Den kvalitet toparbejdsgivere i hemmelighed kigger efter først
Stadig flere psykologer og topledere peger på én bestemt egenskab, der er afgørende for succes på jobbet. Det handler ikke om et perfekt CV, lange certifikater eller overdreven selvpromovering — men om hvordan du mentalt forholder dig til verden omkring dig.
Til jobsamtaler fortæller vi gerne, at vi er præcise, stresstålmodige eller perfektionistiske. Det lyder sikkert og professionelt. Alligevel siger store arbejdsgivere, at netop en anden egenskab giver udslaget, når to kandidater på papiret er nogenlunde ligeværdige.
Michael Ramlet, topchef for forskningsvirksomheden Morning Consult, fortæller at alle hans bedste medarbejdere — fra medstiftere til nyansatte — deler én ting: en stærk intellektuel nysgerrighed. Chris Hyams, CEO for jobportalen Indeed, opfordrer ligeledes ansøgere og medarbejdere til at stille nysgerrige spørgsmål i samtaler med ledere.
Den der selv bliver ved med at spørge "hvordan fungerer det?", "hvorfor gør vi det sådan?" og "kan det gøres smartere?", bliver internt lagt mærke til meget hurtigere end den, der blot udfører sine opgaver.
Ifølge psykologer gør denne nysgerrige indstilling, at du bedre følger med ved forandringer, hurtigere ser sammenhænge og sjældnere kører fast i rutinen. Og det er præcis, hvad moderne organisationer efterspørger.
Derfor er nysgerrighed en så stærk karrieremotor
Nye idéer opstår i hoveder, der bliver ved med at stille spørgsmål
Forskning offentliggjort i fagbladet Current Psychology viser, at nysgerrige mennesker lettere genererer nye idéer. Ikke nødvendigvis fordi de er klogere, men fordi de åbner op for flere impulser og bevidst søger information uden for deres vante rammer.
Dertil kommer, at tidligere studier viser, at nysgerrighed hjælper med at forbinde idéer med hinanden. En nysgerrig person bruger en første indskydelse som springbræt til den næste. Resultatet er ikke én isoleret tanke, men en hel kæde af muligheder.
- Du stiller oftere "hvad nu hvis"-spørgsmål.
- Du kobler erfaringer fra forskellige projekter sammen.
- Du ser muligheder i ting, som andre bare går forbi.
For arbejdsgivere betyder det: mere fornyelse, færre fastlåste processer og teams, der lettere tilpasser sig markedsudsving.
Problemer bliver udfordringer frem for blokeringer
Iværksættercoach Chelsea Spencer Smith beskriver, hvordan nysgerrige fagfolk forholder sig til problemer. Dér hvor mange mennesker opgiver ved kompleksitet, ser de nysgerrige en mulighed.
Den nysgerrige medarbejder tænker ikke: "Åh nej, et problem" — men derimod: "Interessant, hvad sker der egentlig her, og hvad kan jeg lære af det?"
Det betyder i praksis, at de:
- leder længere efter en bedre løsning;
- stiller flere uddybende spørgsmål, inden de beslutter sig;
- aktivt lærer af hvert mislykkedes forsøg frem for at forsvare sig.
Det fører til mere gennemtænkte beslutninger og færre dyre fejl på lang sigt. Ledere stoler hurtigere på den slags mennesker med større ansvar, netop fordi de ved, at de ikke kører på autopilot.
Nysgerrighed gør dig rarere at arbejde sammen med
Nysgerrighed handler ikke kun om systemer og tal — det handler også om mennesker. Den, der oprigtigt undrer sig over, hvordan andre tænker og hvad der driver dem, opbygger stærkere arbejdsrelationer meget hurtigere.
Kolleger oplever ofte sådan en person som:
- lyttende frem for udsendt;
- åben over for feedback og andre perspektiver;
- engageret i det fælles resultat, ikke kun egne opgaver.
Denne sociale side af nysgerrighed forbedrer kommunikationen, dæmper konflikter og sikrer, at viden sjældnere bliver hængende i én enkelt afdeling eller ét team.
Kan nysgerrighed trænes? Ja, siger adfærdseksperter
Ikke alle føler sig som naturlige spørgsmålsstillere. Men det behøver ikke at forblive en ulempe. Forfatter og adfærdsspecialist Ian Leslie beskriver nysgerrighed som en kombination af intelligens, vedholdenhed og en stærk trang efter noget nyt. Du behøver altså ikke være et indfødt geni — du skal blot være villig til at gøre en indsats.
Psykolog Jonathan Wai har formuleret en række praktiske regler til målrettet at styrke nysgerrighed. De er overraskende enkle, men virker kun, hvis du rent faktisk anvender dem i din daglige arbejdsdag.
Syv enkle regler til at blive mere nysgerrig
- Læs meget og følg din interesse
Vælg ikke kun faglig litteratur, men også emner du spontant tiltrækkes af. Bred viden giver uventede vinkler på arbejdsproblemer. - Lån hjernekraft fra andre
Søg mentorer, brainstorm med kolleger, stil spørgsmål frem for at finde ud af alt selv. Brug deres erfaring som en genvej. - Stik oftere ind i en boghandel eller et bibliotek
Lad dig overraske af titler, du normalt går forbi. Det gælder også online: browse kategorier uden noget bestemt formål. - Tør stille "dumme" spørgsmål
De fleste holder sig tilbage af skam. Netop det spørgsmål, alle går udenom, skaber ofte den største klarhed. - Træn din hukommelse
Tag noter, brug en app eller et hæfte, gentag indsigter. Jo mere du husker, jo lettere lægger du sammenhænge. - Bliv ekspert, men hold blikket bredt
Fordyb dig i dit fagområde, men forbliv nysgerrig på alt udenfor: økonomi, psykologi, teknologi, kultur. - Fokusér ikke kun på gåder, men på mysterier
En gåde har én løsning; et mysterium fortsætter med at udvikle sig. Store spørgsmål uden et øjeblikkeligt svar holder din hjerne vågen.
Sådan anvender du nysgerrighed på jobbet allerede i morgen
Den, der vil gøre disse idéer konkrete, kan starte i det små. Du behøver ikke vende hele din karriere på hovedet for at bringe mere nysgerrighed ind i din arbejdsdag.
| Situation på jobbet | Nysgerrig reaktion |
|---|---|
| Du får en opgave, du har løst i årevis | Spørg: "Hvad ville der ske, hvis vi forkortede denne proces med ét trin?" |
| Et projekt kører fast | Find en person fra en anden afdeling og spørg, hvordan de ville gribe det an. |
| Du hører et nyt begreb til et møde | Skriv det ned, slå det op samme dag og del det, du fandt, med teamet. |
| Du får kritik af dit arbejde | Spørg: "Hvad mener du kunne have været gjort bedre og hvorfor?" frem for straks at forsvare dig. |
Derfor har organisationer mere og mere brug for nysgerrige mennesker
Arbejdet forandrer sig hurtigere end stillingsbeskrivelserne. Nye værktøjer, kunstig intelligens, hybridarbejde, skiftende kundeforventninger — den, der kun gør, hvad der engang blev aftalt, halter bagud. Virksomheder har brug for mennesker, der aktivt søger information, finder sammenhænge og tør stille spørgsmålstegn ved processer.
Nysgerrighed giver organisationer blandt andet:
- hurtigere tilpasningsevne ved markedsforandringer;
- flere innovative idéer uden dyre eksterne konsulenter;
- teams der lærer af fejl frem for at skjule dem;
- medarbejdere der forbliver motiverede, fordi de bliver ved med at vokse.
For medarbejderne selv betyder en nysgerrig indstilling, at deres værdi bliver mindre afhængig af én bestemt funktion. Den, der vænner sig til at stille spørgsmål, tilegne sig ny viden og genkende mønstre, kan langt nemmere skifte til andre roller eller brancher, når det bliver nødvendigt.
Ekstra indsigt: forskellen på overfladisk og dyb nysgerrighed
Ikke enhver form for nysgerrighed fremmer karrieren. At scrolle gennem sociale medier af kedsomhed stimulerer ganske vist, men giver sjældent varig viden. Psykologer skelner derfor mellem overfladisk og dyb nysgerrighed.
Overfladisk nysgerrighed handler primært om hurtige impulser: nye notifikationer, sladder, korte fakta. Dyb nysgerrighed kræver ro og vedholdenhed. Du bliver hængende ved et vanskeligt emne, selv når det føles som om du kører fast. Det er netop dén vedholdenhed, der gør dig mere værdifuld for en organisation over tid.
Den, der indimellem tvinger sig selv til ikke at springe til den næste fane med det samme, men i stedet graver et spørgsmål helt til bunds, vil med tiden opleve, at svære emner skræmmer mindre. Og den følelse af kontrol — over information, over processer og over sin egen udvikling — er ofte den stille kraft bag en stærk karriere.
