Denne tarmbakterie hos børn kan årtier senere udløse tyktarmskræft

Tyktarmskræft rammer i stigende grad yngre voksne

Stadig flere tredive- og fyrreårige får diagnosen tyktarmskræft. Det er ikke længere en sygdom, der primært rammer folk over 50. Epidemiologiske data fra de seneste to årtier tegner et bekymrende billede af en voksende tendens blandt yngre.

Et internationalt forskerhold har analyseret næsten tusinde tyktarmstumorer fra en række lande. I kræftsvulster hos yngre voksne fandt de et karakteristisk "fingeraftryk" fra en giftstof produceret af en almindelig tarmbakterie. De skader, som dette giftstof forårsager, kan opstå allerede i de tidligste leveår — men selve kræftsygdommen udvikler sig først årtier senere.

Kræft i tyktarmen er ikke længere forbeholdt dem over halvtreds

Lægerne forbandt i mange år tyktarmskræft primært med patienter i 50-60-årsalderen. Det billede er nu ved at blive grundlæggende ændret. I udviklede lande stiger antallet af tilfælde blandt voksne under 40 år i et alarmerende tempo.

I USA er antallet af tilfælde i denne aldersgruppe stort set fordoblet for hvert årti. En tilsvarende tendens ses i Storbritannien og Australien. Det er bemærkelsesværdigt, at mange af de ramte ikke har klassiske risikofaktorer — hverken svær overvægt, belastende familiehistorie eller en åbenlyst usund livsstil.

I Indien og dele af Latinamerika er tyktarmskræft hos unge voksne derimod langt sjældnere. Denne geografiske forskel peger forskernes opmærksomhed mod miljømæssige faktorer og levevis snarere end ren genetik.

Det stigende antal tyktarmskræfttilfælde hos unge voksne tyder på en proces, der begynder langt tidligere end hidtil antaget — sandsynligvis allerede i barndommen.

Onkologer bemærker desuden, at disse "tidlige" kræftformer ofte opfører sig anderledes end typiske svulster hos ældre patienter. De sidder hyppigere i den nedre del af tyktarmen og er ikke sjældent mere aggressive. Det har i årevis antydet, at der findes en anden mekanisme bag sygdommens opstart.

986 tumorer under genetikernes lup: et karakteristisk giftspor

For at forstå, hvad der sker inde i cellerne, sekventerede forskere fra flere lande — koordineret blandt andet af et hold fra University of California San Diego — det genetiske materiale fra hundredvis af tyktarmstumorer. Undersøgelsen omfattede mellem 981 og 986 tumorer fra 11 lande, og tilfælde hos yngre voksne blev sammenlignet med tilfælde hos ældre patienter.

I væv fra personer under 40 år dukkede det samme mønster af DNA-skader op langt oftere end forventet. Det drejer sig om en såkaldt mutationssignatur — et sæt af skader, der kan knyttes til en specifik årsag. I dette tilfælde passede mønstret perfekt til virkningen af colibactin, et giftstof produceret af visse stammer af bakterien Escherichia coli.

E. coli er en klassisk "beboer" i tarmen. De fleste varianter er harmløse eller hjælper endda med fordøjelsen. Visse stammer besidder dog et særligt stykke arvemateriale, den såkaldte pks-ø. Dette gensæt giver bakterien evnen til at producere colibactin — et molekyle, der skader DNA kraftigt.

Colibactin danner broer mellem de to DNA-strenge. Det "sammenlimede" arvemateriale brister, og cellen forsøger at reparere skaden. Den proces forløber ikke altid fejlfrit — der efterlades ofte fejl i form af mutationer. Over tid ophobes disse fejl og forstyrrer de gener, der styrer celledelingen.

Mutationer, der er karakteristiske for colibactins virkning, optrådte i yngre voksnes tumorer cirka 3,3 gange hyppigere end hos ældre patienter — en forskel, der knytter dem stærkt til sygdommens tidlige opstart.

Det er desuden værd at bemærke, at de lande med den højeste andel af sådanne mutationer i kræftsvulster samtidig er de lande, hvor tyktarmskræft hos yngre voksne er særligt udbredt. Denne geografiske sammenhæng styrker hypotesen om, at langvarig kontakt med farlige E. coli-stammer spiller en afgørende rolle i kræftens udvikling mange år senere.

En farlig tarmpassager: bakterien, der kan blive livslangt

Forskerne undersøgte, hvornår mennesker overhovedet kommer i kontakt med disse bakterier. Resultaterne er ikke særlig opmuntrende. E. coli-stammer, der producerer colibactin, dukker op i tarmen allerede i de første leveår. Det anslås, at op mod 40 procent af børn i lande som USA og Storbritannien bærer sådanne varianter i deres tarm.

Et barns krop vænner sig til den etablerede tarmflora og bevarer ofte en lignende bakteriesammensætning i de efterfølgende år. Det betyder, at cellerne i tarmens slimhinde kan udsættes for små, men vedvarende doser af giftstoffet over lang tid — et årti, to årtier eller endnu længere.

Tarmceller deler sig forholdsvis hurtigt. Enhver fejl, der er indlejret i DNA'et, kan overføres til efterfølgende "generationer" af celler. Efter femten til tredive år er der ophobet så mange fejl, at visse celler begynder at undslippe kroppens kontrol. Det er en direkte vej til udvikling af polypper og siden hen til egentlig tyktarmskræft.

Hvorfor bliver nogle syge, mens andre ikke gør?

Ikke ethvert barn med en farlig E. coli-stamme vil udvikle kræft som voksen. Forskerne peger på flere faktorer, der kan virke samtidigt:

• tilstedeværelsen af colibactin-producerende bakterier i barndommen og ungdommen,
• en kost rig på rødt og forarbejdet kød samt stærkt forarbejdede fødevarer,
• lavt indtag af kostfibre, grøntsager og frugt,
• fysisk inaktivitet og stillesiddende arbejds- og levevis,
• rygning og et højt alkoholforbrug.

Disse faktorer fremmer kronisk tarmbetændelse, som yderligere svækker cellernes evne til at reparere DNA-skader. Det gør det lettere for de mutationer, som colibactin har forårsaget, at slå rod og udbrede sig.

Kan man teste for "farlige" tarmbakterier hos sit barn?

I lyset af de nye fund arbejder forskerteams på enkle afføringsprøver, der kan afsløre, om en person bærer E. coli-stammer med pks-øen i sin tarm. En sådan test ville minde om de nuværende screeningsundersøgelser for skjult blod i afføringen — men i stedet for at lede efter tegn på kræft ville den søge efter den specifikke bakterie.

Foreløbige planer går ud på at tilbyde sådanne tests til børn og unge voksne, så personer med forhøjet risiko kan identificeres i god tid, længe inden der opstår polypper eller de første kræftforandringer.

Hvad kan man gøre med et positivt testresultat? Forskerne overvejer flere strategier:

• målrettet antibiotikakur, der kun fjerner stammer med pks-øen,
• tilskud af særligt udvalgte probiotika, der "fortrænger" de farlige bakterier,
• kostændringer, der styrker gavnlige mikroorganismer og begrænser betingelserne for farlige stammers vækst,
• tættere overvågning af tyktarmen i voksenalderen, for eksempel ved tidligere og hyppigere koloskopier.

Det er indtil videre koncepter, der kræver afprøvning i store kliniske forsøg. Blot det at have den farlige bakterie betyder ikke automatisk sygdom, så det vil være afgørende at afveje fordele og risici ved eventuelle indgreb omhyggeligt.

Hvad betyder dette for forebyggelse?

Mange vestlige lande — herunder Danmark — befinder sig i gruppen med relativt høj risiko for tyktarmskræft, særligt blandt personer over halvtreds. Screeningsprogrammer i form af koloskopi er primært rettet mod denne aldersgruppe. Det voksende antal tilfælde hos yngre voksne kan imidlertid tvinge til en justering af anbefalingerne.

I praksis kan det betyde følgende:

For forældre kan denne viden blive en ekstra motivation til fra en tidlig alder at lære børn tarmvenlige vaner: masser af grøntsager, frugt og fuldkornsprodukter samt færre sukkerholdige drikkevarer og snacks med lange indholdslister.

Hvordan genkender man bekymrende symptomer hos en ung person?

Tyktarmskræft hos tredive- og fyrreårige diagnosticeres ofte sent, fordi de første symptomer nemt afskrives som stress eller dårlig kost. Advarselstegn, man ikke bør ignorere, er blandt andet:

• blod i afføringen eller en tydelig ændring i dens udseende,
• vedvarende diarré eller forstoppelse, der varer i flere uger,
• en fornemmelse af "ufuldstændig tømning" efter toiletbesøg,
• utilsigtet vægttab,
• træthed og blodmangel uden anden klar årsag,
• vedvarende mavesmerter, særligt i den nedre del af maven.

Ved sådanne symptomer bør også unge mennesker insistere på en grundig udredning og ikke nøjes med krampeløsende medicin eller rådet "prøv at stresse mindre". Vedholdende tarmproblemer kræver undersøgelse — uanset alder.

Tarmmikrobiomet som et nyt "organ", vi skal passe på

Historien om colibactin viser tydeligt, hvor stor indflydelse sammensætningen af tarmfloraen har på hele kroppens sundhed. For ikke så mange år siden betragtede vi tarmbakterierne som en videnskabelig kuriositet. I dag omtales de i stigende grad som et ekstra "organ", der kræver pleje og opmærksomhed.

For den almindelige patient handler det om nogle enkle grundprincipper: en varieret kost, rigeligt med kostfibre, begrænsning af stærkt forarbejdede fødevarer og regelmæssig fysisk aktivitet. Det eliminerer ikke risikoen fra toksiske E. coli-stammer fuldstændigt, men kan dæmpe deres indvirkning og styrke kroppens naturlige mekanismer til at reparere DNA-skader.

I de kommende år kan vi forvente nye tests og målrettede behandlinger rettet mod tarmmikrobiomet. En simpel afføringsprøve hos et barn eller en ung voksen kan da blive ikke blot et redskab til at opdage parasitter, men et egentligt instrument til at forudsige risikoen for tyktarmskræft årtier inden det første symptom.