Noget sker ubemærket ude på markerne
I stilhed, midt mellem maskinernes buldren og de ensformige majsmarker, forsvinder fuglene fra landskabet hurtigere end nogensinde.
En stor, langvarig undersøgelse offentliggjort i det anerkendte tidsskrift Science viser, at industrielt landbrug i Nordamerika ikke blot falder sammen med færre fugle – det accelererer tilbagegangen. Områder med intensivt brug af kunstgødning og pesticider viser sig at være særligt skæbnesvangre for fuglelivet.
Fuglebestanden styrtdykker: næsten halvdelen af arterne i minus
Forskerne fulgte bestanden af 261 forskellige fuglearter i Nordamerika over en periode på 34 år – fra 1987 til 2021. I gennemsnit faldt disse bestande med omkring 15 procent i løbet af den periode.
For 47 procent af de undersøgte arter taler forskerne om en "signifikant tilbagegang". Det betyder, at den nedadgående tendens er statistisk overbevisende og ikke kan forklares med tilfældigheder.
For næsten én ud af fire arter accelererer tilbagegangen yderligere – og det sker især i de mest intensivt dyrkede landbrugsområder.
Studiet så ikke kun på, hvor mange fugle der er forsvundet, men også om hastigheden af dette fald ændrer sig. Hos 24 procent af arterne viste tabet sig at accelerere år for år. Netop i disse tilfælde dukkede de samme faktorer op igen og igen:
- Intensivt brug af pesticider og kunstgødning
- Store landbrugsarealer med meget lidt variation
- Kraftigt forandrede, åbne landbrugslandskaber
Resultatet stemmer overens med tidligere analyser fra den internationale naturbevaringsorganisation IUCN, som har beregnet, at bestandene hos 61 procent af verdens fuglearter er faldende – med landbrugsudvidelse og -intensivering som en af de vigtigste årsager.
Sådan presser intensivt landbrug fuglene
Industrielt landbrug forvandler hele økosystemer fra grunden. Hvor der engang var krat, moser og skovstykker, breder der sig nu enorme marker – ofte med kun én enkelt afgrøde. For mange arter forsvinder redestederne, skjulestederne og føden på én gang.
Det begynder allerede med selve indretningen af landet:
- Hegn og levende hegnsrækker fjernes for at give plads til større marker
- Grøfter rettes ud eller fyldes op
- Veje, lagerhaller og anden infrastruktur fragmenterer levestederne
For fuglene betyder det færre redepladser, mere forstyrrelse og flere rovdyr, der let kan slå til i det åbne landskab.
Pesticider og kunstgødning rammer fuglenes spisekort hårdest
Det største slag kommer fra en mindre synlig vinkel: kemiske midler. Kunstgødning, herbicider og insekticider ændrer fødeudbuddet dramatisk.
Midlerne er sjældent direkte dødelige for fuglene – men de fjerner deres føde, særligt insekterne.
Mange sangfugle, svaler og engfugle er stærkt afhængige af insekter, især i ynglesæsonen. Insekticider er netop designet til at udrydde insekter på kort tid. Men også midler rettet mod ukrudt eller mod højere udbytter har konsekvenser:
- Herbicider gør vejkanter og grøftekanter artsfattige, og det betyder færre insekter og frø
- Kunstig gødning favoriserer et par hurtigtvoksende plantearter, resten forsvinder – og med dem de tilhørende insekter
- Rester af bekæmpelsesmidler kan ende i insekter og frø, så fuglene får en mindre næringsrig kost
For mange arter opstår der således en dobbelt belastning: færre sikre redepladser og mindre føde til at opdrætte unger.
Klimaet og landbruget forstærker hinanden som trusler mod fuglene
Forskerne undersøgte også klimaforandringernes rolle. Højere temperaturer hænger generelt sammen med faldende fuglebestande. I varmere områder var bestandstallene lavere, uanset landbrugspresset.
Det mest iøjnefaldende var dog, at intensivt dyrkede landbrugsområder med den kraftigste temperaturstigning viste de skarpeste fald. Effekterne lægger sig oven i hinanden.
Hvor hedebølger, tørke og kemisk intensivt landbrug mødes, tømmes allerede sårbare bestande endnu hurtigere.
Landbrugsjord forstærker også opvarmningen fysisk. Træer forsvinder, skyggen mindskes, og bar jord eller monokulturer holder på varmen længere. Færre træer betyder desuden mindre optagelse af CO₂ – og netop den gas spiller en afgørende rolle i jordklodens opvarmning.
Samspillet mellem stressfaktorer
Mange fuglearter kan klare et enkelt hårdt år – en tørke, en dårlig ynglesæson eller midlertidigt fødemangel. Problemet opstår, når sådanne modgange følger hinanden år efter år. Studiet viser, at det er præcis det, der sker nu i regioner med intensivt landbrug og stigende temperaturer.
Ud over mangel på føde og varme spiller yderligere faktorer ind:
- Kraftigere regnskyl der skyller reder væk på åbne marker
- Sen frost eller hedebølger midt i ynglesæsonen
- Forstyrrende trækruter som følge af ændrede årstider
For arter der allerede lever tæt på grænsen for, hvad de kan tåle, kan ét ekstremt år være for meget – og bestandene kan pludselig kollapse i stedet for at aftage gradvist.
Alternativer: kan landbrug og fugle leve side om side?
Forskerne peger ikke kun på problemerne, men også på mulige veje frem. Mere naturvenlige landbrugsformer viser i forskellige regioner, at fødevareproduktion ikke nødvendigvis skal gå ud over fuglene.
Landmænd der bruger pesticider med omtanke og efterlader plads til naturlig bevoksning, giver fuglene markant bedre chancer.
Eksempler på tiltag der kan have en positiv effekt:
- Blomster- og urtestrøg langs markerne, hvor insekter og fugle kan finde føde
- Bevarelse eller genopretning af levende hegn, skovkanter og læbælter
- Sjældnere slåning af vejkanter og grøftekanter
- Målrettet og tilbageholdende brug af bekæmpelsesmidler – kun når det er absolut nødvendigt
- Vekseldrift med forskellige afgrøder frem for årelange monokulturer
Regenerativt landbrug og agroøkologiske systemer satser kraftigt på jordbundsliv, fast beplantning og lukkede kredsløb. I sådanne systemer trives flere insekter og planter, hvilket slår igennem op ad fødekæden – herunder til fuglene.
Hvad denne undersøgelse betyder for Europa og Danmark
Selv om dataene stammer fra Nordamerika, er de underliggende processer genkendelige i Europa. Også her er brugen af pesticider og kunstgødning fortsat høj i mange egne, og storstilet markdrift dominerer de åbne landskaber.
Engfugle i Danmark, som vibe og stor kobbersneppe, har vist markante tilbagegange gennem mange år. Mange af årsagerne overlapper med dem i det nye studie: færre urterige enge, intensiv slåning, udtørring og mangel på insekter. De nordamerikanske resultater bekræfter, at tilbagegangen uden en seriøs kursændring ikke stabiliserer sig af sig selv – den kan tværtimod accelerere.
Hvorfor fugle er et advarselssignal
I økologien betragtes fugle ofte som en målestok for et landskabs sundhed. Deres antal reagerer på ændringer i insektlivet, frøudbuddet, vandkvaliteten og terrænets struktur. Når de forsvinder hurtigt, er det typisk et tegn på, at andre artsgrupper også er i problemer.
For landbrugsbedrifter kan det i sidste ende også få økonomiske konsekvenser. Færre insekter betyder mindre naturlig skadedyrsbekæmpelse. Færre blomster og bestøvere rammer udbyttet i eksempelvis frugtavlen. Et system der i stigende grad er afhængigt af kemiske indgreb, bliver dermed sårbart over for prisstigninger, resistens hos skadedyr og skærpede regler.
Hvordan politik og forbrugere kan ændre kursen
Undersøgelsen understreger, at valg i landbrugspolitikken direkte kan aflæses i himlen over markerne. Subsidier, regler om bekæmpelsesmidler og krav til biodiversitet på og omkring landbrugsejendomme afgør, hvor meget plads der er tilbage til fuglene.
Forbrugerne spiller også en rolle ved at efterspørge produkter fra mere naturvenlige systemer. Certificeringsordninger med krav til pesticidanvendelse, landskabselementer og afgræsning sender et signal til producenterne. Sådanne valg løser ikke problemet på én gang, men de giver landmændene et økonomisk incitament til at investere i naturen.
Den der selv vil gøre en forskel, kan plante flere insektvenlige planter i haven eller på altanen, slå græsset sjældnere og skabe variation med buske og træer. Individuelt lyder det beskedent – men lagt sammen på tværs af en hel bydel eller landsby kan det udgøre netop det ekstra led mellem intensivt dyrkede landbrugsområder og større naturområder, som fuglene har brug for at bevæge sig gennem.