Fra klassiker på boghylden til storslået oplevelse på skærmen
Leder du efter en filmaften med stil, intriger og imponerende kostumer? Netflix har netop tilføjet denne hylede franske bogfilmatisering til sit katalog.
Aftenerne er lange, sofaen kalder, og weekenden fortjener noget ekstraordinært. Til dem der hellere vil ofre et par timer på en stærk film end en gråvejrstur, leverer Netflix nu noget ganske bemærkelsesværdigt: den storladne litteraturfilmatisering Illusions perdues, der hjembragte hele syv César-priser – heriblandt prisen for bedste film.
Filmen er baseret på Honoré de Balzacs roman af samme navn. Balzac regnes som en af det nittende århundredes allervigtigste forfattere, og romanen er en del af hans monumentale cyklus La Comédie humaine, hvori han dissekerer det franske samfund med en præcision, der stadig føles forbløffende aktuel.
Instruktør Xavier Giannoli har valgt ikke at lave en støvet, ærbødig filmatisering. I stedet har han skabt en levende, næsten moderne fortolkning af Balzacs univers – med tempo, humor og masser af bid.
Alliancer, sladder og ren pengegriskhed styrer karriererne, ikke talent – præcis dét gør denne film så genkendelig i 2026.
Historien: en digter, Paris og en hård lektion i forfængelighed
Handlingen udspiller sig i Frankrig under Restaurationen i første halvdel af det nittende århundrede. I centrum står Lucien de Rubempré, en ung og begavet digter fra Angoulême. Han skriver fremragende, tænker stort – men har hverken penge, navn eller indflydelse. Hans forhold til Louise de Bargeton, en gift aristokrat der beundrer hans talent, åbner døren til Paris.
I hovedstaden forventer Lucien et paradis af kunst og litteratur. I stedet støder han på en by, hvor berømmelse primært handler om forbindelser, tjenester og manipulation. Gennem den charmerende men kyniske journalist Étienne Lousteau får han et kig bag kulisserne på journalistikkens verden.
- Aviser sælger positive anmeldelser til højestbydende
- Teaterstykker erklæres som "succes" eller "fiasko" på kommando
- Politik, erhvervsliv og presse er tæt sammenvævet
- Venskab og loyalitet har en prisseddel
Lucien begynder som kritiker, klatrer lynhurtigt op ad den sociale rangstige og nyder det parisiske etablissements behageligheder. Fester, pragtfulde saloner, indflydelsesrige bekendtskaber – alt synes pludselig inden for rækkevidde. Men jo højere han stiger, jo mere mister han sig selv i et spil af skin, korruption og forræderi. Hans idealer smuldrer, efterhånden som han lader sig rive med af et system, hvor alt er til salg – selv omdømme og følelser.
Stjernespækket ensemble og en storproduktion af rang
Xavier Giannoli, der også står bag Marguerite, har ikke sparet på noget. Alene rollelisten læser som et who's who i nutidig fransk film:
| Skuespiller | Rolle |
|---|---|
| Benjamin Voisin | Lucien de Rubempré, den unge digter |
| Cécile de France | Louise de Bargeton, aristokrat og beskytterinde |
| Vincent Lacoste | Étienne Lousteau, snu journalist |
| Xavier Dolan | Indflydelsesrig pariser fra det litterære miljø |
| Gérard Depardieu | Forlagsmand med mere interesse i profit end i litteratur |
Filmen er enestående i sit håndværk: rigt detaljerede interiører, travle trykkerier, røgfyldte teatre, muddrede gader og saloner belagt med silke og kniplinger. Kostumer og kulisser er ikke blot baggrundsdekoration – de er aktive fortælleelementer, der med al tydelighed viser, hvad der står på spil for dem, der vil klare sig i denne verden.
César-juryen belønnede filmen i 2022 med syv priser, herunder bedste film, bedste filmatisering samt priser for kostumer, fotografi og scenografi.
Hvordan blev filmen modtaget?
Da Illusions perdues havde biografpremiere i Frankrig i 2021, var kritikerne næsten enstemmigt begejstrede. Filmen fik sin internationale debut på filmfestivalen i Venedig og voksede hurtigt til en publikumsfavorit.
På den franske anmeldelsesplatform Allociné scorer filmen et gennemsnit på 4,3 ud af 5 baseret på seervurderinger. Publikum fremhæver især de kraftfulde skuespilpræstationer og den måde, en historie fra det nittende århundrede pludselig føles som en skarp analyse af vores egen mediekultur.
Mange anmeldelser kalder den "en monumental filmatisering" og peger på Benjamin Voisin som den rolle, der for alvor satte ham på kortet. Vincent Lacoste roses ligeledes for sin blanding af charme og moralsk tomhed, der gør journalistverdenen både forlokkende og foruroligende.
Derfor føles denne kostumefilm overraskende aktuel
Selv om historien foregår i en tid med hestevogne og stearinlys, ligger temaerne bemærkelsesværdigt tæt på nutiden. Vi ser, hvordan anmeldelser købes, teaterforestillinger oppustes, og negative artikler bruges som våben mod konkurrenter.
Den, der er vant til debatter om fake news, sponsoreret indhold og sociale mediers magt, vil genkende meget i Balzacs univers. Avisernes dominans i det nittende århundrede minder mistænkeligt meget om de store platformes indflydelse i dag.
- Annoncørernes pres på redaktionen
- Klik og spektakel vægtes højere end substans
- Tendensen til at bygge personer op eller nedrive dem med én enkelt artikel
- Sammenblanding af holdninger, markedsføring og nyheder
Netop fordi Giannoli fortæller historien stramt og dynamisk, træder disse paralleller særligt tydeligt frem. Det er ingen støvet litteraturlektion, men snarere et historisk spejl for det nutidige medielandskab.
Hvem bør se Illusions perdues?
Filmen henvender sig ikke udelukkende til litteraturelskere eller Balzac-kendere. Den fungerer mindst lige så godt som et medrivende drama for enhver, der holder af store fortællinger og moralske dilemmaer. Spilletiden er solid, men takket være den hurtige klipning, skarpe dialoger og de vedvarende sociale spændinger føles filmen sjældent langtrukken.
Den, der normalt primært foretrækker nutidige thrillere eller krimiserier, får her noget anderledes – men bestemt ikke roligere. Magtspillet udspiller sig i saloner og avisredaktioner frem for i mørke baggyder, men intrigerne er til gengæld mindst lige så giftige.
Et par begreber kort forklaret
Hvad er César-priserne?
César-priserne kaldes ofte "de franske Oscars." Det er Frankrigs vigtigste filmpris, der uddeles årligt af Académie des arts et techniques du cinéma. At Illusions perdues vandt syv af dem, signalerer, at filmen vurderes eksceptionelt højt – både kunstnerisk og teknisk.
Hvad menes der med "kostumefilm"?
En kostumefilm er en produktion, der foregår i en anden historisk periode end nutiden, og hvor tøj, frisurer og scenografi er historisk rekonstrueret. Her drejer det sig om Frankrig i det nittende århundrede. Sådanne film kræver typisk et betydeligt budget, fordi alt – fra hatte til service – skal matche den pågældende epoke.
Et godt råd til din Netflix-aften
Vil du gemme denne film til en lørdag aften, er det værd at sætte tid af og virkelig give den din fulde opmærksomhed. Dette er ikke en film, du halvt ser, mens telefonen konstant afleder dig. Med de mange karakterer og de politiske og journalistiske spil er det en fordel at følge med koncentreret de første tre kvarter – derefter griber dramaet fat af sig selv.
For den, der ønsker noget mere end den gennemsnitlige streamingtitel, er Illusions perdues' ankomst til Netflix en glædelig overraskelse. Du får en pragtfuld kostumefilm, et skarpsindig blik på magt og medier, og en klassisk fortælling om ambition, der føles slående velkendt i en tid præget af algoritmer og opmærksomhedsøkonomi.
