Opvarmning dominerer elregningen – men den er ikke alene
Når temperaturen falder, kaster vi mistænksomme blikke på radiatorerne. Men den virkelige "strømtyv" arbejder stille ved siden af – næsten usynlig.
Den står ikke i stuen, den lyser ikke som et fjernsyn og brummer ikke som et køleskab. Alligevel kan den æde så meget energi, at den på elregningen kun overgås af den elektriske opvarmning. Om vinteren vokser dens appetit yderligere.
Elektrisk opvarmning styrer regningerne, men ikke alene
I huse med elektrisk opvarmning er det varmeapparaterne, der tegner sig for det største energiforbrug. Skøn fra europæiske energiinstitutioner viser, at et typisk enfamiliehus med elektrisk opvarmning bruger over 4.000 kWh om året udelukkende på at holde varmen. Det svarer til adskillige tusinde kroner ved nutidens elpriserne.
I lejligheder er omfanget mindre, men forholdet er det samme: elektrisk opvarmning er klart den største udgiftspost. Det er den, der i størst grad "puster" regningen op i fyringssæsonen.
Elektrisk opvarmning er nummer ét på hjemmets energiregning. Lige bag den lurer et mindre indlysende, men meget energisugende apparat – vandvarmeren.
Hjemmets rangorden af strømslugende apparater
Mange mistænker køkkenet for det højeste forbrug, men fakta er lidt anderledes. Køkkenapparater bruger ganske vist en del strøm, men vi benytter dem typisk i kortere perioder.
Køkkenet – mange watt, kort brug
- Keramisk kogeplade brugt cirka 400 gange om året – over 150 kWh årligt
- Elektrisk ovn ved regelmæssig bagning – cirka 140–150 kWh om året
- Køleskab med fryser – i gennemsnit over 300 kWh om året, da det kører hele døgnet
- Selvstændig fryser – cirka 300 kWh om året
- Opvaskemaskine til en familie – knap 200 kWh ved typisk antal kørsler
På papiret ser det alvorligt ud, men de fleste af disse apparater arbejder cyklisk eller i begrænset tid. Derfor er deres andel af den samlede regning trods alt mindre end de to store "hovedpersoner": opvarmning og vandvarmning.
Elektronik og internet har også deres del
Elektroniske apparater, især dem der er tændt i mange timer dagligt, bidrager yderligere til regningen:
- Fjernsyn i brug cirka 7 timer dagligt – knap 190 kWh om året
- Router og modem, der praktisk talt aldrig hviler – knap 100 kWh om året
- Stationær computer ved daglig brug i flere timer – over 120 kWh om året
Intet af disse apparater udgør en katastrofe alene, men tilsammen skaber de et konstant baggrundsforbrug af energi, der er svært at ignorere.
Den største strømsluger efter opvarmning: vandvarmeren
Den virkelige overraskelse gemmer sig som regel i badeværelset eller bryggers. Den elektriske vandvarmer – ofte i form af en stor beholder – genererer den næststørste udgiftspost i hjemmets elforbrug.
For en typisk beholder på omkring 200 liter kan det årlige energiforbrug nå op på hele cirka 1.700 kWh. Omregnet til elpriser giver det adskillige hundrede euro om året – et beløb sammenligneligt med varmeregningen i en mindre lejlighed.
En elektrisk vandvarmer kan på et år bruge næsten halvdelen af det, som fuld opvarmning af et hus kræver – og mange er slet ikke klar over det.
Hvorfor bruger vandvarmeren så meget strøm?
Der er flere årsager, som spiller ind på samme tid:
- Vandet skal opvarmes og holdes varmt hele døgnet
- Beholderen afgiver varme til omgivelserne – jo dårligere isoleret, jo større varmetab
- Termostaten er ofte indstillet højere end nødvendigt
- Om vinteren er det indkommende vand koldere, så apparatet arbejder længere og hyppigere
- Når det er koldt udenfor, tager vi gerne lange, varme brusere eller bade
Eksperter skønner, at op til en tredjedel af energien brugt til vandvarmning simpelthen spildes. Det skyldes for høj temperatur, dårlig isolering af beholderen og varmetab i rørene.
Vinteren: vandvarmeren får det særligt hårdt
I de kolde måneder arbejder apparatet under vanskeligere forhold. Temperaturforskellen mellem beholdernes indre og omgivelserne stiger, så varmen forsvinder hurtigere. Derudover skal det kolde ledningsvand opvarmes til samme temperatur som om sommeren – og det kræver mere energi.
Desuden ændrer beboernes adfærd sig. Når det regner og blæser, forlænger mange brusebadene eller vælger hyppigere bade. For vandvarmeren betyder det ekstra arbejdscyklusser og ekstra kilowatttimer.
Om vinteren arbejder vandvarmeren længere, hyppigere og under større belastning. Det kan ses direkte på regningen, selvom skylden ofte udelukkende lægges på opvarmningen.
Sådan reducerer du udgifterne til vandvarmning uden at gå på kompromis med komforten
Den gode nyhed er, at det er relativt nemt at spare på netop dette apparat – uden at hverdagen bliver til et offer.
Vandtemperaturen – lille ændring, stor effekt
Mange beholdere er fabriksindstillet til cirka 60°C eller derover. Af hensyn til sikkerhed og daglig brug er et interval på 50–55°C tilstrækkeligt i de fleste hjem. At sænke indstillingen med nogle grader reducerer varmetab og energiforbrug. Under bruseren mærker du næppe forskel – men på regningen vil du.
Isolering af beholder og rør
Hvis vandvarmeren står i et koldt rum, er det en god idé at isolere den yderligere – for eksempel med en speciel termisk kappe. Det er en enkel måde at reducere varmetab og spare adskillige hundrede kroner om året. Det samme gælder isoleringsrør på de vigtigste afsnit af varmtvandsrørene.
Mere skånsom brug af vand
Der ligger også et stort potentiale i mindre forbedringer på badeværelset og i køkkenet:
- Perlatorer eller gennemstrømsreduktorer på håndvaskarmatur og bruser
- Brusehoved med lavere gennemstrømning
- Tjek at vandet ikke løber unødigt, fx mens du børster tænder
Ved at regulere gennemstrømningen bruger du mindre varmt vand med samme komfort. Resultatet er, at vandvarmeren skal genopvarme sjældnere.
Service og driftsindstillinger
Regelmæssig eftersyn af apparatet fra en fagmand hjælper med at opdage kalkaflejringer, defekt termostat eller en beskadiget varmelegeme. Ophobet kalk på varmeelementet fungerer som et tæppe – det besværliggør varmeoverførslen til vandet, så apparatet bruger mere energi for at nå samme temperatur.
I visse modeller er det også værd at bruge et tidsprogram. Hvis eltariffen varierer efter tidspunkt på dagen, kan det betale sig at opvarme vand primært i de billigere timer.
Hvad du ellers bør holde øje med i hjemmets energiforbrug
At skrue lidt ned på beholdertemperaturen og montere isolering løser ikke alle problemer, men giver et solidt udgangspunkt. Det er en god idé at opstille en simpel prioriteringsliste: først opvarmning og vandvarmer, dernæst elektronik og mindre apparater.
Det kan også betale sig at analysere regningerne med jævne mellemrum. Hvis du kan se, at forbruget faldt efter udskiftning af brusehovedet, er det lettere at motivere sig til næste skridt – som for eksempel at udskifte en gammel fryser med et model i en højere energiklasse.
Flere og flere vælger at kombinere løsninger: bedre isolering af boligen, termostater på radiatorerne, vandstrømsreduktorer og fornuftige indstillinger på vandvarmeren. Effekten er kumulativ – individuelle ændringer giver moderate besparelser, men tilsammen kan de mærkbart aflaste husstandsbudgettet, særligt i de kolde måneder.