Problemet handler sjældent kun om sorten
Den egentlige årsag er som regel forkert eller helt udeladt pleje i overgangen mellem vinter og forår. På netop dette tidspunkt af året kan én forholdsvis enkel indsats forvandle et skuffende træ til en regulær figenmaskine.
Hvorfor figentræet er fyldt med blade men knapt har nogen frugter
Et figentræ uden beskæring danner hurtigt et tæt virvar af grene. Skuddene overlapper hinanden, vokser tilbage mod midten, og kronens indre bliver et mørkt, fugtigt sted uden luftcirkulation.
I en mørk og fugtig krone udvikler frugtknopperne sig dårligt, og planten bruger det meste af sin energi på blade frem for figner.
Denne struktur fremmer svampeangreb, og de knopper, der skulle blive til frugter, får simpelthen ikke nok sollys. Omvendt kan alt for hård beskæring fjerne størstedelen af frugtknopperne og fratage træet dets tidlige figner, selv om det ved første øjekast ser "sundt" ud.
Løsningen ligger i at finde den gyldne middelvej: begrænse vildtvæksten uden at fjerne de dele, der er ansvarlige for udbyttet.
Det bedste tidspunkt at beskære figentræet for rigeligt frugtudbytte
Det ideelle tidspunkt for indgrebet er i slutningen af vinteren og i den tidligste del af foråret, når saften begynder at cirkulere, men knopperne endnu ikke er "skudt frem". I danske forhold falder dette typisk i perioden fra februar til marts, naturligvis på dage uden frost.
En beskæring på dette tidspunkt omdirigerer træets energi mod de mest lovende dele, uden at svække hele planten. Figentræet opnår normalt fuld frugtbæring mellem sit tredje og femte leveår. Netop her gør regelmæssig pleje en enorm forskel mellem et magert udbytte og en kurv fuld af velsmagende figner.
Den ideelle kroneopbygning: 4–6 kraftige bærende grene
Erfarne gartnere anbefaler en simpel tommelfingerregel: træet bør kun have et fåtal solide grene, der udgør det grundlæggende skelet. I praksis er det nok at udvælge fire til seks af de kraftigste skud.
- De skal være jævnt fordelt rundt om stammen.
- De skal vokse udad frem for tilbage mod midten.
- De må ikke bære tegn på sygdom, revner eller dybe sår.
Et træ formet på denne måde minder om et bæger eller en skål. I midten opstår der en slags lysbrønd: solen trænger ind i kronens indre, luften cirkulerer frit, og kronen "stopper ikke til".
Alle grene, der vokser ind mod midten, krydser hinanden, gnider mod hinanden, samt alt dødt træ, skal skæres bort så tæt på udgangspunktet som muligt. Målet er at opnå et lyst og åbent kronecenter.
Fjernelse af "sultne" rodskud og afkortning af skud
Næste trin foregår ved træets base. Figentræet er glad for at sende rodskud op fra rødderne og fra den nederste del af stammen. De kan se tiltalende ud, men i praksis fungerer de som konkurrenter til hovedgrenene og suger saft fra dem.
Rodskud ved jorden og ved stammens base bør klippes væk uden tøven – ellers spreder træet sine kræfter, og udbyttet af figner bliver mindre.
På de udvalgte skeletgrene afkortes forlængelserne med ca. en tredjedel af deres længde. Det vækker sovende knopper, der sidder lavere på grenen, og tilskynder planten til at forgrene sig tættere på de vigtigste grene. Netop i disse områder dannes de fleste knopper, som siden hen bliver til frugter.
Ved sorter, der giver to høster i sæsonen, er det vigtigt at bevare en del af de toårige skud, da de tidligste figner ofte opstår på dem.
Den ene detalje ved beskæringen, der ændrer alt
Stedet, hvor sæksen sættes ind, må ikke være tilfældigt. Bladet skal føres lige over en knoppe, der vender udad fra kronen, og ikke indad mod midten.
Hvert snit direkte over en udadvendt knoppe "sender" det nye skud ud mod kronens yderkant i stedet for ind mod dens midte.
Derved udvider den nye vækst naturligt frugtningszonen ved træets periferi i stedet for atter at fortætte midten. Hvis man beskærer på denne måde hvert år, holdes kronen åben, luftig og velbelyst. Det reducerer til gengæld risikoen for sygdomme og mindsker behovet for senere sprøjtninger.
Placering og jordbund: uden sol og dræning kommer der ingen figner
Selv et perfekt beskåret figentræ klarer sig ikke på et dårligt sted. Det er en plante, der elsker varme. Den kræver mindst seks timers direkte sol om dagen, læ for kraftig vind samt et underlag, hvor vand ikke samler sig efter hvert regnfald.
| Betingelse | Hvad du bør sørge for |
|---|---|
| Sol | Mindst 6 timers fuld soleksponering dagligt |
| Vind | Begrænset træk, læ fra en mur, et hegn eller en hæk |
| Jordbund | Let og gennemtrængeligt, uden vandophobning |
| pH-værdi | Svagt sur til neutral, ca. pH 6–6,5 |
Et lag bark, halm eller fine kviste på nogle få til ti-femten centimeters tykkelse rundt om stammen stabiliserer fugtigheden, beskytter rødderne mod pludselige temperaturudsving og hæmmer ukrudtsvækst.
Sådan gøder du figentræet korrekt, så det giver frugt og ikke kun blade
Figentræet reagerer meget tydeligt på, hvilken type næring det får. Tilføres der for meget kvælstof, danner det lynhurtigt store blade og lange skud, men der havner meget få figner på tallerkenen.
For et rigt udbytte er det bedre at satse på næringsstoffer, der støtter blomstring og frugtdannelse, frem for typiske "grønne" kvælstofgødninger.
Den bedste effekt opnås ved at kombinere en kalium- og fosforrig gødning med godt nedbrydt kompost. Denne kombination styrker blomsterknopperne og de efterfølgende frugter frem for selve bladmassen. Det er en god idé at undgå overgødskning – figentræet tåler let tilbageholdenhed bedre end overskud.
Sortens og klimaets betydning: hvor figentræet har chance for fuldt udbytte
I landets køligere egne, særligt mod nord og i områder med skarpe forårsnattefrost, spiller valget af sort en vis rolle. Træer, der kun producerer én hovedhøst i sæsonen, klarer sig typisk bedre der end dem, der forsøger at sætte frugt to gange.
Visse sorter har desuden brug for et specifikt bestøvende insekt for at danne fuldgyldige frugter. I områder, hvor dette naturlige hjælpedyr ikke findes, vil træerne vokse og se pæne ud, men udbyttet af figner vil være meget beskedent, selv ved perfekt beskæring.
Praktisk handlingsplan for gartneren
For overblikkets skyld er det værd at notere sig et enkelt arbejdsskema til overgangen mellem vinter og forår:
- Vælg en solrig, frostfri dag mellem februar og marts.
- Rens kronen for døde, syge og krydsende grene.
- Bevar 4–6 af de kraftigste grene, der danner et åbent "bæger".
- Fjern alle rodskud ved stammens base og fra rødderne.
- Afkort spidserne af de tilbageværende grene med en tredjedel over en udadvendt knoppe.
- Læg til sidst et lag mulch og giv en moderat dosis gødning med overvægt af kalium og fosfor.
I de efterfølgende år er det nok at gentage dette skema og korrigere kronen, mens man sørger for at holde midten åben. Figentræet takker hurtigt: allerede efter én sæson er forskellen i mængde og kvalitet af frugterne tydelig at se.
For dem, der netop er begyndt at dyrke denne plante, er det en god idé at observere, hvor fignerne sætter sig på træet i det år, der følger efter beskæringen. Det er den bedste praktiske lektion: man kan let se, hvilke skud der faktisk arbejder mod udbyttet, og hvordan de reagerer på forskellige former for beskæring og gødskning.
