En polsk YouTuber bruger billige donuts som brændsel i sin kamin
I Polen har en populær YouTuber gjort noget, der får folk til at kløe sig i nakken: han tester, om slagtilbuds-donuts fra supermarkedet kan erstatte brænde i en rigtig ovn. Eksperimentet er filmet i et enkelt værksted med en støbejernsovn — og resultatet er overraskende.
Han kastede ti kilo fedtrige bagværkskugler fra supermarkedet ind i flammerne og viste med egne øjne, hvor langt folk er villige til at gå, når energipriserne stiger.
Donuts som brændsel: Hvordan fik han den idé?
Marek Hoffmann, kendt online som "AdBuster", har i lang tid ledt efter billige alternativer til traditionelt brænde. Da han sammenlignede priserne på træpiller med nedsatte bagværksvarer hos Lidl, opdagede han noget bemærkelsesværdigt: donuts var per kilo billigere end officielt brændsel.
Op til en traditionel polsk festdag sælges der store mængder friterede dejkugler. Det, der ikke sælges i tide, bliver sat kraftigt ned i pris. Hoffmann så mærkater med voldsomme rabatter i butikken og besluttede at gøre det til et eksperiment.
- Sted: Polen, hvor mange husstande stadig opvarmer med ovne
- Brændsel: kraftigt nedsatte supermarkedsdonuts
- Formål: at undersøge om det er billigere og mere effektivt end træpiller
- Publikum: hundredtusindvis af følgere på hans YouTube-kanal
Han købte i alt 133 donuts hos Lidl, svarende til cirka ti kilo. Ved kassen betalte han 2,85 euro — det svarer til et par øre per styk. Træpiller af samme vægt koster i hans region langt mere.
En fuld kasse donuts viste sig at være billigere per kilo end en pose træpiller til ovnen.
Hvor godt brænder donuts egentlig i en ovn?
På papiret har donuts alle de ingredienser, der skal til for at producere ordentlig varme. De består primært af fedt og sukker — præcis de stoffer, der frigiver meget energi, når de forbrændes. Hoffmann fik beregnet dette ved hjælp af officielle data om energiindhold.
Ifølge de tal, han byggede sit eksperiment på, leverer de søde kugler omkring 18,5 megajoule per kilo. Det ligger en smule over de 18,27 megajoule per kilo, som standard træbriketter giver. Energimæssigt er de altså næsten på niveau med traditionelt træ.
Fem timers ild på ti kilo bagværk
I praksis var testen endnu mere imponerende end teorien antydede. I støbejernsovnen lagde han løbende nye lag donuts på ilden. Så snart sukkeret og olien fangede ild, steg temperaturen hurtigt til flere hundrede grader.
Donutsene smuldrede ikke blot kortvarigt — de holdt en stabil flamme i lang tid. Ifølge Hoffmann brændte ladningen i cirka fem timer i træk. Den fede struktur skabte en slags langsom, jævn forbrænding.
Kombinationen af fedt og sukker fik donutsene til at opføre sig næsten som faste friturfedt-briketter i ovnen.
| Brændsel | Anslået energiindhold per kilo | Typisk anvendelse |
|---|---|---|
| Donuts | ca. 18,5 MJ/kg | Normalt: mad — her: eksperimentelt brændsel |
| Træbriketter | ca. 18,27 MJ/kg | Ovne og pejse |
| Træpiller | 17–19 MJ/kg | Pillefyr og centralvarmeanlæg |
Over for sine seere understregede YouTuberen, at han ikke foretog professionelle målinger, men at han brugte termometre til at holde øje med ovnen og røgrøret. Varmen i rummet steg mærkbart og forblev stabil, så længe der var donuts på ilden.
Billigt — men etisk og praktisk problematisk
På trods af det spektakulære forløb sad Hoffmann selv tilbage med en ubehagelig fornemmelse. I videoen siger han, at han er i tvivl om, hvorvidt man bør behandle mad på den måde — selv om det drejer sig om restpartier, der ellers sandsynligvis ville blive smidt ud.
Han kalder det bittert, at mens nogle mennesker kæmper for at have råd til dagligvarer, bruger andre donuts til at sænke deres energiregning.
Eksperimentet berører en bredere europæisk diskussion: hvor langt går man med at genbruge mad, der snart er ved at udgå? I mange lande forsøger supermarkeder at sælge den slags produkter med store rabatter i sidste øjeblik. En del ender alligevel i skraldespanden eller som dyrefoder, mens en mindre del havner hos fødevarebanker.
Energiregningen tvinger folk til kreative løsninger
Donut-testen er blot ét eksempel i en lang række alternative opvarmningsmetoder, der er dukket op i Øst- og Centraleuropa, siden energipriserne skød i vejret. I Polen anvender nogle husstande allerede:
- Gammelt papir og pap som nødbrændsel i ovne
- Landbrugsprodukter som havre eller majs i specialbyggede kedler
- Brugt olie i improviserede brændere i skure og værksteder
Lokale medier advarer jævnligt om, at mange af disse løsninger uforvarende forårsager ekstra luftforurening og sodaflejringer. Når mad med højt indhold af sukker, fedt og glasur forbrændes, frigives der andre stoffer end ved tørt, ubehandlet træ.
Hvor sikkert er det at brænde mad i en husovn?
Hoffmanns video viser en lukket støbejernsovn med skorsten til det fri, men ingen udvidet røgmåling. Han fraråder klart seerne at gentage eksperimentet derhjemme. De fleste almindelige installationer er kun godkendt til træ eller certificerede piller.
Ved forbrænding af donuts er der flere risici at tage hensyn til:
- Øget sodafejl: fedt og sukker kan hurtigt forkulle og tilstoppe røgkanalen.
- Ufuldstændig forbrænding: dette kan føre til kulilte — en lugtfri, men livstruende gas.
- Brandfare: smeltet fedt kan antænde sig i ovnen eller rørrøret på uventede steder.
- Ukendte emissioner: tilsætningsstoffer som glasur, fyld og bageolie forbrændes anderledes end ubehandlet træ.
Brandvæsenet og fagfolk fraråder generelt at putte mad, plastikemballage eller andre ikke-godkendte materialer i almindelige ovne — dels af brandsikkerhedsmæssige grunde, dels på grund af påvirkningen af luftkvaliteten i boligområder.
Hvad eksperimentet afslører om energimarkedet
Bortset fra underholdningsfaktoren blotlægger eksperimentet en ubehagelig virkelighed: når friturestegt bagværk per kilo er billigere end rigtigt brændsel, er der noget galt med forholdet mellem mad- og energipriser. For mange polske husstande sluger energiregningen en stadig større del af månedbudgettet.
Eksperter inden for energifattigdom advarer om, at folk i sådanne situationer oftere tager chancer. De fyrer eksempelvis med vådt træ, malet affaldstræ, billige kul af ringe kvalitet eller improviseret brændsel. Det reducerer omkostningerne på kort sigt, men belaster både helbredet og miljøet langt mere.
Energiselskaber og myndigheder eksperimenterer i mellemtiden med tilskud, prislofter og isoleringsprogrammer. Disse tiltag virker langsomt, mens de kreative — og til tider tvivlsomme — løsninger fra borgerne dukker op med det samme i videoer som Hoffmanns.
Mad som energikilde: Er det egentlig så mærkeligt?
Fra et fysisk synspunkt giver det mening, at donuts brænder godt. Vores kroppe udnytter præcis det samme energiindhold i fedt og sukker for at holde varmen og bevæge sig. Det, vi normalt spiser, kan i teorien også brændes i en ovn.
I stor skala sker det allerede med brugt friturefedtstof, der omdannes til biodiesel. Rester fra fødevareindustrien ender også indimellem i biogasanlæg. Det er dog kontrollerede processer med filtre, målinger og tilladelser.
At smide en kasse søde kugler i en husovn er en langt mere primitiv version af det samme princip. Det illustrerer til gengæld med al tydelighed, hvor energitæt vores mad faktisk er. Den, der ser denne video, får nærmest bogstaveligt talt øjnene op for, hvor meget "brændstof" der gemmer sig i et par euros worth of bagværk.
For den gennemsnitlige dansker giver eksperimentet fra den polske YouTuber først og fremmest anledning til eftertanke og en skarpere fornemmelse for de bizarre prisudsving på energimarkedet. Den, der efter at have set ovntesten sidder med kolde fødder i sofaen, er bedre tjent med at investere i ordentlig isolering, tætningslister og en energivenlig termostat end at bære armene fulde af donuts hen til brændeovnen.