En knaldorange slange fra Nordamerika viser sig uventet i franske skove og haver – og det vækker mange spørgsmål.
Særligt omkring byen Colmar i Alsace melder vandrere om et slankt, farverigt krybdyr, der roligt klatrer op i træer eller glider langs stenmure. Der er tale om en slange, der normalt lever i terrarier, men som nu tilsyneladende er ved at finde fodfæste i den franske natur.
Fra amerikanske kornmarker til franske skove
Det lyder næsten som en bylegende: En jogger i Alsace opdager under sin løbetur en orange-rød plet, der ligger viklet om en træstamme. Tættere på viser det sig at være en knap meter lang slange, der elegant bevæger sig opad – som om den har boet i skoven i årevis. Men det hører dyret slet ikke hjemme der.
Den pågældende art er den såkaldte kornslange, med det videnskabelige navn Pantherophis guttatus. Den stammer oprindeligt fra Nordamerika, hvor den primært opholder sig på kornfarme og i lader på jagt efter mus og rotter. I Europa kender de fleste den som et terrariedyr i iøjnefaldende orange, røde eller brune farver.
I og omkring Colmar er indberetninger om fritlevende eksemplarer vokset støt de seneste år. Lokale naturentusiaster og herpetologer bemærker, at der ikke længere er tale om enkeltstående hændelser – det er blevet et mønster.
Stadig flere farverige slanger opdages i haver, parker og langs markkanter ved Colmar, hvilket tyder på en begyndende etablering i naturen.
Meldingerne hober sig op i Alsace
Den alsaciske herpetolog Maurice Babillon registrerer omhyggeligt alle indberetninger og ser tallene stige år for år. På få år er der kommet en hel serie slanger ind, som alle tilhører samme art.
- 2022: 9 eksemplarer indleveret
- 2023: 13 eksemplarer
- 2024: allerede et dusin slanger, og året var endnu ikke omme
Dyrene bliver fundet i byparker, private haver og langs kanten af landbrugsjord. Det mønster tyder på, at arten ikke længere kun stikker af fra stuer, men muligvis også klarer sig i det fri. Naturforskere følger situationen med stigende opmærksomhed, da invasive arter kan forstyrre balancen i lokale økosystemer, hvis de begynder at formere sig i stort omfang.
Hvordan genkender man denne farverige slange?
Kornslangen skiller sig ud på grund af sine farver og sit mønster, hvilket gør den nem at få øje på – selv for folk med begrænset kendskab til krybdyr.
| Kendetegn | Beskrivelse |
|---|---|
| Længde (voksen) | Normalt mellem 80 centimeter og 1,50 meter |
| Bygning | Slank og smidig krop |
| Farve | Ofte orange til rødbrun med mørke pletter |
| Pletmønster | Ovale eller runde pletter med sort kant |
| Adfærd | Sky, klatrer godt i buske og træer, aktiv i tusmørke og om natten |
Den, der ser et sådant dyr sno sig langs en træstamme eller stenmur, lægger straks mærke til den orange grund og de regelmæssige mørke pletter. Det er netop disse iøjnefaldende farver, der har gjort arten populær i terrarieverdenen.
Er kornslangen farlig for mennesker?
Mange mennesker skræmmes, når de ser en slange – især i et land, hvor de fleste slanger er sjældne og sky. Men i dette tilfælde er panik unødvendig. Kornslangen betragtes som ufarlig for mennesker.
Dyret har ingen giftkirtel, jager ikke stort bytte og forsøger at flygte, så snart nogen nærmer sig. Et bid forekommer kun, hvis man griber fat i det eller trænger det op i en krog. Et bid er ganske vist smertefuldt og kan give mindre sår, men medfører ingen forgiftning.
Kornslangen er ikke giftig og vælger næsten altid flugt frem for angreb, så længe den får lov at være i fred.
For naturen er billedet mere nuanceret. Enkelte slanger gør begrænset skade, men hvis de begynder at formere sig massivt, kan de konkurrere med hjemmehørende arter om føde som mus og småfugle. Forskere ser derfor særligt efter tegn på formering i det fri – for eksempel unge dyr, der umuligt kan stamme fra terrarier.
Hvorfor denne slange breder sig netop nu
Fremrykningen ved Colmar hænger i høj grad sammen med artens popularitet som kæledyr. I dyrehandler og hos hobbyavlere har kornslangen i årevis solgt som varmt brød. Dyret opfattes som roligt, relativt nemt at passe og helt ufarligt – og anbefales derfor ofte til begyndere inden for terrariehold.
I Frankrig gælder der begrænsede regler for denne art. Privatpersoner må holde flere eksemplarer uden komplicerede tilladelser, så længe de holder sig under en bestemt grænse. Det øger den samlede fangenskabsbestand og dermed også risikoen for flugt eller bevidst udsætning.
Slanger slipper jævnligt ud af dårligt lukkede terrarier eller opholdssteder på balkoner og i skure. Til tider smider ejere deres dyr ud i naturen, når de undervurderer pasningen eller ikke kan finde et nyt hjem til dem. En del af disse dyr overlever vinteren – særligt i egne med milde temperaturer og rigeligt med skjulesteder.
De seneste år er vintrene i dele af Frankrig blevet mildere. For en art, der er vant til tempererede klimaer i Nordamerika, udgør det en fordel. Hvis flere dyr mødes i naturen og formerer sig, kan der med tiden opstå en reel bestand.
Hvad gør man, hvis man ser en kornslange?
Den, der i Frankrig støder på en stærkt farvet slange og er i tvivl, kan følge nogle enkle trin. Formålet er at sikre, at dyret ikke udgør en fare for omgivelserne, og at eksperter kan vurdere, om der er tale om en eksotisk art.
- Hold afstand og forsøg ikke at gribe dyret.
- Tag, hvis det er sikkert, et tydeligt foto med din telefon.
- Notér lokaliteten så præcist som muligt: landsby, gade, sti eller GPS-koordinater.
- Kontakt brandvæsenet eller den franske biodiversitetstjeneste og indberet din observation.
At forsøge selv at fange eller flytte dyret medfører unødige risici – dels fordi ikke alle kan skelne arterne fra hinanden. I Frankrig lever der også hjemmehørende slanger, der er fredede og ikke må forstyrres.
Konsekvenser for hjemmehørende natur og landbrug
For landmænd har kornslangernes tilstedeværelse en dobbelt effekt. På den ene side jager de ihærdigt mus og rotter, hvilket kan gavne kornlagre og afgrøder. På den anden side medfører enhver eksotisk art usikkerhed om de langsigtede konsekvenser for økosystemerne.
I naturområder kan der opstå konkurrence med lokale slanger som snog og glatsnog, der delvist jager det samme bytte. Hvis kornslangen tilpasser sig bedre eller formerer sig hurtigere, kan det i sidste ende gå ud over hjemmehørende arter.
Biologer holder derfor øje med tegn som æglægning i det fri, unge dyr i nærheden af kendte fundsteder og gentagne observationer på samme lokalitet. Først når sådanne spor hober sig op, kan man tale om en fast bestand – med alle de forvaltningsspørgsmål, det medfører.
Hvad dette fortæller os om eksotiske kæledyr i Europa
Historien om kornslangen i Frankrig står ikke alene. I adskillige europæiske lande dukker terrariedyr jævnligt op i naturen: skildpadder i byparker, eksotiske frøer i havebassiner eller tropiske firben i middelhavsegne. Hvert enkelt undsluppet eller udsat dyr virker uskyldigt i sig selv, men tilsammen kan de forårsage varige forandringer i flora og fauna.
For folk der holder krybdyr, betyder det, at et ordentligt lukket terrarium ikke er en detalje – det er et afgørende ansvar. En ekstra klemme på et låg eller et bedre låsesystem forhindrer, at en slange en varm sommernat lister ud ubemærket.
Fremtidig lovgivning kan blive skærpet for visse arter, efterhånden som deres tilstedeværelse i naturen vokser. Det kan dreje sig om registreringspligt ved lavere dyreantal, obligatorisk vejledning til nye ejere eller retningslinjer for afleveringsmuligheder, når man ikke længere kan passe sit dyr. Sådanne tiltag handler ikke kun om sikkerhed for naboer, men først og fremmest om at forhindre nye invasive bestande – særligt nu, hvor klimaet bliver mildere og stadig flere eksotiske arter forsøger at slå rod under europæiske forhold.
