i vid udstrækning omdannes til nye produkter af samme type.
Lykkes disse planer, vil producenten kunne reducere forbruget af primære råmaterialer: frisk cellulose, nyt plastik og kemiske absorbenter. Samtidig vil udledningerne fra produktion og affaldsforbrænding falde, hvilket stemmer overens med landets klimapolitiske målsætninger.
Regeringens rolle: et mål for 2030
De japanske centrale myndigheder anerkender teknologiens potentiale. Regeringen har fastsat, at mindst 100 ud af landets over 1.700 kommuner inden 2030 reelt skal indlede genanvendelse af bleer eller i det mindste offentligt påbegynde en debat om emnet.
Det er et forsigtigt mål, men det markerer en tydelig retning. Lokale myndigheder skal tage højde for udgifterne til nye anlæg, logistikken omkring indsamling og borgernes reaktioner. Indsamling af brugte bleer kræver separate affaldsstrømme, særlige beholdere, mobile hold og en overbevisning hos borgerne om, at systemet er hygiejnisk og sikkert.
Hvad denne udvikling fortæller om aldrende samfund
Den japanske blerhistorie er et signal til andre lande — også i Europa. Mange nationer, herunder Danmark, oplever ligeledes en aldrende befolkning. En voksende andel af borgere over 65 år påvirker allerede i dag sundhedsvæsenet, ældreplejen og arbejdsmarkedet. I kølvandet på dette følger en mindre synlig, men meget reel strøm af ekstra hygiejneaffald.
Opstår der ikke teknologier til at håndtere dette affald, vil forbrændingsanlæg og deponier blive belastet i stigende grad. For kommunerne betyder det højere regninger, og for borgerne dyrere renovation. Japanske løsninger kan vise sig at blive en model — eller i det mindste et referencepunkt — for andre lande, der søger svar på de samme udfordringer.
Aldring af befolkningen handler ikke kun om pensioner og mangel på arbejdskraft, men også om helt konkrete, materielle affaldsstrømme, der skal håndteres her og nu.
Hvad det kan betyde for den enkelte borger
Fra et personligt synspunkt virker genanvendelse af bleer som et fjernt, "teknologisk" emne. Alligevel kan det meget vel ramme direkte i pengepungen. Hvis kommunerne lærer at behandle problematisk affald effektivt, bliver det lettere for dem at holde omkostningerne til affaldssystemet på et fornuftigt niveau.
Et andet spørgsmål er den sociale accept. I mange landes kultur er der en stærk modstand mod at bruge produkter fremstillet af genanvendte materialer, der forbindes med snavs og urenlighed. Tillid til hygiejnestandarder, kvalitet og sanitært tilsyn vil spille en afgørende rolle. Hvis offentlige institutioner og producenter åbent og gennemsigtigt viser processen frem, kan en del af bekymringerne gradvist forsvinde.
Det japanske eksempel viser desuden, at genanvendelse ikke slutter ved sortering af plastik og glas. Stadig flere virksomheder begynder at betragte affald som en fuldt brugbar råvare. For ingeniørstuderende og startups inden for cleantech er det et meget konkret arbejdsfelt: fra design af mere "genanvendelsesvenlige" produkter til teknologier til adskillelse af komplekse flerlags-materialer.
Foreløbig foregår det japanske projekt i lokal skala, men ambitionerne er store. Viser genanvendelse af bleer i lukket kredsløb sig at være rentabelt, kan man forvente, at teknologien eksporteres til andre lande. Det betyder, at lignende løsninger om få år kan blive et tema ikke kun i japanske, men også i danske debatter om affald og udgifterne til at håndtere det.