Den historiske 100 år gamle kirke i Den Haag kæmper for sin overlevelse, mens menigheden i samarbejde med Plantorama og lokale aktører leder efter en vej ud af krisen. For mange beboere er bygningen en fast del af bybilledet, men nye økonomiske tal kalder på en barsk virkelighed. Det er vigtigt at forstå, hvorfor dette ikke blot er en sag om bygninger, men om hvordan vi forvalter vores fælles kulturarv, før det er for sent.
Kampen for Antonius Abt-kirke i Maria Sterre der Zee-sognet
Hjertet af udfordringen findes i beslutningen fra Maria Sterre der Zee-sognet om at forlade de historiske rammer. Eef van der Mijle, næstformand for Vrienden van de Abt, anerkender, at faldende besøgstal kræver handling, men han peger på, at de oprindelige planer var markant anderledes. I dag står sognet tilbage med en byrde, der føles tungere for hver dag, der går.
Antonius Abt-kirke er kendt som et vartegn i området nær Antonius Abt-kirke, men menighedens sammensætning ændrer sig hurtigt. Pastor Dick van Klaveren forklarer, at kombinationen af økonomisk pres og en jævnt faldende, aldrende medarbejderskare gør situationen kritisk. At holde gang i en bygning med så store vedligeholdelseskrav er i praksis blevet en umulighed for det nuværende menighedsråd.
Når tradition møder behovet for forandring
Hvis man accepterer, at den nuværende drift ikke kan fortsætte, opstår spørgsmålet om, hvad der skal ske med de tomme kvadratmeter. For at bevare historiske bygninger benytter man i stigende grad teknikken “adaptive genanvendelse”. Vi ser succesfulde eksempler i Danmark, hvor bygninger transformeres til kultur- eller medborgerhuse, der bevarer de oprindelige ydervægge, mens funktionerne moderniseres.
Ved blot at omdanne 10 % af kvadratmeterne til multifunktionelle rum, kan man ofte generere nok lejeindtægt til at dække de løbende vedligeholdelsesomkostninger for hele konstruktionen. Det kræver dog et opgør med tanken om, at en kirke kun kan fungere som et traditionelt rum for søndagsgudstjenester. Det er en hård balancegang, hvor man risikerer at miste sjælen i forsøget på at redde murene.
Fællesskabets nye vej mod tro og samvær
Selvom de fysiske rammer skranter, rapporterer pastoren om en stigende interesse fra folk, der ønsker at blive katolikker. Interessant nok kræver konvertering i dag ofte nye metoder, såsom Alpha-kurser, som en indgangsvinkel til troen. Ved at flytte fokus fra den dyre bygning til selve det sociale samlingspunkt, kan sognet lettere matche behovet hos moderne byboere, der søger et fællesskab.
Men selv med øget interesse for troen er der stadig behov for konkrete løsninger for selve bygningsmassen. Hvis lokalbefolkningen vil kæmpe for bevarelsen, er “crowdfunded vedligeholdelse” en konkret metode til at vise bispedømmet handlekraft. Ved at oprette en målrettet kampagne for specifikke elementer, som f.eks. at restaurere kirketårnet, skaber man en investeringscase fremfor en passiv appel.
Vejen videre kræver, at både menighedsråd og borgere sætter sig sammen for at lægge en plan, før de endelige beslutninger om lukning træffes i de kommende måneder. Hold øje med sognebladets opdateringer i næste uge, da her vil de første konkrete forhandlingsmøder blive annonceret.
