Et prestigefyldt projekt fra den saudiske kronprins i Riyadh er pludselig havnet under lup, mens gravemaskiner har stået stille i månedsvis.
Det futuristiske Mukaab-projekt, der skulle blive verdens største bygning og selve symbolet på et nyt Saudi-Arabien, viser sig foreløbig at være for stort, for dyrt og for følsomt. Regeringen skubber deadlines, omfordeler milliarder og prioriterer initiativer, der hurtigere kan levere penge, besøgende og international anerkendelse.
Hvad er Mukaab egentlig?
Mukaab er designet som en gigantisk kube på omtrent 400 meter i højde, bredde og dybde, placeret midt i Riyadh. Bygningen udgør kernen i New Murabba – et helt nyt bycentrum, der skal symbolisere landets modernisering.
Ifølge planerne fungerer Mukaab som en slags by inden i en bygning. Komplekset skal på sigt rumme omkring 400.000 beboere og besøgende. Indvendigt samles luksuriøse boliger, hoteller, kontorer, underholdning, butikker og kulturelle faciliteter.
Mukaab er designet så stort, at der ifølge planerne ville passe tyve Empire State Buildings ind i det.
New Murabba er estimeret til cirka 50 milliarder dollar og omfatter ud over Mukaab blandt andet:
- et nyt megastadion
- et museum og et universitet
- biografer og underholdningskomplekser
- store shoppingcentre og fritidsfaciliteter
Hvorfor byggeriet er gået i stå
Ifølge flere kilder med kendskab til sagen handler pausen primært om økonomi. Saudi-Arabien har ambitiøse projekter til en samlet værdi af cirka 925 milliarder dollar i luften. Det spænder fra nye byer i ørkenen til turistiske gigantresorts ved Det Røde Hav.
Regeringen kanaliserer nu midler mod projekter, der lover hurtigere afkast. Fokus er rettet mod initiativer med tæt tilknytning til store internationale begivenheder og direkte turisttilstrømning.
Vision 2030 under pres
Alle disse planer udspringer af Vision 2030 – kronprins Mohammed bin Salmans moderniseringsprogram. Målet er en økonomi, der er mindre afhankig af olie, tiltrækker flere turister og markant udvider servicesektoren.
Lave og svingende oliepriser gør finansieringen vanskeligere. Olie tegner sig stadig for omkring 40 procent af kongerigets bruttonationalprodukt. Når olieindtægterne skuffer, bliver råderummet for at tage risici med megaprojekter tilsvarende mindre.
| Projekt | Oprindelig ambition | Nuværende status |
|---|---|---|
| Mukaab (Riyadh) | Verdens største bygning, kernen i New Murabba | Byggeri suspenderet, aflevering udskudt til around 2040 |
| New Murabba | Nyt futuristisk bycentrum | Omplanlægning, fokus på dele der hurtigere giver afkast |
| The Line | 170 km lang by i ørkenen | Skala kraftigt reduceret, tempo sænket |
Nye prioriteter: expo, VM og turisme
Regeringen vælger nu tydeligt at satse på projekter, der på kort sigt styrker landets internationale image. Det drejer sig om lokationer og infrastruktur til verdensudstillingen i 2030 og fodbold-VM i 2034, som begge skal afholdes i Saudi-Arabien.
Derudover flyttes der mere opmærksomhed mod konkrete turistiske knudepunkter, som eksempelvis Qiddiya – et enormt fritids- og underholdningsområde ved Riyadh. Den slags steder kan relativt hurtigt tiltrække besøgende, skabe arbejdspladser og generere indtægter.
Mukaab forsvinder ikke fra tegnebrættet, men rykker et markant trin ned ad prioriteringslisten.
Ifølge oplysninger fra projektet regnes der nu med en afleveringsdato omkring 2040 – hele ti år senere end det oprindelige mål om 2030. Gravearbejdet i Riyadh er afsluttet, men storstilet opbygning lader vente på sig.
Ikke kun Mukaab: også The Line er skåret ned
Mukaab er ikke det eneste prestigeprojekt, der kører i lavere gear. Også The Line – den futuristiske, smalle megaby, der skal løbe 170 kilometer gennem ørkenen – justeres i omfang og tempo.
The Line skulle være en slags lineær megaby med spejlblanke facader og et hyptermoderne infrastrukturnetværk. I praksis viser omkostningerne sig at være enorme, og de tekniske udfordringer større end forventet. De nuværende planer opererer med en betydeligt kortere strækning og en faseopdelt udrulning, hvor kun en lille del opføres som et egentligt vartegn.
Religiøs følsomhed omkring designet
Ud over økonomi og planlægning spiller der ved Mukaab også et mere symbolsk spørgsmål ind. Inden for Saudi-Arabien skabte designet diskussion fra selve annonceringen. Kubeformen vækker hos mange indbyggere associationer til Kaaba i Mekka – islams allerhelligste helligdom.
For modstanderne føles det ubehageligt, at en kommercielt og underholdningsorienteret bygning minder stærkt om en form, der i århundreder har haft dyb religiøs betydning. De frygter, at prestigeprojektet kan udvande Kaabas åndelige betydning.
Den religiøse følsomhed gør Mukaab politisk langt mere kompliceret end et almindeligt byggeprojekt – særligt i et land, hvor tro spiller en så central rolle.
For regeringen indebærer det en ekstra omdømmemæssig risiko. En bygning, der er tænkt som symbol på national fornyelse, må ikke udvikle sig til en kilde til indre polarisering.
Hvad står på spil for Vision 2030?
Udviklingen omkring Mukaab illustrerer, hvor hårfin balancen er mellem ambition og realisme. Vision 2030 handler om hurtig transformation: en yngre befolkning, nye job, mere underholdning og et bredere økonomisk fundament. Samtidig kræver hvert megaprojekt enorme summer, arbejdskraft og politisk opmærksomhed.
Ved nu at sætte prioriteter forsøger ledelsen at fremvise håndgribelige resultater inden 2030. Et stadion eller turistresort, der er klar til verdensudstillingen eller VM, giver direkte internationalt synlig gevinst. En kæmpe kube, der først er færdig om tyve år, scorer langt sværere på kort sigt.
Hvor realistiske er sådanne megaprojekter?
Internationale økonomer har længe peget på risikoen for såkaldte "white elephants" – spektakulære bygninger og infrastrukturanlæg, der efterfølgende knapt nok bliver brugt. Den samme risiko gælder for Vision 2030-projekterne. Hvis turisme og erhvervsservice vokser langsommere end håbet, kan gigantprojekter forvandles til dyr ballast.
På den anden side kan et genkendeligt ikon – som Mukaab er tænkt at blive – give en by årtiers markedsføringsværdi. Burj Khalifa i Dubai og Marina Bay Sands i Singapore beviser, at én spektakulær bygning kan sætte en hel by på verdenskortet.
Hvad betyder disse planer konkret for Riyadh?
For indbyggerne i Riyadh indebærer pausen, at området omkring det kommende New Murabba forbliver et byggeri- og planområde i længere tid endnu. Værdien af jord og ejendomme i nærheden af projektet vil i høj grad afhænge af, hvor troværdig den nye tidsplan viser sig at være.
Virksomheder og investorer, der havde indrettet sig efter Mukaab og New Murabba, er nødt til at omskrive deres scenarier. Nogle retter opmærksomheden mod projekter, der passer bedre med expo 2030 eller VM-tidsplanen.
For dem, der ønsker at følge udviklingen, er det værd at holde øje med tre forhold:
- Nye udbud og kontrakter omkring New Murabba, der fortæller noget om tempo og omfang.
- Beslutninger om The Line, som afspejler holdningen til ekstreme megavisioner generelt.
- Udviklingen i oliepriserne, der direkte påvirker råderummet for investeringer.
Ekstra perspektiv: hvorfor vælger lande sådanne ekstreme projekter?
Stater med store naturressourcer som olie forsøger ofte at diversificere deres økonomi, inden indtægterne begynder at falde. Storstilet byggeri fungerer i den sammenhæng samtidig som beskæftigelsesmotor, turistmagnet og markedsføringsinstrument.
Bagsiden er, at disse forløb er meget følsomme over for økonomiske udsving og politiske skift. En efterfølgende regering kan ændre prioriteterne, eller markedsforholdene kan tvinge til smertefulde valg. Det mønster ser vi nu gentage sig i Saudi-Arabien, hvor en kombination af finansielt pres og samfundsmæssig følsomhed bremser tempoet på de mest ambitiøse planer.
