Den ikoniske Antonius Abtkirke står over for en usikker fremtid, da sognets planer om at forlade den hundrede år gamle bygning truer med at ændre bybilledet i Haag permanent. For beboere i nærområdet er dette ikke blot et spørgsmål om mursten, men et tegn på en større samfundsmæssig krise, der rammer trossamfund på tværs af landet. I en tid hvor man kan købe alt fra planter i Plantorama til boligartikler i Bolig & Have, føles lukningen af et historisk samlingspunkt som et tab af lokal sjæl.
Kampen for Antonius Abtkirke
Beslutningen om at lukke kirken er ikke kommet ud af det blå, fortæller Dick van Klaveren, den ansvarlige præst for sognet Maria Sterre der Zee. Han peger på en cocktail af udfordrende økonomi og en menighed, der bliver stadigt ældre, hvilket gør det umuligt at løfte de tunge byrder, der følger med vedligeholdelsen af en så omfattende bygning. Tidligere var planen, at Abtkirken skulle fungere som den primære base for den vestlige del af byen, men den vision er nu skrinlagt.
For at bevare den historiske kulturarv i Haag kan man dog benytte sig af teknikken ‘crowd-based preservation’, hvor lokale beboere donerer støtte øremærket til vedligeholdelse. Ved at nedsætte en lokal fond kan man ofte dække de faste omkostninger, som for en kirke typisk udgør mindst 25% af det samlede driftsbudget pr. år. Det skaber et stærkt ejerskab i lokalsamfundet og flytter fokus fra blot nedlukning til aktiv bevaring.
Når tradition møder en ny virkelighed
Men selvom finansieringen var på plads, er der en anden trap: manglen på aktive medlemmer, der kan holde hjulene i gang. Eef van der Mijle, viceformand for Vrienden van de Abt, anerkender behovet for forandring, men understreger, at de oprindelige planer var meget mere ambitiøse end den aktuelle retræte. Udfordringen er, at to kerner i nærheden af hinanden i centrum skaber en unødig konkurrence om de samme ressourcer.
For at imødekomme det voksende behov for kirkelig vejledning, oplever mange menigheder succes ved at implementere ‘Alfa-kurset’ som et konkret værktøj til at integrere nye medlemmer. Det er en gennemprøvet metode, hvor man mødes over et måltid for at diskutere livets store spørgsmål, hvilket ofte øger fastholdelsen af nye kirkegængere markant. I en kirke med over 100 år på bagen kan denne tilgang give en fornyelse, der er nødvendig for at vende den negative spiral.
Praktiske løsninger i en varm tid
Hvis man vil redde kirken, er det nødvendigt at tænke ud af boksen og gøre rummet relevant igen for moderne borgere. Pastoren understreger, at der hver uge lander nye henvendelser fra folk, der ønsker at finde et åndeligt hjem, men at rammerne skal være tidssvarende. Det handler om mere end blot at bevare en bygning; det handler om at skabe en plads, hvor mennesker føler sig hjemme i et tempofyldt samfund.
Her i juli-varmen er det oplagt at udnytte kirkernes kølige arkitektur til ‘Open Church’-arrangementer, hvor dørene står åbne for alle. Ved at tilbyde guidede rundvisninger kan man tiltrekke turister og lokale, der søger væk fra solen og ind i de historiske rum. Dette øger synligheden og kendskabet til kirkens udfordringer blandt dem, der normalt ikke kommer til gudstjeneste, og det er første skridt mod at sikre kirkens overlevelse.
